Sidevisninger i alt

onsdag den 13. april 2011

Kalvefrikassé

Det her forår gør mit helt høj - jeg elsker bare det er lyst, når man står op, når man kører hjem fra arbejde og stadig lyst, når man kigger ud af vinduet senere på aftenen og forventer at møde mørke, men nej, lyset har bidt sig fast! Godt nok har det regnet de sidste par dage - skidt med det! Lyset er lige oven over skyerne....

Forår kalder bare på en skøn klassiker i moderne udgave... godt og virkelig mørt kalvekød blev hurtigt forvandlet til en saftig ret - alt i samme gryde. Det blir' ikke dårligere af at være nemt! 

Indrømmet - det var ikke med danske asparges endnu, det var ikke med små nyopgravede gulerødder med grøn top, der kom ikke søde friskbælgede ærter i, og ikke engang nye danske små kartofler  ..... når de lækkerier er her lige om lidt, så ka' man jo bare lave det igen.

Men se, se - gamle grøntsager kan også føre sig frem og ta' sig ud! Og de kan også smage af mere! 

Start med en pakke økologisk kalvetern eller i det mindste dem fra Irma, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Så er du allerede nået langt .... det bruner du godt af i gult smør fra en livsglad ko sammen med nogle få små skalotteløg ....
Lige nu ser det ikke så pænt ud.... fortvivl ikke. Det ender godt, det lover jeg!

Tilsæt fond eller bouillon, cirka 5-6 dl - jeg havde faktisk kun Oscars øko på dåse. Det gik helt fint, selv om en hjemmekogt fond havde givet den endnu et løft. Så skræller du et passende antal kartofler, som du halverer og lader det hele simre i ca. 15 minutter. Efter billedet blev taget, huskede jeg også at komme 5-6 kviste frisk timian i ....
Mens gryden simrer, tar' du et rødløg i både, et par gulerødder i skrå skiver, et bundt saftfyldte forårsløg, og så mange asparges du har lyst til ....... (hold hovederne tilbage)
Kast alle grøntsager ned til de næsten møre kartofler, og lad koge endnu ca. 5 minutter - eller indtil gulerødder er møre, men stadig med godt bid. Vend til sidst aspargeshovederne i, og så mangler der bare en sjat FLØDE, salt og peber .... og så smag lige på det hele. Du er i din gode ret til at jævne retten lidt, hvis du er til det.

Mums - lækker, farverig og smagsintens ret direkte fra min sautépande over i en dyb tallerken ..... jeg serverede ikke noget til, men giv groft brød, hvis du er meget sulten.....

Inden jeg siger velbekomme, faldt jeg lige over det her billede af tigerdyret Emil, da han lige var flyttet ind... selv om han fylder 1 år meget snart er hans nuttetheds-faktor helt intakt!
'

God dag til alle - i morgen er der royal barnedåb, som Tanten nok ikke kan lade være med liiigge at kigge lidt på.... Emil tror at prinsen bliver opkaldt efter ham!

Print denne artikel

3 kommentarer:

  1. Uhm, det ser dejligt ud. Er vild med sådan en omgang alt-i-en mad. Pudsigt nok har jeg også selv frikassé på bloggen i dag.

    Super sød kat :)

    SvarSlet
  2. Det er da helt utroligt- så "overskudsagtigt" du fører dig frem :-) Man bliver jo helt forårs-høj af dine skriverier..... Taaak for dig :-) Knus fra Tantens rollingers mor...

    SvarSlet
  3. Hej Malou - hvor sjovt, at du har lavet frikassé samme dag. Og hold da din kyllinge-version ser laber ud! Tak for din kommentar:-)

    Åhhh, en dejlig hilsen fra Tante Sød's rollingers mor! You make me so happy, Lotte:-) Dejligt at vide, du lige har kigget forbi her .... Tak. Og vi ses meget snart til den helt store påske-fest hjemme hos jer - jeg glæder mig, og vil gøre mig meget umage med mit kage-bidrag!
    Sis-kram
    Tanten

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...