Løvstikkesalat med avocadolie ... med konkurrencegén!!!

Nu kaster jeg mig sørme ud i at deltage i en opskriftskonkurrence, hvor jeg kan vinde 15.000 kr., og du kan vinde 11.00 kr til en middag for dine venner ved at få så mange som muligt til at stemme på mig. Men vi har tralvt - konkurrencen løber kun til den 27. marts:-) Meeeennn de to førende madbloggere har allerede over 1000 stemmer, sååååååå...

MEN KAST LIGE EN STEMME PÅ MIG HER FOR HYGGENS SKYLD

Jeg deltager fordi jeg har lyst, fordi det er sjovt, og fordi jeg har fået muligheden for at afprøve et nyt produkt - en avocadoolie fra Olivado - som jeg er faldet helt for - jeg har aldrig nogensinde været et konkurrencemenneske, så i sig selv kan det ikke få mig i gang. Mit bidrag er også lidt af principielle årsager - fordi konkurrencen har taget en cat-fight drejning, hvor det ikke mere handler om glæden ved at lave mad med nye lækre råvarer Jeg vil så gerne være med til at bringe det tilbage, hvor det hører hjemme - nemlig lyst, glæde og god og sund mad til gode folk.  

Jeg skal stille med 3 forskellige opskrifter, hvor olien anvendes, og denne her sprøde og smagfulde salat er mit første bidrag. Og det er så heldigt, at jeg faktisk er helt vild med den her olie - jeg kan ikke lide oliven, og synes også at olivenolie smager alt for meget af oliven - sjovt nok! Normalt bruger jeg mest rapsolie, men det er nu også lidt kedeligt i længden. Og denne her smukke, mørkegrønne avocadolie er bare virkelig, virkelig lækker. Den smager sindssygt godt i forhold til både olivenolie og rapsolie, og for at det ikke skal være løgn, er den endda sundere, fordi det indeholder de gode fedtstoffer der findes i avocadoen. Mums, den kommer jeg til at bruge rigtigt meget.

Jeg gik i tænkeboks - avocado .... hmmm. Jeg lukkede øjnene og fornemmede, hvad der smagsmæssigt passer perfekt til avocado - altså uden at der skulle rigtig avocado i! Det første jeg så for mig var citron, citronskal... så kom ærter og blomkål. Og her er så en superfood-salat - og det er avocadoolien, der gør den store forskel. Sammen med løvstikken forstås!!!

Den består i al sin enkelhed af løvstikke blandet sammen med blomkål, sugar snaps (ærter) og så dressingen med avocadolien. Den ser sådan her ud i min version .......

Her kan du se selve flasken med olien, så du kan genkende den i supermarkedet. Så vidt jeg ved, vil den fremover blive solgt i SuperBest og SuperBrugsen, og måske også Kvickly. Jeg kender ikke prisen endnu.

Først tager du 4-5 store buketter blomkål, som skæres i skiver. Så en stor håndfuld sugar snaps eller sukkerærter, som de også bliver kaldt, som du skærer i skiver på langs - så bliver de så fine at se på, og man kan se de små ærter inden i. Bare det at skære en grøntsag på en ny måde, kan gøre en ret mere indbydende og appetitligt, fordi man får lyst til at prøve. Skaf helst et økologisk blomkål, fordi blomkål efter sigende er noget af det, der bliver sprøjtet allermest. Jeg har hørt de bliver sprøjtet med 30 forskellige kemikalier!!! Men det kan godt være svært at skaffe, synes jeg - Irma har det af og til, og ellers er det jo altid gode gamle Aarstiderne på nettet.

Løvstikke - kender du mon det? Det er en krydderurt, man ikke ser så meget, så jeg bestiller den normalt altid dagen før hos min ellers velassorterede grønthandler. Løvstikke smager bare fantastisk - jeg er helt vild med det. Måske er det en urt ligesom koriander -enten elsker man det, og ellers hader man det. Ingen mellemveje her! Det er svært at beskrive en smag, men den er aromatisk og måske ligefrem lidt parfumeret.... selvfølgelig kan man bruge andre urter til den her blanding, men det bliver aldrig det samme labre set-up som med løvstikke ..... se at få fat på den! Om sommeren er den langt bedst, mest kraftigt, mere grøn og duftende ....

Til dressingen bruger du cirka

½ dl avocadolie fra Olivado
Saften fra ½-1 citron
1-2 spsk økologisk agavesirup (eller anden flydende honning)
Fintrevet citronskal fra hele citronen- og så SKAL den være øko, medmindre du vil lide en krank skæbne ...
Havsalt og friskkværnet peber

Tingene piskes grundigt sammen og blandes med grøntsagerne lige inden servering.

Her er et nærbillede - jeg lover, man siger uhmm hele tiden, når man spiser den ...

God fornøjelse - det tager kun 10 minutter, selv om jeg vil så gerne have I bliver her lidt længere ....og i mellemtiden går jeg i gang med at afprøve yderligere to retter med de skønne grønne dråber .... jeg pønser på noget med tomater og kartofler indtil videre ..... det hører I nærmere om:-)

Chipotle..... hvad for noget?

Som jeg fortalte i går, fik jeg en dåse af noget, der hedder chipotle i gave fra en anden blogger. Jeg havde ikke hørt om det før, men da det skulle være suverænt at tilsætte til bl.a. god cowboy-chili con carne, så fangede det min interesse. Jeg holder altid øje med nye ting, og synes det er sjovt at afprøve gode nye opfindelser. Det er ikke helt nemt at få fat på det her chipotle i butikkerne endnu - jeg forsøgte selv i min lokale Irma, og to af de førende etinske grønthandlere på Frederiksberg, men det kendte det heller ikke. Selv var jeg jo så heldig at modtage en dåse i gave, som jeg nu har fået brugt på forskellige måder.

Chipotle er et produkt fremstillet at små hele chilier, som ligger i en sauce med bl.a. løg, og så dufter røget, når man åbner dåsen. Det kan også fåes som flydende, som krydderi osv. Hvis du googler chipotle, kan du også købe det på nettet i mange varianter, men det er måske lidt dyrt:-)

Det første, der blev lavet var endnu en omgang af den superlækre chili con carne, som jeg har givet opskriften på i et tidligere indlæg. Den tilberedte jeg igen til en sød gæst og denne gang med chipotlen. Uha, den blev hot!! Lækkert, men nok lidt for hot til mig. Men jeg skal nok bare spare lidt på den næste gang ...

