Sidevisninger i alt

fredag den 18. november 2011

Mest et livstegn og en weekendhilsen

Jeg vil bare være sikker på, I ikke tror, jeg har stillet træskoene helt. Men ja, jeg har været godt og grundigt vingeskudt og sendt til tælling af en grum og klemt iskiasnerve! Men pulsen banker stadig, og jeg laver øvelser, lærer nye og bedre vaner med at sidde, gå og stå og har sovet med et sammenrullet badehåndklæde rundt om livet ha ha!!! Min nye og fede motionscykel bliver endelig leveret på onsdag, og den nye mand i mit liv er en vildt dygtig osteopat. At han er høj, mørkhåret og supersympatisk gør det faktisk ret ok at skulle smide kludene for ham en gang om ugen:-) Mere ha ha! Men nej, ingen fæle tanker derude - jeg kan jo for pokker dårligt nok bevæge mig!


Så her bliver intet mad lavet, og heller ingen kreative tiltag. Lige her er det ret ufedt at bo alene og på 5. sal uden elevator!!!! Så I får et gammelt billede af en lagkage til kollegerne, som jeg aldrig fik blogget om. Kan huske, den var med mandelbunde og med mokkafyld efter en opskrift fra en af Sif's bagebøger. 

I øvrigt havde jeg i går den helt fantastiske oplevelse, at en af Tante Sød's sødeste læsere havde fundet mit tlfnummer, og ringede mig op helt fra den anden ende af landet, fordi hun selv havde prøvet en slem omgang iskias nerve i klemme, og havde en masse selverfarede gode fif, og oven i købet bagefter sendte en lang mail fra hendes søn, som er fysioterapeut med gode råd og konkret information. Det er både meget rørende, at en læser, jeg slet ikke kender, får lyst til at dele ud, og vise medfølelse. Tænk sig, hvad ens blog kan føre med sig af skønne oplevelser og livskræftende møder.

Tilbage er kun at ønske jer en skøn weekend, og så håber jeg snart at være tilbage med nye opskrifter eller bare noget andet end de rugbrødder, den står på lige nu! 
Print denne artikel

3 kommentarer:

  1. Hun er da en sød én hende Elsebeth og hendes søn - sgu herligt at der findes sådanne skønne betænkelige mennesker :-) - dog super træls det du døjer med....håber ham den mørkhårede bliver ved med at bringe lidt lækkert ind i livet - happy fredag :-)

    SvarSlet
  2. Hej skønne Bettina - tusind tak for dine altid dejlige og friske kommentarer. Det går heldigvis fremad omend meget stille. Men små skridt er også skridt!!!! Happy weekend til dig

    SvarSlet
  3. Ej hvor sødt og betænksomt! Dejligt at mærke der er masser af omsorg, når du ikke er så mobil for tiden, hva? Glæder mig til at høre mere om ham Ostopaten ;)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...