Sidevisninger i alt

lørdag den 23. april 2011

Påske-lagkager på vej ....

I dag er der så sket store ting med de kreative påske-kager til i morgen:-) I får lige lov at kigge med på processen fra start til slut ...

Her er først den hjemmebagte vanillebund, som skal flækkes i 3 bunde og fyldes med det lækreste guf. Alt hvad der kan lade sig gøre, er naturligvis økologisk. Jeg bagte også en chokoladebund. Opskrifterne tager jeg fra Sif's kagebog, som kan købes her - de bliver så flotte, høje og smager skønt, hvis man følger hendes anvisninger til punkt og prikke. I får opskriften på vanillebunden sammen med næste indlæg og billeder af de færdige kager.

Her kan du se de hjemmebagte chokoladebunde, som er fyldt med et stort lag lime-mousse (den smager fantastisk, og opskriften har jeg lånt hos Himmelske Kager), og det andet lag er creme på blød nougat!

De lyse bunde er fyldt med et lag rabarbermousse (de helt sidste fra sidste sæson) og et lag med skovbærmousse. Der skulle ha' været et lag med hvid chokoladmousse, men det fyld blev meget underligt og det måtte jeg desværre smide væk. Så gode råd var dyre - og jeg måtte lave et nyt fyld med hvad gemmerne kunne frembringe. Måske lidt meget frugt i samme kage - men den bliver sommerlig og frisk

Så laver man en slags frosting - her en ultimate chokolate frosting - som kagerne skal smøres omhyggeligt op med. Det er vigtigt at dække al fyld med frugt fx, da syren ellers vil smelte overtrækket eller lave hul på det - og det vil vi ikke ha', vel!

Ja - og næste step er så at overtrække kagen med fondant og PYNTE dem. Og det er jo bare dette sidste step man venter på mere elller mindre - det er jo dér det sjove kommer ind i billedet. De her to er kun mine 5. og 6. kreative kager, så jeg er absolut nybegynder og har meget at lære endnu! Men man bliver jo klogere hele tiden ... og øvelse gør mester. Kagerne er netop færdige og står nu i køleskabet til vores fest i morgen.

Da der er "spioner" her på min blog og på facebook, som skal med i morgen, så må I vente med at få billeder af det færdige resultat:-)

Nyd endnu en skøn påskeaften - både ydre og indre stemning emmer jo af sol, sommer og lyse nætter. Og hvad kan der så ikke ske ...

Nå, jeg glemte lige det her sidste billede - her er kagen overtrukket og klar til at pynte. Og så stopper vi her! Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Åh Gud - jeg kan ikke tåle at se den slags billeder - jeg bliver SÅ lækkersulten! Det er lige før, at jeg tager på blot ved synet :-D

    SvarSlet
  2. Ha ha - kender godt følelsen! Og nu hvor kagerne er spist, kan jeg så fortælle at man tar' på af at indtage dem!!!!!!!
    KH Marianne

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...