Noget af chipotlen blev så brugt til at lave kryddersmør af - som I kan se her. Og det er helt simpelt - bare noget chipotle i blødt smør, som man ruller sammen til en pæn rulle, og lægger i køleskabet og skærer i skiver, som lægges på en god steak, bøf eller filet. Selv kom jeg den hen over en god frilands kalvefilet, som jeg skar i skiver, så smørret rigtigt kunne smelte ned til kødet og udgøre saucen. Hold da op, det er lækkert .... den her tallerken ser helt almindelig ud, men det var bare virkelig kræs efter min smag. Et godt stykke kød, lækre kartofler i ovnen og en helt sprød og lidt syrlig salat.

Salaten består af jordskokker, som jeg skærer i helt, helt tynde skiver. Og så tynde æblebåde af et sødt æble. Begge dele lægger jeg i vand med citronsaft, så det ikke bliver mørkt. Rist så en håndfuld pinjekerner på en tør pande, og hak lidt persille eller anden krydderurt.
Til sidst laver du en dressing af lidt olie, hvid balsamico, lidt sennep, lidt flydende honning, salt og peber og pisker den godt sammen, så den bliver cremet. Tag jordskokker og æble op af vandet, tør det godt af - og bland det med dressing, pinjekerner og persille. Det smager helt vildt godt og så knasende og lækkert.

Kartoflerne skærer jeg bare i grove både, koger dem 5 min - op i et ildfast fad, blander olie, salt, peber og drysser med nigellafrø (også kaldet jomfru i det grønne). Det ser fint ud, og giver også en god smag til de neutrale kartofler.

Og så bare lige en god steak på panden, så den stadig er rød i midten - og haps, en lækker servering.

God appetit og rigtig dejlig weekend

Om at få uventede gaver....

Nu har jeg efterhånden befundet mig i blog-verden nogle måneder - og også denne verden - lige som den "virkelige verden" - viser sig at være stor og udvide sig hele tiden. Mest på den gode måde - desværre også med pinlige dramaer og unødvendige kampe et par steder (lige som den virkelige verden). Det vælger jeg nu at forsøge at overhøre ..... her er heldigvis langt flest positive oplevelser, og det er dem, jeg fokuserer på.

En af de helt positive var for et par uger siden, hvor jeg modtog en helt uventet gave fra en anden madblogger - jeg havde lagt et spørgsmål på Louisa Lorang's lækre blog om et produkt, fordi jeg ikke selv kunne få fat i det i mine lokale butikker. Og tænk, så sender Louisa mig sørme en dåse med den her chipotle, som vi havde udvekslet om. For det første blev jeg da helt beæret - Louisa er bare en hip stjernekok, og så sender hun noget til MIG:-) For det andet var det bare så skønt at modtage sådan en pakke og gå og glæde sig til at prøve den af i nogle retter - det med retterne får I at høre de nærmeste dage ....

Dét at modtage sådan en uventet gave med et personligt kort med hilsen og ideer til anvendelse ... det gjorde mig bare glad. Jeg blev mindet om en levemåde, jeg gerne vil udvikle og forfine hos mig selv .... nemlig at give mere end man modtager.....

Der er så mange mennesker, der stædigt holder fast på det de kan, og som ikke deler ud. Som føler ejerskab for deres ideer og viden. Som er bange for at miste, hvis de giver noget ud. Som er bange for at blive kopieret. Og jeg tror bare ikke at verden har brug for flere mennsker, der tænker og lever sådan. Jeg tror i øvrigt slet ikke vi KAN blive kopieret. Hvis andre "låner" noget af vores, så kan de ikke gøre det helt på din unikke måde. Så der er ikke noget at tabe eller miste ved at dele ud. 

Tværtimod er der brug for det stik modsatte. At dem, der kan noget, at dem, der har overskud og ressourcer deler ud af det. Vores sande værdi bestemmes i høj grad ud fra hvad vi giver ud til verden og til alle levende væsener. Heldigvis handler blog-verden allermest om netop at give ud. Jeg håber da i hvert fald, det er sådan - mere end at det handler om "se hvad jeg kan, hør hvor dygtig jeg er - og hold så ellers fingrene fra at gøre det samme". Jeg forstår fx heller ikke at det er finere at finde på opskrifter selv end at afprøve nogle, som andre har skabt. Dem, der kreerer opskrifter gør det vel, fordi de netop gerne vil inspirere andre til at kopiere dem? Selv bruger jeg med glæde andres opskrifter lige så vel som jeg justerer dem og finder på helt nye...... begge dele er lige værdifuldt i mine øjne...

Det betyder ikke, at vi skal give så meget ud, at vi bliver drænede. Slet ikke. Vi skal tage vare på vores egne behov inden vi kan give ud. At sige nej er måske det kærligste, vi kan gøre i nogle situationer. Så når vi har stået ved os selv, fyldt os selv op med omsorg og kærlighed, så er det til gengæld bare med at give los og give løs.

Det bedste af det hele er, at man selv bliver glad af at give (og af at modtage selvfølgelig). Og det bedste vi kan give er måske os selv? Det hele begynder med os selv. Vær ægte, vær dig selv - mest muligt. Og når først du er begyndt at give, så gør dig også klar til at modtage. Sådan er det nemlig. Det vokser, vi vokser og  det spreder sig - det vi sender ud, vil vi modtage tilbage. Det, vi giver vores energi, bliver der mere af.

Min uventede gave denne dag gav i hvert fald straks mig lyst til at give noget videre, så en anden kunne blive lige så glad, som jeg blev. Jeg øver mig stadig hver dag i at huske på denne oplevelse - den vil jeg gerne virkeligt integrere i mig.

Håber, jeg har givet noget til dig også kære læser .....

