Sidevisninger i alt

lørdag den 21. maj 2011

Koldskål med jordbær...

Sådan er dag som i dag, er en af dem, hvor det er helt perfekt at være single. Umiddelbart ingen planer eller nødvendige gøremål. En dag, hvor det er mere end tilladt at huske sig selv på, hvorfor det hedder human beings og ikke human doings! En dag uden handle eller gøre. En dag med ren væren. Uden støj i omgivelserne. Så man ikke kan undgå at mærke sig selv. Nyde sit eget gode selskab. Taknemmelig for at vide at vennerne er lige inden for rækkevidde, hvis det bliver for meget single!

Formiddagen blev brugt på en skøn 1½ times ansigtsbehandling HER købt på et godt tilbud hos Downtown. Bare slappe af i kyndige hænder. Træde ud i lørdagsmylderet uden makeup bag store solbriller. Sætte sig alene på en café med den ny-peelede facade lige op i solen. Med varm latte og kold kildevand. Ren væren. Så er der balance. Jeg har ikke brug for mere..

Jaaa, det skulle da lige være den her koldskål med det hele! Lavet som i barndommen. Med gule æggeblommer fra økologiske æg pisket med rørsukker. Ja, så kom tilståelsen! Jeg bruger rigtige æg også når de er rå! Jeg vil ikke ha' de der udpinte lyse blommer fra høns i bur, der sikkert dårligt kan stå på deres egne ben. Så tar' jeg hellere en salmonella. Ja, ja, bare roligt - når jeg har gæster bruger jeg nødtvunget de pasteuriserede eller siger det tydeligt, hvis jeg ikke gør! Andre folk har lov til også selv at vælge!

Og så på med halvt ymer, halvt kærnemælk. Mere økologi. Frem med en tyk stang af den bedste vanille med de fede korn. Godt toppet med så mange jordbær og kammerjunkere, der er plads til uden at det skvulper over!!! En single-lørdagsmiddag der vil frem i verden!

Og så ligge på sofaen med dynedyret og pelsbørnene, nye ugeblade, en bog om hjertets energi og telefonen inden for rækkevidde. Man er jo trods alt ikke huleboer eller stuekat!

PS: Kammerjunkerne er de værste fra Karen Wolff! Jeg har kigget efter en lækker opskrift på hjemmebagte, men har altså ikke fundet nogen endnu. Anyone???
Print denne artikel

10 kommentarer:

  1. Jeg kan også svagt erindre det uforpligtende og selvforkælende liv som single:)
    Lyder som en skøn dag!
    Jeg nyder, når jeg engang imellem er helt alene hjemme, det er skønt!
    Efter et par gange med kammerjunkere har jeg opdaget, at de par opskrifter jeg har prøvet er ret kedelige som nybagte, men efter et par dage eller mere i kagedåsen bliver de faktisk helt fornuftige..

    SvarSlet
  2. Hej MissMuffin - du har helt ret, det er ofte ret selvforkælende at være sig selv. Bortset fra at man også selv skal lave ALT og er ansvarlig for ALT:-)
    Hmm - jeg så godt dine skriblerier om kammerjunkere, men kunne også huske at du helller ikke synes de var helt perfekt.. jeg vil gå på jagt, og hvis de er kedelige, lader jeg dem ligge nogle dage, som du siger:-)
    God søndag til dig og Emma

    SvarSlet
  3. Hvor er det godt at høre, at jeg ikke er den eneste med dødsforagt, når det gælder rå æg! Plejer at læne mig op af, at et almindelig æg skal koges i 20 minutter, hvis det skal være garanteret salmonellafrit. Og helt ærligt, hvem gør det?

