Sidevisninger i alt

tirsdag den 1. marts 2011

Det eneste øko-logiske....

Flere og flere danskere udfører frivilligt arbejde, og endnu flere bidrager økonomisk til mange velgørende formål. Det er som om den her finanskrise får os til at rykke tættere sammen, og at værdien fællesskab får meget mere fokus. Om ikke andet så elsker jeg i hvert fald finanskrisen for det!

En af de sager, jeg støtter med glæde er at betale mit kontingent til Økologisk Landsforening. For bare 330 kr. for et helt år, modtager jeg 4 gange om året det rigtigt lækre "Magasinet Økologi", og allervigtigst bidrager jeg til at foreningen kan:
  • fremlægge gode øko-argumenter på Christiansborg og i Bruxelles
  • invitere på økologisk udflugt - Økodag og Høstmarked - mindst to gange om året
  • servicere pressen og tale økologiens sag i offentligheden
  • arbejde på at skaffe øko frokost til alle børn
  • tilbyde undervisning om økologi til alle skoler
  • udsende nyhedsmail min. 1 gang om ugen
  • hjælpe konventionelle landbrug til omlægning til økologi
Magasinet Økologi er lækkert i moderne design og med info om nye produkter, dyrkningsmetoder og generel viden om økologi i forhold til konventionel drift. Jeg kan varmt anbefale det.

Også i den her forbindelse går jeg og venter på et valg!

I mine øjne er fødevareminister og svineavler Henrik Høegh som chef for landbruget en trussel mod vores sundhed og mod dansk økonomi. Socialdedemokraterne har som mål at fordoble økologien i Danmark -hvorfor ikke tage nogle af alle de mange penge, der i dag gives som støtte til konventionelle landbrug og i stedet støtte omlægning til økologi? Engang var danske landbrugsprodukter kendt for kvalitet, og i dag går det hele op i discount mælk og kød. Jeg nægter at betale så lidt som 5 kr. for en liter mælk. Det kan simpelthen ikke lade síg gøre at producere til den pris, og jeg vil ikke støtte en usund produktion. Profit går frem for alt hos mange producenter og forbrugere, men i min bog går dyrevelfærd, sundhed og miljø frem for alt, og så må vi være villige til at betale prisen.

Luk de store svinefabrikker og fjerkræfarme, hvor dyrene må gå rundt i deres eget møg med mange lidelser til følge. Og dårligt kød ikke mindst. Og lad så økologerne og de ærlige og ansvarsbevidste landmænd komme til istedet, så vi kan spise med god samvittighed på alle områder.

Økologisk Landsforening har plads til mange flere medlemmer - du sender et vigtigt signal med dit bidrag. Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. "du sender et vigtigt signal med dit bidrag"

    ...du har ret. Jeg er nu foreningens nyeste medlem. Det er jo en tæske-vigtig sag. Tak for sparket. KH Ulla

    SvarSlet
  2. Kære Tante Sød,
    Mange tak for dine pæne ord om Økologisk Landsforening! Økohilsen Marianne, Leder af forbrugerteamet

    SvarSlet
  3. Og hvis du også vil være medlem, så hop ind her:
    http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/medlemsfordele.aspx

    SvarSlet
  4. Kære Ulla - dejligt, så har min lille nye blog allerede haft stor værdi for mig. Og lige netop dig, jeg ved du bliver glad for at være medlem:-)

    Kære Økologisk Landsforening - hvor skønt at høre fra netop jer. Det er jeg ret beæret over. Jeg ligger inde med de der smarte kort man kan melde sig ind på, som jeg deler ud til sagesløse kolleger og andre ofre, og ved da heldigvis et par andre også har meldt sig ind.
    Godt at være fælles om noget vigtigt for vores fremtid.

    KH Marianne

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...