Skaldyrslasagne

Hvad søren blev der lige af solen og det lovende lys? Mørkt, koldt og vådt..... foråret gjorde at der kom skaldyr op på den indre biograf, da jeg stod i supermarkedet og skulle finde på noget, og det våde vejr fik mig så til at tænke på pasta i samme moment. Så jeg ville bare lave en superhurtigt skaldyrssauce hen over noget friskkogt fuldkornspasta. Vel hjemme igen opdagede jeg så, at jeg havde glemt at få lagt pastaen ned i indkøbskurven! Hmmm - jeg kunne huske der lå en pakke økologiske lasagneplader fra Aarstiderne i fryseren - først overvejede jeg at skære pladerne ud i smalle strimer som fettucine. Men hvorfor nu egentlig det? Så det blev pludselig til skaldyrslasagne - så man kan sige, at den her rigtigt vellykkede ret blev til ved en fejl:-) Så fejl er godt - det er kun, dem der ikke laver noget, der ikke laver fejl .......

Fadet så sådan her ud inden det fik et drys revet emmenthaler og røg i ovnen .....

Du skal cirka bruge det her ..

1 pakke krebse- eller hummerhaler
1 pakke rejer
Evt. muslinger fra dåse, hvis du kan lide det (brugte jeg ikke)
1 stor bakke champignon i skiver
2 skalotteløg
3 fed hvidløg
1 dåse hele flåede tomater (eller 3 store friske flåede uden kerner)
1-2 dl fløde
1 dl fiskebouillon
Lidt citronsaft
Lidt revet ost - jeg rev lidt emmenthaler
1 pakke friske lasagneplader - brug helst fuldkorn, men de her lå i min fryser fra en af kasserne fra Aarstiderne...

Svits det hakkede løg og hvidløg til de er klare uden at tage farve, og så ned med champignonerne et par minutter. Tilsæt fløde og fiskebouillon og herefter skaldyr - du kan godt komme dem frosne derned, hvis du ikke har nået at tø dem op. Smages til med salt, peber og citronsaft. Og så ellers bare find et lille lasagnefad - start med lidt af skaldyrssaucen, dernæst plader osv. Slut med skaldyrssauce og drys med lidt ost - ikke for meget. Og så en lille halv time i ovnen ved ca. 200 grader, så kommer det varmt og duftende ud sådan her ...

En god salat havde været godt tilbehør, men jeg havde bare ikke mere tid, så det blev til en skive hjemmebagt brød, der blev ristet sprødt... til sidst et drys dild fra fryseren også, selv om frisk havde set noget pænere ud og smagt bedre .... men nogle gange er det bare det muliges kunst....

Det tager max 15 minutter at tilberede retten, og så passer den sig selv i ovnen - og alligevel får du masser af smag og der er sådan lidt "comfort-food" over sådan en sag .... Velbekomme:-)

Fastelavnsboller med mandelcreme ... og det løse!

Vejret .... åh sol... er det mon fordi jeg kender 3, der har fødselsdag i dag at solen endelig viser sig på den der måde, der ikke er til at tage fejl af, og som straks producerer ekstra lykkehormoner? Det er i hvert fald lige til at blive glad i låget af ... håber dem, der skal se på min lejlighed om lidt bliver så overstadige at de køber den på stedet. NU. Til prisen. Basta!

Selv pigerne i den lokale Netto havde i ført sig sommerfugle-vinger i dag - det er nu nok mest fordi det er fastelavn, men alligevel. Og jeg skal have et lille te-besøg af en tidligere kursist - en sød, smuk, intelligent ung kvinde, der nu arbejder som forsker på Steno, og på hvis vegne jeg har store ambitioner. Hun bærer sit tørklæde med stil, er på ingen måde undertrykt af den grund, og i mine øjne er hun den bedste rollemodel man kan ønske sig. Jeg tror, hun bliver noget stort, og jeg håber hun med sin elskelige væremåde og væsen kan bidrage til endnu mere fred og tolerence i den her verden. Og så ved jeg hun elsker kager - så undskyldningerne stod i kø for at lave en flok fastelavnsboller. Sådan nogle er bedst samme dag, så underboerne og dem i stuen fik tilbudt dem, der var i overskud.

Opskriften fandt jeg i SØNDAG uge 8, og jeg tror, det må være den bedste opskrift på fastelavnsboller, jeg er stødt på. De blev så lette, luftige og langt bedre end bagerens tunge sager. I opskriften skulle man blot drysse flormelis over de bagte boller, og det havde man også sagtens kunnet og de havde stadig været fine. Meeeen, nu er vi nogle, hvor meget aldrig rigtigt bliver FOR meget (!!!), så selv om de havde mandelcreme inden i sig, flækkede jeg dem, og kastede en lille klat ribsgele og en god skefuld pisket fløde ind i dem. Og for at det ikke skal være løgn, så måtte jeg liiigge lege lidt med farver og glimmer. Og inspireret af de lyserøde tulipaner og de fine små blå perlehyacinter, der godt nok ikke er sprunget ud endnu, men gør det meget snart - ja, så måtte bollerne ha' en gang lak og glimmer i de farver :-) Og her er de så.......

Her kan du se, hvordan de så ud, da de var rullet ud og inden fyldet skulle ind i midten.

Så lægger man en skefuld creme på midten af hver dejplade, og bøjer siderne ind mod midten, og klemmer det forsigtigt sammen, sådan at fyldet bliver inde i bollerne - man har jo ikke meget glæde af at det brænder fast på bagepladen .....så her er de klar til at komme i ovnen. Med fyld, penslet med æg og drysset med rørsukker.

Her er de lige kommet ud af ovnen - de kunne som sagt også have været fine bare med et drys florsukker ....

Men næh nej - de skulle som sagt flækkes, fyldes med gele og fløde og pyntes med glasur og glimmer.

Og så får du lige en how-to-do .....

165 gram koldt økologisk smør
365 gram hvedemel - øko off cause
20-25 gram gær
1½ dl kærnemælk
1 lille tsk salt
2 spsk sukker
1 sammenpisket æg

Creme
50 gram øko mandler
1 stort æg
3 spsk sukker
Et nip salt
½ stang vanille (brug gerne en hel, vanille har aldrig skadet nogen bolle!)
1½ spsk maizena
3 dl mælk

Pynt: Rørsukker/flormelis osv.

Smuldr smørret med melet. Rør gær ud i kærnemælken, tilsat salt, sukker og hæld blandingen  i mel-massen. Tilsæt 2/3 af ægget. Resten bruges til at pensle med. Rør dejen grundigt og længe til den er blank og kan lave seje elastiske bånd. Dæk skålen og lad hæve lunt et par timer eller til dobbelt størrelse.

