Den udgjorde basis i en omgang kylling i grøn karry (den får du at se i et nyt indlæg), som jeg er VILD med, og næsten altid bestiller på thai-restaurant. Denne her curry fik retten til at smage mindst lige så godt som på restaurant, og mig bekendt autentisk.
Opskriften er fra Louisa Lorang's nyeste kogebog (ja, man skulle næsten tro, jeg er sådan rigtig forelsket i hende - smiler), hvor der er et afsnit bagest i bogen med "extras". Inden længe skal jeg bestemt også lave hendes røde karrypasta.
Her er ingredienserne:
6 grønne chili
2 fed hvidløg (jeg brugte 3 små)
2 skalotteløg - mine var store
Skallen fra en øko lime
10 gram ingefær (jeg tog lidt mere)
2 bundter koriander med rødder
evt. 2-3 korianderrødder (jeg havde ikke nogen)
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk rejepasta (som jeg ikke nåede at få fat på, og derfor manglede - jeg ved ikke helt, hvad rejepasta gør for en ret, men jeg skal da helt sikkert have den med næste gang, selv om den blev fin uden)
1 tsk rørsukker
1 tsk salt
3 af de grønne chili flækkes og befries for frø og det hvide - resten som de er. Det hele kastes bare i en blender og køres godt til det er en jævn masse....
Det kan holde sig ca. 2 uger i køleskab, og ellers op til 6 mdr i fryseren. Tænk, nu behøver jeg aldrig mere købe de der glas med langtidsholdbart green curry.
Jeg fordelte det i små beholdere, og har nu en skøn frisk grøn karry lige til at tage op og bruge. I et lille fint glas sammen med en kopi af opskriften på kylling i grøn karry, vil det også udgøre en fin værtindegave...
Jeg kan kun anbefale at få kørt sådan en omgang af ..... du blir' GLAD! Mindst! Måske lykkelig lige som mig! Print denne artikel
Ja ved du hvad, det ville da være en fryd at ha' i fryseren :-) Rejepasta smager bare lidt salt og 'fisket' men giver en god dybde til thairetter.
SvarSletGod lørdag :-)
Tak for info om rejepasta - lyder lidt a la fiskesauce, men selfølgelig i mere fast form. Men jeg skal da helt bestemt prøve det. Jeg har lige lavet mig en meget lang liste med ting fra en stor asiatisk butik der er kommet i Valby, og så må jeg i gang med at eksperimentere med det asiatiske køkken.
SvarSlet