Og hvem sir', det ikke er godt nok at betræde nye stier blot ved at sætte en omgang osso buco til livs på en 22 grader varm forårsdag uden tegn på den mindste sky eller grå tone på himlen? Hvem sir' at simremad kun kan nydes med kulden uden for døren eller i hvert fald på en gråvejrsdag?
I hvert fald er jeg villig til at bruge det som forklaring på, at den pakke med lækker kalveskank fra optimistiske kalve på græs fra Kærsgård blev forandret efter Louisa Lorangs nye bog Vild Med Hverdagen, som jeg var så heldig at vinde for nylig.
Her kan du se, hvordan det så ud i Louisa's bog
Og sådan så retten ud i min version på min tallerken ...
Og først skulle det naturligvis vendes i mel, og brunes rigtig godt - inden der blev tilsat hvidvin, tomatpure og grøntsager. Jeg gav den lige en gang frisk rosmarin og et par gulerødder, som der ikke var med i Louisa's plan, men ellers fulgte jeg helt opskriften.
Nå, ja - så skar jeg en smule af skallen fra den økologiske citron i julienne og pyntede oven på den supergode persillepesto...
Dét, der adskilte denne opskrift fra en mere traditionel osso buco er vist at der ikke er flåede tomater i retten og at man sier skyen, og dermed ikke spiser grøntsagerne med. Retten var skøn og lidt mindre robust end den sædvanlige, særligt fordi persillepestoen gav frished og var det nye element. Jeg fortrød bestemt ikke mit valg af opskrift, men den klassiske med mere tomat og flere grøntsager går man nu heller aldrig galt i byen med.
Lav opskriften ud fra det, jeg har griflet ned her - hvis du vil ha' den i detaljer må du lige ud at købe Louisas bog, og det vil blive glad for af mange andre grunde også.
Print denne artikel
Skøn udgave - lige meget hvad den hedder ;-)
SvarSletPræcis:-) Regner dog ikke med vi har synkroniceret vores mad denne gang? Ha ha
SvarSlet