Sidevisninger i alt

mandag den 28. marts 2011

sesam- og parmesanpanering

KA' DET PANERES??? Ja, det kan det godt ....
Den sætning er jo kun sjov, hvis du har set de skægge reklamer for TV2 Zulu med ham den lalleglade kineser, der dypper alting i rasp og hælder det i frituregryde .. Den er altså ret sød!

Panering er vel nærmest en slags tabu i det moderne danske køkken! Klart det er usund med alt det fedtstof, det suger til sig. Men som med så meget andet - hvis man gør det 2 gange om året, og husker at værdsætte det - så er jeg sikker på, det kan løfte en dårlig hårdag væsentligt højere op.

Den her panering er nu heller ikke som den din mormor brugte - den har nemlig væsentlig mere karakter, smag og endnu mere bid og sprødhed. Jeg bruger den ellers mest til at komme på kyllingelår, der så ryger en tur i ovnen, og bliver elsket af især børn, men sørme også voksne. Men denne gang havde jeg en stor saftig økologisk kotelet med ben på! Og den så jeg lige for mig dækket af sådan et tykt lag sprødhed .... og det blev bare en klar vinder, som kommer med i halvårs-repertoiret.

Jeg laver altså blandingen efter øjemål, så jeg kan ikke sætte præcise mål på - føl dig frem og brug din intuition. Men du skal blande det her....

½ økologiske sesamfrø
½ økologisk rasp
Paprika, godt havsalt, friskkværnet peberblanding
Og så friskrevet parmesan - så meget du synes (glem alt om det i poser, som vist mere smager af sur og tør karklud)

Først vender du lige dit kød i hvedemel. Og så tager du et æg fra en glad høne, som du pisker sammen, vender kødet i det og så tilsidst over i sesamblandingen - tryk det godt fast, så der er et ordentligt lag hele vejen rundt, der sidder fast!

Og så ellers bare i ovnen eller stege på panden, som jeg gjorde med koteletten. Det var en stor kotelet, så jeg skar den i pæne skiver, og serverede den med ovnkartofler drysset med jomfru i det grønne, en avocadocreme og en tomatsalsa.


Sådan en tallerken vil du ikke fortryde at have sat til livs ...

Jeg ønsker jer alle en dejlig forårsuge - selv er jeg desværre buret inde med en virkelig ond forkølelse, og er ved at være godt og grundigt træt af konstant hosteri og underlige lyde på vejrtrækningen ... men jeg ser ud på lyset og den blå himmel, og glæder mig til snart at kunne komme ud i det igen.

Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...