Sidevisninger i alt

Viser opslag med etiketten Juice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Juice. Vis alle opslag

mandag den 11. maj 2015

Dagens juice og bogen Saft

Lad os sparke ugen i gang med skønne, sunde, velsmagende juicer:-)

Det er ikke til at komme uden om, at det tar' tid hver dag at lave sig en friskpresset juice. Der skal vaskes og skrælles, og maskinen tar' også tid at gøre rent hver gang. MEN nu har jeg lige haft en 2-3 uger, hvor jeg ikke har fået prioriteret det, og jeg kan simpelthen mærke, at min energi blir' dårligere og ikke mindst mangler jeg ingefærens gavnlige virkninger på små ledsmerter.

Så nu er jeg i gang igen hver dag - og jeg glæder mig hver gang til den lækre drik, som bliver forskellig hele tiden, fordi jeg stort set bare juicer hvad jeg har af grønt og frugt i huset. Af og til bruger jeg en opskrift for at eksperimentere med sammensætninger eller nye ingredienser.


I dagens tilfældige juice er der broccoli, 2 stængler bladselleri, 2 gulerødder, 1/4 agurk, ½ citron, en god klump ingefær, 1 æble - alt økologisk selvfølgelig. Det gir jo ikke mening at drikke sprøjtegifte ærlig talt ...og det smager forrygende. Som regel udgør sådan et stort glas min frokost.


Når der skal eksperimenteres er det super med inspiration fra skønne bøger, og for nylig er denne lille bog udkommet. Forfattet af en Sarah Cadji, en ung engelsk kvinde, som følte sig udbrændt og blev syg. Og som efter et års med friske grøntsagsjuicer fik et meget bedre helbred og som nu driver flere juicebarer i London (rootsandbulbs.com)

Helt enkelt detox på hvedegræs - jeg er sikker på, det er højpotent energi

Saft inderholder 50 sunde opskrifter på safter, shots og smoothies, som er fulde med helsebringende juicer. Langt de fleste kun med de gode grøntsager og kun nogle få med frugt. Rene grønne vitaminer, som en helt naturlig del af hverdagen og sundheden. Her er opskrifter til at udrense, til at afgite, til at give energi, som betændelsesbekæmper og som healer hud og som hjælp til vægttab.

Superspændende med ren pollen og rå honning, som indeholder ufatteligt mange gavnlige stoffer

Lær at lave din egen nøddemælk, som også er basis for flere af opskrifterne
Lige nu kan jeg allerede komme frisk persille fra haven i min juice, og så glæder jeg mig til her snart også er masser af mynte og citronmelisse. Brændenælder, mælkebøtteblade og skvalderkål er også helt perfekte at juice.

Og hvad med mineraler fra tang .... 
Bogen er udkommet på Politikens Forlag og koster 150 kr i vejl udsalgspris, det er billigt og den er klart pengene værd:-)

mandag den 2. februar 2015

Dagens farve er LYSEGRØN

Her er stadig farve-leg med de friske juicer:-) Det er lidt sjovt at finde grøntsager og frugter i nogle bestemte farver, og opleve de forskellige smagssammensætninger.

Lysegrøn er bestemt et stort hit! Den blev sur og stærk på den gode måde og rigtigt forfriskende.


Her er dagens ration - så kan du nemt kopiere, hvis lysegrøn lige er dig :-)


Smuk at skue, skønt at indtage - og igen følte jeg mig sund og fyldt med vitaminer bagefter.

Hvis du har lyst til at gæsteblogge om en af dine egne juicer, så skriv endelig til mig. Det kunne være hyggeligt, hvis du blev inspireret af mine og ville vise din egen frem til os alle:-)

torsdag den 29. januar 2015

Dagens farve er GUL

Dagens farve er GUL, og gul smager næsten alt for godt:-)

En af mine fb venner spurgte, om jeg har en farve juice til hver dag i ugen - den udfordring tog jeg straks op! Så jeg juicer på livet løs, og det er den bedste nye vane, jeg har fået i lang tid. Den kan varmt anbefales.


Den her var så lækker - det er de nu alle sammen forresten.... husk at lægge dine grøntsager og frugter i køleskabet i god tid, så juicen er kold helt automatisk. Jeg får aldrig husket at komme isterninger i mine, men det ville nok også være friskt ...


Dagens portion blev mindre grønt og mere frugt end jeg normalt, synes man skal snuppe. Jeg kunne bare ikke rigtigt finde på flere gule grøntsager? Måske jeg ku' ha' snuppet et hvidkål forresten.... Men lige nu leger jeg med farvene, og her må i hvert fald være meget mere C vitamin end man ellers "behøver" på en dag :-) SKÅL igen kære læsere

tirsdag den 27. januar 2015

Dagens farve er orange

I dag blev det til en meget enkel juice - fordi her var trætte gulerødder og appelsiner. Så den blev med mindre grøntsager og mere frugt end jeg plejer.  Men stadig feel-good-følelse og meget velsmag:-) Og to minutters tilberedningstid.


Sådan en portion passer præcist til et stort glas. Og altid ingefær og citron i min juice. Begge dele har ufatteligt mange helsebringende egenskaber. En god knold økologisk ingefær - hvis du bruger den "almindelige", så husk og skræl den. Og øko citronen kommer i saftpresseren med skal og det hele...


SKÅL og dejlig vinterdag :-)

tirsdag den 20. januar 2015

De der grønne sunde juicer...

Hvis du kiggede forbi det her indlæg, lagde du måske mærke til, at jeg har som erklæret hverdagsmål at lave mig en frisk juice - realistisk får jeg det gjort 3-4 gange om ugen. Det tar tid at skrælle og gøre maskinen ren!

Nu er det faktisk blevet en vane - jeg har i hvert fald gjort det over en måned, og i starten skulle jeg virkelig huske mig selv på det. Nu kører det af sig selv næsten. Nok fordi det er sådan en velsmagende vane at have. Og jeg får brugt en masse trætte grøntsager, som ellers tit havde det med at ende i skraldeposen, og hvor dumt er det lige.

Indtil nu har jeg ikke brugt opskrifter - jeg bruger simpelthen, hvad jeg har i forvejen og kommer først og fremmest grøntsager i og en smule frugt for sødme og ekstra velsmag. Mine juicer ender næsten altid med at blive lilla, røde og på en heldig dag orange. Det er fordi, jeg stort set altid propper godt med rødbede og rødkål i dem. Tror det er mega sundt. Sådan føles det i hvert fald.


Her er en tilfældig portion - grønkål, rødkål, appelsin, granatæble, gulerod. Og ALTID ingefær og citron. De fleste dage får den også et lille skud honning. Fordi det osse er supersundt for mange ting - det skriver jeg om en anden dag.


Den her dag blev den lidt grumset i farven - det er vist grønkålens skyld. Men den smager stadig forrygende godt ....


Her masser af rødbede og gulerod og lidt æble ... og ALTID ingefær og citron:-)


Sådan en skål grønt og frugt kan jeg snildt drikke i løbet af få timer....

Nu hvor den gode vane er skabt, har jeg lige investeret i den her nye bog - må have inspiration og nye varianter:-)

Louisa Lorang er klart den kogebogsforfatter hvis bøger, jeg bruger allermest. Glæder mig til at bruge den her osse - du kommer helt sikkert til at høre om det :-) SKÅL!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...