Lav cremen imens - smut mandlerne, mal dem til mel i en foodprocessor/blender. Kom æg, sukker, salt, vanillekorn og maizena ned i og kør det hele til en jævn masse. Bring mælken i kog sammen med den tomme vanillestang, lad det trække 10 min. Fjern vanillestangen og kog mælken op igen. Hæld den ned til mandelmassen og kør igen. Derefter tilbage i gryden med det hele, og lad det koge op indtil cremen tykner. Pas på det ikke brænder på, rør hele tiden. Lad cremen blive helt kold inden den bruges.

Når dejen er klar, skrabes den forsigtigt ud på et meldrysset bord. Deles i 18 stykker (jeg fik kun 14). Tril hver stykke til en bolle og rul den ud til en cirkel 4-5 mm tyk. Læg en god skefuld creme på og fold siderne god ind under som en lille pose. Læg bollerne med lukningen ned på bagepapir på en plade. Lad efterhæve under et klæde ca. 25 min. Pensl bollerne med resten af ægget tilsat en anelse koldt vand, drys med rørsukker. Bages ved 210 grader i ca. 20 min.

Lad dem køle helt af, hvis du vil fylde dem med letpisket fløde lige som jeg gjorde - ellers smelter fløden selvfølgelig og det er ikke meningen. Hvis du heller ikke kan dy dig, og absolut skal udleve dit indre legebarn med farver og glasur, så er der frit spil nu!!! Det kan jo være dine tulipaner har en anden farve end mine ....

Sæt dig så ned i din bedste stol, drik din yndligste og tag en dejlig snak med en du lide, mens I med god samvittighed guffer dem her i jer ....

De bedste kødboller med fuldkornsspaghetti

Så er det sørme allerede fredag igen - skønt med skønt på! Forude venter en weekend med hyggelige aftaler, bl.a.biftur med naboerne ind og se "En Familie", cafekaffe, mere kaffe med en tidligere kursist, som fik sit drømmejob som forsker på Steno, mens hun gik hos os på karrierekursus, og som jeg ved elsker kage, så der skal nok lige kastes et par fastelavnsboller i ovnen ... ja og så alt det løse.

I dag får du en helt, helt almindelig hverdagsret, men som stadig bare er rigtig god, og som jeg vil tro de fleste børn også vil synes godt om - og så er den hurtigt lavet. Bruger du fuldkornspasta får du stort set lige så mange fibre, som hvis du spiste rugbrød, så det er ok, og du undgår insulinchok som efter en gang hvid pasta. Spis selvfølgelig gerne nogle grove grøntsager ved siden af bare for at være på den sikre side ....

Jeg tager det på øjemål, men til kødbollerne skal du cirka bruge:

400 gram økologisk hakket kalv-og svinekød
1 revet løg
½ dl mælk
½ dl revet parmesan
½ dl rasp
1 æg
salt og peber
frisk hakket timian efter smag

Bare rør det hele sammen - jeg tilsatte parmesan efter billedet blev taget. Lad farsen stå mindst ½ time og trække inden du former til store kødboller og steger i olie på en pande.

                                   

Ser det ikke godt ud???

                                   
Tomatsovs:
1 ds  hakkede økologiske tomater
2-3 skalotteløg
3 fed hvidløg finthakket
2 spsk æbleeddike (alm eddike kan ogås bruges)
salt, peber, lidt rørsukker

Svits løg og hvidløg i en anelse olie til de bliver klare uden at få farve - tilsæt tomaterne, eddike og krydderier, evt. lidt vand, hvis den er for tyk, og lad koge så længe, du kan vente på den.

Kødboller og tomatsovs kan meget fint lavet i forvejen og varmes op. Så i virkeligheden kunne du lave en kæmpeportion til fryseren, så du har til en tralv hverdag. Det er mange gange bedre end en fæl købepizza...

Kog en gang fuldkornsspaghetti efter anvisningen på pakken, og server den toppet med tomatsovs, friskrevet parmesan (for guds skyld ikke de der poser med færdigrevet, de har ikke noget med parmesan at gøre....), så mange kødboller du kan unde dig selv og et godt drys persille.

Tænk så på Lady & Vagabonden, mens du spiser retten, og nyn melodien for dig selv inde i hovedet .... så blir du helt sikkert glad bagefter:-). Her er linket - husk Kleenex.....

Langtidshævet superbrød

Jeg må advare med det samme - det her brød, kunne man godt gå hen og blive afhængig af, og det er ikke så godt, da det jo stort set er bagt på hvidt mel! Og hvidt mel i moderne ernæring er jo nærmest et stort tabu, og jeg er også selv meget bevidst om at snige så mange fuldkorn og fibre ind i min kost som muligt. Men når det skal være - så skal det være! Og husk at nyde det helt uden dårlig samvittighed. Hvis din læge eller din diætist alligevel ikke ser det, så er det sikkert bare rigtigt sundt for dig! Lækkerierne så sådan her ud

Opskriften til brødet her fandt jeg i bladet SØNDAG fra uge 8. Jeg fik lyst til at prøve det, fordi der kun er 5 gram gær i - og så får man altså bare et bedre brød. Jeg har endnu ikke eksperimenteret så meget med den type brød, men det vil jeg i gang med. Og der findes jo efterhånden et kæmpestort udvalg af meltyper - det med mel er en hel videnskab i sig selv. Brug nu en god kvalitet, når du vil bruge tid og kræfter på sagen. Det nytter ikke noget at bage med noget udpint billig mel - det er som at drikke billig vin fra pap. Invester i en af de gode økologiske meltyper, og glæd dig over at blive dygtigere og dygtigere til at bage dit eget brød. For mig er der en tilfredsstillelse i processen i sig selv. Om jeg strikker, laver glaskunst eller bager et brød - dét at skabe noget, at være med i processen fra start til slut og glæde sig over resultatet. Det giver god mening. Og det kræver faktisk også en del erfaring med brødbagning for at få et helt godt resultat - fx er det utroligt vigtigt at ælte dejen grunding - ca. 10 minutter i hånden. Det har jeg ikke vidst tidligere, så nu er det bare i gang med rugbrødsmotoren! Man kan jo tælle det med som motion!!!

Sådan så det ud, da jeg stillede det til hævning om aftenen ...

Og sådan her så det ud næste morgen....

