Sidevisninger i alt

Viser opslag med etiketten Veranda. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Veranda. Vis alle opslag

fredag den 12. april 2013

Sol, sol kom igen - solen er min bedste ven:-)

Puha, hvor er det første år i hus bare møgdyrt! Der er bare så mange ting, man skal anskaffe til forskellige sæsoner og behov:-) Når det er sagt, så kender glæden næsten ingen grænser over at bo ved havet omgivet af så mange fuglelyde, jeg ikke anede fandtes.

Sidste investering er havemøbler og grill - altsammen landet for nogle dage siden med fragtmand fra fastlandet til den lille ø, og nu samlet og gjort klar af uundværlig, venlig og hjælpsom genbo:-) Hvad skulle jeg gøre uden ham?

Jeg synes møblerne, jeg har valgt, passer så fint til huset, verandaen og mig. Jeg har også købt et lille sæt til en solplads på den anden side af huset, men det må du få at se en anden dag.


Kig fra spisestuen og lige ved køkkenet kan alt nemt bæres ud på verandaen. Jeg tror, jeg kommer til at nyde det her mange, mange dage og aftener. Nu skal verandaen gøres pæn, der skal bruges knofedt og algefjerner og den skal males både indvendigt og udvendigt. Den skal være mere lys, så kontrasten til møblerne bliver større.

Jeg glæder mig også vildt til at lære om blomster og planter til krukker og have, det blir et helt nyt kapitel for mig, og jeg er helt blank fra starten! I år blir det nok mest til at få købt ting og hygge til verandaområdet....


Havet kan nemt høres fra mit hus - det ligger lige efter de huse man kan se for enden af min grund. Her er basis for mange middage, hygge, latter, kold hvidvin og bare dejligt liv..


Jeg er ret vild med den måde bordet er sat sammen på - synes det her kryds er så fint:-) Og kurvestole er bare mere romantiske og passer til en gammel kone som mig ha ha!


Bordet er gråligt/brunligt ... på den perfekt rustikke måde ...


Og selvfølgelig måtte der en stor weber med i indkøbene. Jeg har aldrig, som i virkelig aldrig selv grillet før! Så også her venter en helt ny verden. Er der forresten nogen, der kan anbefale en god grill kogebog?

Hvis det er rigtigt at solen og varmen kommer om et par dage, så ved I nok, hvor I kan finde mig:-) Rigtig god weekend til alle jer derude.

PS: Som sædvanligt er jeg meget meget åben for gode ideer til indretning af min veranda, sådan hyggeting osv. Hvordan kan jeg udnytte pladsen, væggene og det er den er overdækket?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...