    SvarSlet
  4. Hej Marianne..

    har endnu ikke fået afprøvet om opskriften er god, men har den i gemmerne til en dag jeg synes det skal være ;)

    den er her : http://www.dr.dk/DR1/det-soede-liv/Opskrifter/2010/sommerliv/Uds_1/20100721142159.htm

    Hvis du prøver den før mig, giv da gerne lyd fra dig, om den er værd at prøve :)

    Ha en dejlig dag

    Knus Camilla

    SvarSlet
  5. Frk. Skjold - er det virkelig sandt? Skal et æg koges 20 min for at være sikker? Det er da verdens bedste forklaring på ikke at bruge de andre ...så kunne man jo aldrig få et blødkogt, og det ville jeg da nødigt gi' afkald på!
    Camilla - super, tusind tak for input. Den ser faktisk god ud - den kunne jeg godt finde på at teste, og gir' selvfølgelig lyd så:-)
    Kan I ha' en smuk dag begge to
    KH Marianne

    PS: Frk Skjold - jeg har kreative tanker om det med at sætte kage frem!!!! LOL

    SvarSlet
  6. Det glæder mig, at jeg har givet dig et hovedbrud. Den Araber-mojito viser sig nemlig at drille en helt del mere end man skulle tro! HE!

    Om det virkelig passer ved jeg faktisk ikke, er sådan en underlig information jeg engang er stødt på. Men jeg vil straks gå i gang med at researche

    SvarSlet
  7. Ha! Det er sgu rigtigt.

    "Vær opmærksom på at retterne gennemvarmes. Ellers kommer temperaturen ikke højt nok op til at dræbe bakterierne.

    Salmonella dræbes ikke med sikkerhed i blødkogte æg og spejlæg, men risikoen for at blive syg ved indtagelse af spejlæg og blødkogte æg antages at være ringe. Der er kun lille risiko for, at et æg umiddelbart indeholder salmonella i en grad, der kan give sygdom."

    Kilden er fødevarestyrelsen, der også skriver at æg skal varmes op til 75 grader for at man er sikker. Altså er man ikke sikker ved almindelige blødkogte, smilende eller spejlede æg.
    På den anden siden skriver de jo så også at risikoen er forsvindende lille, og det vælger jeg at overfører til rå æg.
    Som jeg forstår det, er der primært salmonella på skallen, problemet er, at når æg bliver ældre, så bliver skallen porøs og bakterien kan trænge ind. Derfor: Brug friske æg.

    Min nabo er forøvrigt bakterie-forsker på Hvidovre, og hvis han siger noget er sikkert, så er det lov i min verden. Af samme årsag siger jeg stort set altid nej tak til penicillin - men det er jo en heeeelt anden historie.

    SvarSlet
  8. Skjold - du er min helt!!! Tak, og jeg er bare så rørende enig med dig. Fra nu af æder jeg løs af rigtige øko æg uden skrupler. Jeg gider da ikke bruge en masse negativt energi på noget hvor "sandsynligheden antages for ringe"! Færdig slut. End of discussion!

    Og så kan jeg høre, vi også er helt helt helt enige om pencillin! Min homøopat siger det tager 7 måneder at få det ud af kroppen igen! Dog underkaster jeg mig, når jeg har haft rodbetændelse i en tand. Jeg har nemlig prøvet at sidde en hel nat på sengekanten og græde og drikke vodka i rå mængder for at prøve at falde i søvn. Og tænk så lige på alt det pencillin der er i alm svinekød. Det bliver jo hældt i grisenes drikkevand - for en sikkerheds skyld! ØF ØF siger jeg bare ....
    Tante Sød takker for grundig og valid research:-)

    SvarSlet
  9. PS: Skjold - hey, jeg glemte at spørge om hvad din nabo-bakterie siger om pencillin? Jeg er nysgerrig ...

    SvarSlet
  10. Det er netop helt urimeligt klamt, så meget at det utøj, der bliver fyldt i konventionelle slagtedyr. AD.

    Han siger: Hvis ikke du kan dø af sygdommen, så lad være med at tage pillerne. Underforstået. En halsbetændelse klarer du nok, lungebetændelse, så skal du nok overveje at sige Ja Tak.
    Derudover siger han, at der jo er så mange følgeproblemer. Maveonde, svamp i slimhinder ect. At det ofte er helt grotesk at tage det for ingenting.... Dog skal man være varsom i Østen.

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...