Du skal bruge disse ting

½ dl økologisk kærnemælk
4 dl håndvarmt vand
5 gram gær - gerne økologisk
2-3 tsk havsalt
50 gram økologisk rugmel
25 gram fint durummel økologisk... jeg behøver ikke sige det mere, tror jeg ....
500 gram italiensk pizzamel type "00" + ekstra til æltning

Bland kærnemælk og vand i skålen, og opløs gæren heri. Tilsat salt og opløs det helt. Tilsæt rug- og durummel og rør igen. Tilsæt pizzamelet lidt ad gangen. Når dejen ikke kan røres længere, tages hænderne og en meldrysset bordplade til hjælp. Ælt dejen mindst 10 min i hånden (brug håndroden, så slipper dejen meget nemmere i stedet for at stikke fingrene ned i - så klister det med sikkerhed). Dejen skal blive blank, elastisk og slippe bord og fingre.
Tril dejen til en kugle, læg den i en skål, drys lidt mel over og dæk godt med plastfilm. Lad dejen hæve ved 15-17 grader (et køligt rum) i 8-10 timer eller til dobbelt størrelse.
Indstil ovnen på 250 grader. Læg bagepapir på en bageplade, drys lidt mel langs kanterne af dejen i skålen og skrab forsigtigt fri hele vejen rundt. Skub forsigtigt dejen ud af skålen - undgå at stikke i den eller trykke på den. Tænk på den som en ballon, der ikke må punkteres.
Nu kan du gøre som mig - lade dejen forblive i 1 stort brød - jeg synes ikke portionen var for stor til det. Men opskriften siger at der skal blive 2 brød - og så hælder du lidt mel på midten af dejen, og deler den forsigtigt, og former brødene en lille smule i begge ender. Mit lå fint da jeg havde skubbet det ud, og skulle stort set ikke formes. Rids nu et par skrå snit med en skarp kniv, sprøjt med en anelse vand (helst med en forstøver) og drys lidt durummel over. Sæt brødet i ovnen og skru straks ned til 225 grader. Bages i ca 30 minutter, og mens det bager giver du ovnen et par vandsprøjt 2-3 gange undervejs på ovnens sider eller bund. Lad brødet køle af på en bagerist.

Så venter det bare på koldt SMØR..

Det lyder som et større arbejde end det egentlig er - men jeg siger, det er ventetiden værd. Du får et brød med en fyldig krumme og en supersprød skorpe med stor velsmag og uden nogle ubehagelig undertoner af gær. Det her brød går til morgemad, brunch, madbrød, til ungernes eftermiddagssnack og til veninderne med te og hjemmelavet syltetøj. Jeg kommer vist til at bruge den her opskrift mange gange .......

Brødstolte hilsner
Tante Sød

Det eneste øko-logiske....

Flere og flere danskere udfører frivilligt arbejde, og endnu flere bidrager økonomisk til mange velgørende formål. Det er som om den her finanskrise får os til at rykke tættere sammen, og at værdien fællesskab får meget mere fokus. Om ikke andet så elsker jeg i hvert fald finanskrisen for det!

En af de sager, jeg støtter med glæde er at betale mit kontingent til Økologisk Landsforening. For bare 330 kr. for et helt år, modtager jeg 4 gange om året det rigtigt lækre "Magasinet Økologi", og allervigtigst bidrager jeg til at foreningen kan:

• fremlægge gode øko-argumenter på Christiansborg og i Bruxelles
• invitere på økologisk udflugt - Økodag og Høstmarked - mindst to gange om året
• servicere pressen og tale økologiens sag i offentligheden
• arbejde på at skaffe øko frokost til alle børn
• tilbyde undervisning om økologi til alle skoler
• udsende nyhedsmail min. 1 gang om ugen
• hjælpe konventionelle landbrug til omlægning til økologi

Magasinet Økologi er lækkert i moderne design og med info om nye produkter, dyrkningsmetoder og generel viden om økologi i forhold til konventionel drift. Jeg kan varmt anbefale det.

Også i den her forbindelse går jeg og venter på et valg!

I mine øjne er fødevareminister og svineavler Henrik Høegh som chef for landbruget en trussel mod vores sundhed og mod dansk økonomi. Socialdedemokraterne har som mål at fordoble økologien i Danmark -hvorfor ikke tage nogle af alle de mange penge, der i dag gives som støtte til konventionelle landbrug og i stedet støtte omlægning til økologi? Engang var danske landbrugsprodukter kendt for kvalitet, og i dag går det hele op i discount mælk og kød. Jeg nægter at betale så lidt som 5 kr. for en liter mælk. Det kan simpelthen ikke lade síg gøre at producere til den pris, og jeg vil ikke støtte en usund produktion. Profit går frem for alt hos mange producenter og forbrugere, men i min bog går dyrevelfærd, sundhed og miljø frem for alt, og så må vi være villige til at betale prisen.

Luk de store svinefabrikker og fjerkræfarme, hvor dyrene må gå rundt i deres eget møg med mange lidelser til følge. Og dårligt kød ikke mindst. Og lad så økologerne og de ærlige og ansvarsbevidste landmænd komme til istedet, så vi kan spise med god samvittighed på alle områder.

Økologisk Landsforening har plads til mange flere medlemmer - du sender et vigtigt signal med dit bidrag.

Øko gris med abrikos og kanel

I dag fik Susanne Bier sørme sin velfortjente Oscar - sikke vi kan i vores lille land for tiden. Verdens bedste kok, verdens bedste udenlandske film og måske snart en ny regering. Hvad kan det ikke blive til?

For mig var det nu helt, helt almindelig mandag - ikke noget at skrive hjem om lige som Susanne:-) Den har stået på arbejde (godt nok fik vi en stor flok nye kursister i huset i dag, og det er altid spændende, hvad det er for nogle mennesker), indkøb, vasketøj, kattebakker, telefonsnak med veninderne osv. I fryseren lå en pakke øko gris, som jeg ville bruge - det er ikke særlig tit, jeg vælger svinekød, men en gang i ny og næ får det alligevel lov at få sin dag. Jeg ville lave det på en ny måde og helst med ingredienser, jeg vidste skufferne gemte på i forvejen. Retten blev forbavsende god, og smagen mindede mig lidt om ristaffel, men uden et eneste drys af den ellers klassiske karry. Den her blev bare mør, sød og  fyldig på samme tid. Jeg savnede godt nok en frisk gulerodssalat med citron, da jeg spiste den, men skidt nu med det.....

