Sidevisninger i alt

søndag den 27. november 2011

Husk nu en ..... kartoffel/porresuppe...

Simpelt, sundt og godt - så bare for at minde dig om at du får lavet kartoffel/porre-suppe et par gange i løbet af vinteren ......


Jeg tog 3 øko porrer og tilsvarende mængde kartofler i tern, som jeg kogte i noget hjemmelavet fond. Så en tur med stavblenderen, smage til med Herbamare bouillon, salt og friskkværnet peber, og nå ja en sjat fløde!
En sikker vinder hos mig ....


Kender I de her vildt lækre helt tynde knækbrød af rug? De smager virkelig af korn, og har 16% fuldkorn, så istedet for flutes eller croutoner i min suppe, snupper jeg sådan en her med en skive ost ...Godt nok ikke øko, som jeg helst vil, men når smag og kvalitet fungerer, så går det fint an:-) og så har man et mættende måltid, og det er godt med en kødløs dag et par gange om ugen, synes jeg ...

Vil også gerne lige gøre opmærksom på bouillonen fra Herbamare - den smager bare langt bedre end alverdens terninger, man kan virkelig fornemme grøntsagerne... jeg kan varmt anbefale den. Den er måske lidt dyr, men er meget drøj i brug.


Velbekomme på en rigtig våd dag med rusk og regn! Hold på hat og briller derude ...
Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. Dejligt lige at blive mindet om en skøn klassiker. Blendede grøntsagssupper er et must i vinterperioden! Interessant tilbehør - herhjemme må jeg indrømme, at det oftest bliver den knap så sunde udgave, nemlig bacon i tern!

    SvarSlet
  2. Uha ja, den kan vi sandelig ikke undvære i løbet af vinteren... :o)

    SvarSlet
  3. Hej Marie - jamen bacon er jo også oplagt, og en god smagsgiver. Lige for tiden forsøger jeg bare selv at få vegetardage ind i ugens løb. Egentlig ville jeg gerne beslutte at være vegetar, fordi jeg ikke kan snuppe al den dyremishandling, der foregår, men omvendt har jeg også svært ved at undvære al den gode smag fra kød .... mange tak for hilsen

    Hej Fru Friis - nej vel:-) god dag til dig

    SvarSlet
  4. Ja kartoffel porre suppe holder max! Den laver jeg også ofte i løbet af vinteren. Min intention om at lave supper 1 x ugenligt har ikke rigtigt holdt, men godt med inspiration. Jeg rister tit lidt af den gode bacon og drysser over sammen med lidt purløg, uhmmm....

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...