Sidevisninger i alt

fredag den 12. april 2013

Sol, sol kom igen - solen er min bedste ven:-)

Puha, hvor er det første år i hus bare møgdyrt! Der er bare så mange ting, man skal anskaffe til forskellige sæsoner og behov:-) Når det er sagt, så kender glæden næsten ingen grænser over at bo ved havet omgivet af så mange fuglelyde, jeg ikke anede fandtes.

Sidste investering er havemøbler og grill - altsammen landet for nogle dage siden med fragtmand fra fastlandet til den lille ø, og nu samlet og gjort klar af uundværlig, venlig og hjælpsom genbo:-) Hvad skulle jeg gøre uden ham?

Jeg synes møblerne, jeg har valgt, passer så fint til huset, verandaen og mig. Jeg har også købt et lille sæt til en solplads på den anden side af huset, men det må du få at se en anden dag.


Kig fra spisestuen og lige ved køkkenet kan alt nemt bæres ud på verandaen. Jeg tror, jeg kommer til at nyde det her mange, mange dage og aftener. Nu skal verandaen gøres pæn, der skal bruges knofedt og algefjerner og den skal males både indvendigt og udvendigt. Den skal være mere lys, så kontrasten til møblerne bliver større.

Jeg glæder mig også vildt til at lære om blomster og planter til krukker og have, det blir et helt nyt kapitel for mig, og jeg er helt blank fra starten! I år blir det nok mest til at få købt ting og hygge til verandaområdet....


Havet kan nemt høres fra mit hus - det ligger lige efter de huse man kan se for enden af min grund. Her er basis for mange middage, hygge, latter, kold hvidvin og bare dejligt liv..


Jeg er ret vild med den måde bordet er sat sammen på - synes det her kryds er så fint:-) Og kurvestole er bare mere romantiske og passer til en gammel kone som mig ha ha!


Bordet er gråligt/brunligt ... på den perfekt rustikke måde ...


Og selvfølgelig måtte der en stor weber med i indkøbene. Jeg har aldrig, som i virkelig aldrig selv grillet før! Så også her venter en helt ny verden. Er der forresten nogen, der kan anbefale en god grill kogebog?

Hvis det er rigtigt at solen og varmen kommer om et par dage, så ved I nok, hvor I kan finde mig:-) Rigtig god weekend til alle jer derude.

PS: Som sædvanligt er jeg meget meget åben for gode ideer til indretning af min veranda, sådan hyggeting osv. Hvordan kan jeg udnytte pladsen, væggene og det er den er overdækket? Print denne artikel

14 kommentarer:

  1. Så er du jo klar til at vi skal til at lave noget ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, du er sød. Men nu skal du vist selv lige ha' flyttet først:-)

      Slet
  2. Fedt sæt og den grill bliver du glad for. Glæsels bøger er super gode og kan anbefales :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Super du kan li' møblerne - ja, har godt hørt Glæsels bøger sku være gode ....

      Slet
  3. Det ser godt ud, glæder mig til at sidde på den veranda en dag :)
    Jeg har sendt en lille indflyttergave til dig, som nok kan få dig i gang med grillningen. Den er hos dig om 2-4 hverdage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, hold da op Karen - det lyder da helt vildt dejligt med sådan en overraskelse. Det er supersødt af dig, og den vil jeg selvfølgelig holde øje med nu:-) Tusind tak for hilsen her, det er rigtig hyggeligt at ha' dig her

      Slet
  4. Super skønne møbler!
    Vi er så heldige, at sælger lod nogle møbler stå, så vi har hele 2 sæt havemøbler, der bare lige skal have en omgang sandpapir og noget olie for at blive rigtigt fine. Så vi skal kun købe en parasol i år, for hele 2 hængekøjer er det på lager..
    Skulle vi have nye, så skulle det også være sådan nogle hyggelige fletstole med blå-og hvidstribede puder, der ville passe så godt til vores blå hus..
    Vi har dog også en del træværk, der skal males, men det har fået algerens og venter bare på bedre vejr!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke heldigt, at I fik fine havemøbler med. Det er godt at ha'noget at starte med. Sjovt at høre, at I er nogenlunde samme sted i jeres proces med at flytte i det første hus .. mange tak for hilsen. Stribet lyder sødt ...

      Slet
  5. Sikke nogle skønne havemøbler og superdejligt at terrassen er lige ved køkkenet.....der kommer du til at bo hele sommeren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, jeg tror også den veranda bliver særdeles populær:-)

      Slet
  6. Jeg vil anbefale Glæsels grill-bøger, de er nemme at forså og der er nogle rigtig gode opskrifter i.
    Husk at købe krydderurter til at stå på din finde veranda! Der er ikke noget bedre end at plukke sine egne krydderurter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina - du anbefaler også Glæsels - jamen, så er det vist næsten afgjort at jeg må ha fat i sådan en. Ja, jeg er også vild med krydderurter og det skal blive en fornøjelse ikke at skulle betale over 20 kr for en lille sprøjtet dusk:-) Nu skal jeg lige sætte mig ind i hvordan man gør.... men har faktisk købt en potte rosmarin i denne uge... tak for hilsen

      Slet
  7. Der ser altså så dejligt ud der på øen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. dejligt at høre dig sige sådan ... ja, og her er virkelig dejligt ..jeg er virkelig lykkelig her

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...