De væsentligste ingredienser var de her - kød, løg i både, en porre, en suppevisk, abrikoser og rosiner i blød i kogende vand og de røde ris, som jeg ikke har prøvet før.

Retten kom til at se sådan her ud - se hele opskriften nedenunder

400 gram økologisk skinketern
1 stort løg skåret i både
1 stor porre i skrå skiver
Suppevisk af porretop, frisk timian eller hvad du har ...
1-2 tsk kanel
2 tsk spidskommen
3 dl hønsefond/bouillon
1-2 dl creme fraiche (jeg havde 18%)
10-15 tørrede abrikoser
1 dl gode øko rosiner
Salt, peber, evt mere krydderi

Start med at halvere abrikoserne, og overhæld dem og rosiner med kogende vand, og lad det stå i blød til du skal bruge det. Varm en sautépande godt op, og brun kødet i lidt olie, måske ad to omgange. Det er vigtigt at panden er rigtigt varm og olien også, da dit kød ellers vil koge mere end det vil stege. Og en god stegeskorpe gir masser af smag til alle retter faktisk. Tag kødet op, svits løget et minut, og tilsæt så kanel og spidskommen. Herefter hælder du hønsefond på, og kommer kødet tilbage i panden. Lad det koge 10-15 minutter, hvorefter du tilsætter porren, creme fraiche og abrikoser og rosiner, og lader det koge med de sidste 5 minutter. 

Jeg synes ris var det bedste tilbehør - og de her lækre røde økologiske fuldkornsris er gode (og med mere fuldkorn end brune ris), fordi de bevarer en fast kerne med lidt bid i, men jeg synes dog de kan virke for rå, hvis de står alene. Så jeg kogte de røde ris i 25 min i en gryde for sig selv, og de hvide ris i en anden gryde, og blandede dem lige inden serveringen.

Som man måske kan ane, fik jeg ristede østershatte som tilbehør. Men det var mest fordi jeg havde nogle, jeg skulle have brugt inden de døde, og så fordi jeg for tiden nærmest kunne spise ristede østershatte oven på min morgenyoughurt! Egentlig passer de slet ikke til retten, og jeg ville have foretrukket en sprød, lidt syrlig gulerodssalat op med den søde og krydrede ret. Det må jeg huske en anden god gang ... jeg kunne nemlig godt finde på at lave retten igen.

Jeg tror også opskriften ville blive god med kylling eller måske særligt med lam - så måske den kan inspirere dig til at prøve nogle lidt anderledes smagsnuancer. Velbekomme:-)

Cremet karrysuppe med rejer

Så blev det igen fredag eftermiddag, og jeg sad i bilen på vej hjem fra job, og glædede mig til at nyde min fredag aften helt alene. Jeg elsker bare fredage - træt på den gode måde efter en god indsats på jobbet, en følelse af at have fortjent hygge, ro, dynedyret på sofaen, misserne omkring mig, x faktor på tv, og så et par friske blade eller en god bog. Så fredag skal der være nem mad på menuen, så jeg sad i bilen og kom pludselig i tanke om den her suppe, som jeg har fået serveret hos en veninde for flere år tilbage. Jeg kunne svagt huske ingredienserne, ringede til veninden for at høre om hun kunne de præcise ingredienser i hovedet, men det kunne hun nu heller ikke. Så jeg købte ind efter fri hukommelse, og kom frem til den her udgave, som smagsmæssigt ligger tæt på den, som jeg erindrer ....  den blev vellyket, var nem at købe ind til, fordi jeg havde det meste på lager, er ret billig og særdeles hurtig.

1 mellemstort finthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
1 stor porre skåret i tynde ringe (husk at gemme toppen evt i fryser til at koge fond en dag)
1 tsk olie + 1 tsk smør til at svitse i
1-2 spsk karry
2-3 dl hønse- eller fiskefond eller bouillon
1 dl hvidvin (kan udelades og erstattes med mere bouillon, men det er bedst med vinen også)
½-1 dl fløde
Så mange rejer du har lyst til - jeg havde nok 150 gram

Når du har varmet fedtstoffet op, svitser du løg, hvidløg og porrer til det bliver klart uden at det tager farve. Så tilsætter du karry, så det kan brænde lidt af - og herefter på med hvidvinen, og lad det koge nogle få minutter, så alkoholen futter af. Så på med bouillon og fløde og lade det koge sammen nogle minutter. Smag til med salt, peber og et nip sukker - evt. kan du justere med mere karry og bouillon. Når smager er som du ønsker, tilsætter du rejerne - de skal kun varmes godt op med svagere varme, og må endelig ikke koge, da de så ændrer konsistens og bliver seje.

En skøn suppe med masser af smag, som du kan lave på 15 minutter - perfekt som forret, der kan laves i god tid eller som her til en aften, hvor du ikke gider bruge din tid på at stå i køkkenet! Portionen her giver to store tallerkner suppe.

Spis godt groft brød til .... og top med lidt grønt
Og så er der bare tilbage at ønske jer alle en smuk weekend - her skinner solen, og jeg har gode planer i godt selskab i dag og imorgen ...

Kærlige hilsner
Marianne

Kagerne, der gik helt i knude ....

Jeg bliver mere og mere glad for min blog i takt med at jeg kan se, der kommer nye læsere til - vupti nu har jeg hele 19! Velkommen til jer to nye:-) Når jeg har 25 læsere tror jeg, der bliver en lille give-away lodtrækning på en eller anden måde .... Oven i købet har jeg i dag mødt en af mine læsere, som er kommet til via netværk, og som gerne ville købe 3 af mine sjaler på udsalg. Hun var supersød, så det er da top hyggeligt ....

