Om at få uventede gaver....

Nu har jeg efterhånden befundet mig i blog-verden nogle måneder - og også denne verden - lige som den "virkelige verden" - viser sig at være stor og udvide sig hele tiden. Mest på den gode måde - desværre også med pinlige dramaer og unødvendige kampe et par steder (lige som den virkelige verden). Det vælger jeg nu at forsøge at overhøre ..... her er heldigvis langt flest positive oplevelser, og det er dem, jeg fokuserer på.

En af de helt positive var for et par uger siden, hvor jeg modtog en helt uventet gave fra en anden madblogger - jeg havde lagt et spørgsmål på Louisa Lorang's lækre blog om et produkt, fordi jeg ikke selv kunne få fat i det i mine lokale butikker. Og tænk, så sender Louisa mig sørme en dåse med den her chipotle, som vi havde udvekslet om. For det første blev jeg da helt beæret - Louisa er bare en hip stjernekok, og så sender hun noget til MIG:-) For det andet var det bare så skønt at modtage sådan en pakke og gå og glæde sig til at prøve den af i nogle retter - det med retterne får I at høre de nærmeste dage ....

Dét at modtage sådan en uventet gave med et personligt kort med hilsen og ideer til anvendelse ... det gjorde mig bare glad. Jeg blev mindet om en levemåde, jeg gerne vil udvikle og forfine hos mig selv .... nemlig at give mere end man modtager.....

Der er så mange mennesker, der stædigt holder fast på det de kan, og som ikke deler ud. Som føler ejerskab for deres ideer og viden. Som er bange for at miste, hvis de giver noget ud. Som er bange for at blive kopieret. Og jeg tror bare ikke at verden har brug for flere mennsker, der tænker og lever sådan. Jeg tror i øvrigt slet ikke vi KAN blive kopieret. Hvis andre "låner" noget af vores, så kan de ikke gøre det helt på din unikke måde. Så der er ikke noget at tabe eller miste ved at dele ud. 

Tværtimod er der brug for det stik modsatte. At dem, der kan noget, at dem, der har overskud og ressourcer deler ud af det. Vores sande værdi bestemmes i høj grad ud fra hvad vi giver ud til verden og til alle levende væsener. Heldigvis handler blog-verden allermest om netop at give ud. Jeg håber da i hvert fald, det er sådan - mere end at det handler om "se hvad jeg kan, hør hvor dygtig jeg er - og hold så ellers fingrene fra at gøre det samme". Jeg forstår fx heller ikke at det er finere at finde på opskrifter selv end at afprøve nogle, som andre har skabt. Dem, der kreerer opskrifter gør det vel, fordi de netop gerne vil inspirere andre til at kopiere dem? Selv bruger jeg med glæde andres opskrifter lige så vel som jeg justerer dem og finder på helt nye...... begge dele er lige værdifuldt i mine øjne...

Det betyder ikke, at vi skal give så meget ud, at vi bliver drænede. Slet ikke. Vi skal tage vare på vores egne behov inden vi kan give ud. At sige nej er måske det kærligste, vi kan gøre i nogle situationer. Så når vi har stået ved os selv, fyldt os selv op med omsorg og kærlighed, så er det til gengæld bare med at give los og give løs.

Det bedste af det hele er, at man selv bliver glad af at give (og af at modtage selvfølgelig). Og det bedste vi kan give er måske os selv? Det hele begynder med os selv. Vær ægte, vær dig selv - mest muligt. Og når først du er begyndt at give, så gør dig også klar til at modtage. Sådan er det nemlig. Det vokser, vi vokser og  det spreder sig - det vi sender ud, vil vi modtage tilbage. Det, vi giver vores energi, bliver der mere af.

Min uventede gave denne dag gav i hvert fald straks mig lyst til at give noget videre, så en anden kunne blive lige så glad, som jeg blev. Jeg øver mig stadig hver dag i at huske på denne oplevelse - den vil jeg gerne virkeligt integrere i mig.

Håber, jeg har givet noget til dig også kære læser .....

Print denne artikel