Sidevisninger i alt

tirsdag den 22. november 2011

Klöbenboller

Fed, sød, blød gærdej! Jepp, så er du advaret! Jeg havde fløde, der skulle bruges, og en del tørrede frugter, der ikke længere var egnede til at spise fra posen.... og så kom jeg i tanke om klöbenboller, som er den eneste dej, jeg kunne huske laves med fløde og tørret frugt:-) Normalt er jeg ikke ret vild med meget tørret frugt i brød, men netop de her er altså bare vildt lækre, og er vel næsten at regne som en kage uden dog at være tilsat sukker.


Her er bollerne hævet og klar til at komme i en varm ovn ...  man kan fornemme den luftige, bløde og blanke dej .... som er det, der gør dem syndige og lækre ...


Jeg fik 12 stk af portionen, men lav gerne 15, da nogle af mine var lidt for store faktisk. De hæver en del under bagningen også ....


Min opskrift lyder sådan her:

25 gram gær
2 dl øko piskefløde
2 øko æg
1 æggeblomme mere
½ tsk salt
50 gram blandet sukat og tranebær
50 gram rosiner
50 gram friske dadler i tern
40 gram blødt smør
ca. 500 gram øko hvedemel

Både rosiner og sukat var meget indtørrede, så jeg startede med at lægge det i blød i vand, mens jeg gjorde resten klar. Men ellers start med at lune fløden og piske æg og æggeblommer heri (gem 2 spsk til pensling), og opløs gæren helt i blandingen. Rør salt, alle frugter og halvdelen af melet i. Rør dejen godt igennem. Tilsæt det bløde smør i små tern lidt ad gangen til det er opløst. Ælt dejen glat og smidig med resten af melet. Stil til hævning 30-45 minutter. Slå dejen ned, og rul til en pølse, som skæres i 15 stykker med en skarp kniv. Sæt skiverne på bagepapir og efterhæv i mindst 30 minutter. Pensl med fløde/æggeblandingen du tog fra lige før. Bages på midterste rille ved 225 grader i forvarmet ovn i ca- 15 minutter. Afkøles på rist, og hvis du vil fryse dem ned, så kommes de i frysepose, mens de stadig er lune og i fryseren når de er helt afkølede. Så bliver de som nybagte efter optøning og lige et kort smut i lun ovn.


Her er mit fyld - du kan nemt bruge andre ting, fx figner, abrikoser, cocktailbær osv. På den måde også en oplagt bolle at bage i julen, hvor man måske netop har rester af tørrede frugter.


Her er frugterne kommet ned til æg og fløde.... syndige sager på vej ....


Nå, ja så er det her, de skal hæve .....


Kom hen til mor lille bolle ....


Venter på Kusmi-te og koldt smør! Ahh, så er man salig et øjeblik ... Print denne artikel

7 kommentarer:

  1. Hold da op - har aldrig tænkt over at man kan lave dem selv. Min mand ææælsker disse vingummiboller, men selv får jeg mærkelige ansigtstræk, når jeg ser han spiser dem. Kan bare slet slet slet ikke lide sukater, rosiner, dadler osv osv.

    Skal jeg gøre ham glad en dag, skulle jeg måske bage sådan nogle til ham ?. Nu har jeg ihvertfald opskriften. Tak :-)

    SvarSlet
  2. De ser i hvert fald gode ud - og en af fordelene ved at putte tørret frugt i hvedebollerne her i huset er, at så har jeg dem for mig selv :-D

    SvarSlet
  3. De ser gode ud og det er en super måde at komme tørret frugt i sit brød :-)

    SvarSlet
  4. Bettina,vingummiboller ha ha! Ej altså, vil du så stoppe - sådan er mine naturligvis ikke thø hø. Skynd dig at overraske din mand, det er billige point:-)

    Piskeriset - smiler - ja det er nok lidt elsker/hader med det her ....

    MB - dejligt, du synes de ser gode ud .....

    KH Marianne

    SvarSlet
  5. Undskyld, men boller skal lukkes inde i frysePOSEN, mens de er lune, og først i fryseren når de er kolde.

    SvarSlet
  6. Hej anonym - hold da op, det vidste jeg ikke! Mange tak for det:-)

    SvarSlet
  7. I alle (undtagen Lonelandmands!) opskrifter er fløde lig med fløde 13% , som også hedder kaffefløde. Piskefløde er 38%, dvs. tre gange så fed, så tag 1/3 piskefløde og fyld op med mælk - bollerne bliver ikke bedre med piskefløde, kun alt for fede, ikke mindst når der også skal smør på - undgå fedtfrås!!

    Man bruger kun piskefløde, hvis fløden skal piskes, eller hvis det udtrykkeligt er angivet i opskriften.

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...