I dag har jeg arbejdet hjemme som sædvanligt om torsdagen, og selv om jeg laver mindst lige så meget sådan en dag, så er der bare mere energi i overskud, når dagen er gået - så da computeren blev lukket gik jeg igang med at prøve en opskrift fra det nyeste nummer af "Spis Bedre" - jeg har lige sagt ja til et billigt tilbud med 3 numre af bladet, og det var lige kommet i postkassen. Og de her "knudeboller" så så fine ud, og jeg havde alle ingredienser i huset. Og da det alligevel er min tur til at tage morgenbrød med på arbejde imorgen tidligt, og da et par af mine mandlige kolleger sætter pris på en bid til den søde tand efter den obligatoriske ostemad, så passede det fint. Jeg fulgte opskriften stort set som den var, dog brugte jeg lidt mindre mørk chokolade, da jeg hurtigt synes det bliver for meget.Jeg lavede i øvrigt kun en halv portion dej, da jeg ikke gad at stå med 40 stk., som der stod der ville blive ud af opskriften. Men her får du opskriften gengivet. Du skal bruge følgende ingredienser til dejen:

150 gram øko smør
5 dl øko mælk
50 gram gær
1 tsk salt
120 gram sukker
1 tsk kardemomme
750 gram øko hvedemel

Fyldet:
200 gram øko chokolade 70% (jeg brugte lidt mindre)
100 gram koldt øko smør
1 dl sukker
1 tsk kanel

1 æg til pensling + mandelflager og perlesukker til pynt

Smelt smørret og hæld mælken i - blandingen skal være håndvarmt, og heri udrører du gæren. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og hvedemel. Ælt dejen til den er smidig - mindst 10 min ved håndkraft eller 5 min i røremaskine. Tildæk og lad hæve til dobbelt størrelse i ca. 40 min. Hak chokoladen ret fint. Vend den hævede dej ud på et meldrysset bord, og del i to dele (en del hvis du bager halv portion), rul hver del til en rektangel på ca 30x50 cm. Høvl smørret ud over dejfladen med en ostehøvl, drys med chokoladen, sukker og kanel (jeg brugte mere kanel end anført). Fold dejen dobbelt og tryk forsigtigt dejen sammen med håndroden. Skær den i ca. 2 cm brede strimler. Sno strimlerne og lav en luftig knude. Læg dejknuderne i muffinsforme med knuden opad. Lad efterhæve 30 min. Pensles med sammenpisket æg, drysses med mandelflager og perlesukker. Bages ved 250 gr (jeg bruger 225 gr næste gang) i ca. 10 min. Hvis du vil fryse dem, så gør det mens de er lune, så bliver de bedst.

Sådan så dejen ud, da den var rullet ud og havde fået fyld på lige inden den skulle foldes sammen

Og her er de færdige knuder penslet med æg og pyntet med mandelflager og perlesukker

Her er de så færdigtbagte og duftende ..... 

Og du får lige hele pladen, så du kan se, hvor mange stk. jeg fik ud af en halv portion

                                     

Jeg synes bare de er rigtigt fine og hyggelige, og de smager bare super - kanel, chokolade, kardemomme og ikke for meget af noget af det, så dem vil jeg garanteret bage igen. Da vi skulle bruge dem, lunede jeg dem lige kort i ovnen - så er det næsten som nybagt.

Og jeg tror også, jeg skal prøve at bage nogle mad-brød efter samme princip - altså en gærdej og lave et fyld af fx revet ost og krydderier og så i denne her facon. Det skal prøves - de ser da søde ud at servere i en salt udgave til suppe eller forret.

Grove madbrød med perlespelt og gulerod

De her brød købte jeg hos Irma i forrige uge - sådan nogle man selv bager færdige, og de er da helt ok. Men jeg blev ærligt talt indebrændt over at skulle betale 29,50 kr for to små brød uden særligt meget gods i.... så jeg tænkte, at det måtte jeg kunne gøre i hvert fald meget billigere, og måske endda også sundere og bedre.

Tillfældigt (ja, nu tror jeg ikke på meget er tilfældigt forresten...) havde jeg et næsten nyt nummer af Femina ved hånden, så lod jeg mig inspirere af den første og den bedste opskrift derfra (uge 5). I bladet var der lavet 3 flutes ud af portionen, men jeg formede dem som brød, der lignede dem jeg havde købt i Irma i dyre domme. De er gode at fylde med grønt og måske kød, kylling osv. og lave nogle lækre madpakker ud af. Men selvfølgelig kan brødene også bruges til supper, ost osv.

Opskriften lyder sådan:

1½ dl perlespeltkerner

30 gram gær

2 dl lunkent vand

2 dl mørk bitter øl (kan godt erstattes med vand, da sådan en øko øl kostede mig 18 kr, og jeg drikker ikke resten! )

2 tsk salt

2 dl revnet gulerod

2 spsk flydende honning

100 gram groft øko rugmel

400 gram (cirka) økologisk hvedemel

Kog perlespeltkernerne i ca. 17 min, og lad dem afkøle. Opløs gæren i vandet, og tilsæt øl, salt, gulerod og rugmel. Rør hvedemelet i lidt af gangen til en fugtig dej. Ælt den godt, den må gerne være lidt klistret. Lad den hæve ca. 2 timer tildækket. Slå dejen ned, ælt den lidt igen, og form de brød du ønsker. Rids dem og lad dem efterhæve ca. 45 min. Pensl med vand og drys med rugmel, og så skal de blot bages på nederste rille i ovnen ved 220 grader i ca. 20 minutter. Køl dem af på en rist, og hvis du vil fryse dem, så gør det mens de er lune - så smager de bedst, når du tør dem op igen.

Og her er de - de duftede bare godt, og smager også godt, og så kan man lige ane de bløde kerner af perlespelt. En rigtig god måde at få flere fuldkorn og fibre ind i kosten. Prøv også at flække dem, og riste dem på en tør grillpande og brug dem til sandwich. 

God fornøjelse med at lave dit eget lækre brød - jo bedre, du bliver til det, jo mindre gider du købe færdigt brød.  

Østershatte i al sin enkelhed ...

I går havde jeg besøg af mit gamle hold fra den uddannelse jeg tog som intuitiv coach - vi blev færdige i vist nok 2005, og har holdt sammen siden. Vi er kun 5 i vores lille sluttede kreds, og er meget forskellige af natur og arbejder med meget forskellige ting til dagligt - en med regnskab, en som skuespiller og instruktør, en pædagog, jeg selv som karrierekonsulent osv. Faktisk er vi så forskellige at vi ikke ser hinanden privat sådan som tøser ellers mødes. Men vi har vores gruppe - og i den finder vi et helt, helt særligt fællesskab, et fælles omdrejningspunkt, et fælles livssyn som er svært at forklare eller sætte ord på. Vi ved bare alle 5 at sådan er det! Vi blev ikke sat sammen tilfældigt - det var meningen at netop vi 5 skulle møde hinanden, og være sammen om vores dybe fælles interesse for det åndelige og spirituelle i tilværelsen, og leve det ud på hver sin måde i hverdagene. 

Så vi mødtes i går hos mig - mediterede sammen, talte i tryghed om hver vores fremtidige mål og drømme, og hvordan vi kan støtte hinanden i at manifestere det. Og hvordan vi kan bidrage til leve vores liv i kærlighed og omsorg for os selv og for andre. Jeg bliver kort sagt rolig og fuldt til stede i mig selv og i nu'et ved at være sammen med de damer! Suk, alt er godt i min verden lige der! Og da de var gået havde jeg oven i købet bestilt en tid hos min lokale thai-massør, og det kunne ikke være en bedre afslutning på en dejlig søndag.

Så det måltid, det blev til i aftes passede perfekt til min indre stemning - simpelt, enkelt, kvalitetsråvarer fra naturen og vegetarisk ....

Jeg havde en bakke østershatte, som i sig selv føles som luksus, som jeg ristede sammen med et skalotteløg og et enkelt fed hvidløg. .....

Så piskede jeg to æg sammen i en skål med lidt creme fraiche (fordi jeg havde det og ellers kan mælk sagtens bruges), lidt salt og peber og så de ristede østershatte. Så lidt bagepapir ned i nogle ildfaste små skåle, og en tur i ovnen - ca. 15 min ved 200 grader.

En skive lækkert brød fra dagen før blev ristet med en anelse olivenolie og hvidløg, og ovenpå lagde jeg en bakke blandede cherrytomater, som jeg havde blandet med mere fintsnittet skalotteløg, hvidløg, olie, citron osv som en slags salsa. Og så den lune ægge-østershatte-fritta med et drys friskrevet parmesan og ved siden af det sprøde brød og de saftige tomater. Så føler mig sig rig, tilfreds og i pagt med moder jord og har masser af overskud til en ny arbejdsuge.

Jeg kan varmt anbefale sådan et enkelt måltid .... og så er det jo klart på ca. 20 minutter, og det er også værd at tage med! I øvrigt vil de lune ægge-fritta'er passe rigtig godt ind i en brunch-menu i stedet for de sædvanlige scrambled eggs.

Så er der trekanter til halv pris ...

Som jeg lovede igår, kommer der her flere håndstrikkede sjaler til udsalgspris - de her er trekantede

Jeg har dem i farverne

Lys grå (2 stk)
Mokka
Lilla
Turkis
Petrol (blå/grønlig flot farve)

Og det er også til 125 kr. pr. stk. Kontakt mig, så vi kan aftale hvordan du kan få fat på et af dem.

God søndag til jer alle - om et øjeblik får jeg besøg af en håndfuld skønne kvinder fra mit gamle uddannelseshold fra intuitiv coaching - så der står meditation og varme boller på programmet de næste 3 timer!

KH Marianne

Håndstrikkede sjaler til under halv pris...

Forrige jul havde to af mine veninder og jeg besluttet at prøve at holde et rigtigt julemarked med alle vores håndgjorte kreative sysler. Selv solgte jeg mit unika glaskunst, samt en bunke strikkede og filtede nisser, som gik som varmt brød, og ikke mindst en masse sjaler og tørklæder, dels håndstrikkede og dels filtede silkechiffonsjaler. Jeg havde fået produceret virkelig meget i løbet af året, og mine veninder havde dels et hav af smykker og dels en masse andet juleting. Vi fik utroligt mange besøgende, mange flere end vi havde forventet, og havde et flot salg og oven i købet en superhyggelig dag, hvor mange vi kender kom og besøgte os - og mange vi ikke kendte også. I år havde jeg bare ikke fået lavet nok håndarbejde til at vi igen kunne gentage succeen - når man har fuldtidsjob, en stor omgangskreds og er socialt anlagt, så er der desværre ikke meget tid tilovers til alle de kreative gøremål, selv om jeg virkelig savner det. Jeg elsker bare at frembringe noget med mine hænder - til dagligt jobber jeg med mennesker, så det er jo resultater på et helt andet plan. Så det at stå med noget konkret i sine hænder giver en særlig tilfredsstillelse - både processen undervejs med at skabe det, det er ren terapi for mig, og det er lige meget om det er at strikke, filte, arbejde med glas, bage et brød eller bruge tid på kvalitetsmad. Det er samme oplevelse af at frembringe noget, som man selv eller andre bagefter finder glæde ved at bruge på den ene eller anden måde..... jeg tænker tit at jeg gerne ville have gået på kunsthåndværkerakademi som ung.... men den tanke havde jeg slet ikke, da jeg skulle vælge uddannelsesvej.

Nå, men det er jo også lige meget - vi er jo frie mennesker, der kan beslutte at gøre, hvad vi selv vil. Så det handler jo om at finde ud af, hvordan jeg så kan frigøre tid til at lave flere kreative ting. Det er en af grundende til, at jeg har min lejlighed til salg, og gerne vil flytte til Samsø i en periode - det skal altså prøves. Så den drøm håber jeg kan blive realiseret lige så snart jeg kan få solgt min bolig, men det har allerede nu taget meget længere tid end jeg havde troet... men jeg prøver at have is i maven, og da jeg har en dyb tro på at alt sker til den perfekte tid, og at der er gode grunde til at vi skal igennem de læreprocesser som livet byder os .....

Nu kom jeg da ud af en helt anden tangent ...... det startede med de håndstrikkede sjaler! Tilbage til dem!
Jeg har nemlig nogle få stykker tilbage fra julemarkedet, som jeg lige har besluttet at holde udsalg på - jeg har solgt dem til 275 kr, men nu kan du købe dem til 125 kr, som stort set svarer til garnets pris. De er i en mohair-lignende kvalitet, og er ret lange, så man kan godt få dem to gange om halsen, hvis man vil det. Og ellers er de fine som tørklæde rundt om overtøjet, men jo også som en slags stola bare rundt om skuldrene oven på en bluse.
Jeg har de her 5 stk tilbage

1 auqa blå/turkis
1 petrol
2 mokka
1 olivengrøn vil jeg beskrive den som

Kontakt mig på mail eller anden vis, hvis du er interesseret - så finder vi ud af, hvordan du får fingrene i et af dem.
PS: Jeg har også nogle stykker, der er trekantede - der kommer billeder af dem imorgen!

Rigtig god weekend
Marianne