Sidevisninger i alt

tirsdag den 24. januar 2012

Svampe/nøddepostej og rødbedesalat med feta

Vegetarveninden kom til middag forleden - og heldigvis for det! Udover smukt selskab gav det anledning til at støve en god gammel kending af, nemlig lun svampepostej med hasselnødder. Jeg serverede en skøn rødbedesalat og en enkel grøn salat for at få det sprøde indslag osse. Et herligt måltid, og jeg vil altså gerne til at få nogle flere "rigtige" vegetarmåltider ind i hverdagene. Og her tæller ristet rugbrød med ost altså ikke med:-)


Denne gang brugte jeg opskriften fra gode gamle Karoline - så jeg tror den må ha' været moderne i 80'erne, men det blir' den ikke dårligere af. Du får min version her:

1 dl parboiled ris - koges
500 gram brune svampe
2 store finthakkede løg
2 store fed hvidløg
50 gram hakkede hasselnødder
25 gram øko smør
2 øko æg
2 dl øko fløde
2 tsk tørret timian, salt og kværnet peber

Hak svampe, løg og hvidløg ret fint og svits det hele i smørret sammen med nødderne- smag til med timian, salt og peber. Tilsæt æg, afkølede ris og fløde. Hældes i en smurt form og bages ved 200 grader i en lille time. Så nemt er det! Og bare rigtig lækkert og meget "kød-agtigt" til dem, der ellers helst ikke vil undvære det.

Her er blandingen klar til at komme i fadet og en tur i ovnen ....


En lækker og mættende rødbedesalat inspireret af C'est La Vie i min udgave:

5 stk kogte rødbeder
En håndfuld ristede pinjekerner
2 spsk kapers
frisk revet peberrod
et pænt stykke lækkert fransk gedefeta
hakket bredbladet persille
en sjat olie/eddikedressing, evt. med dijonsennep

Skær de kogte rødbeder i skiver, top med kapers, pinjekerner, revet peberrod, og feta i store tern. Drys med persille og hæld lidt dressing henover. Salaten passer perfekt til svampepateen og mætter rigtig godt.


Og så lige en enkel salat for at få noget sprød og knasende - toppet med kerner fra et granatæble, som gøre hele forskellen og i øvrigt også er skønne sammen med svampesmagen ...


Hmm for en rodet tallerken - det gik lidt stærkt! De 3 grøntsagsretter blev serveret med en skive nybagt kernebrød .... det var bare superdejlig mad, som samtidig er sundt. Sådan nogle måltider vil jeg gerne opprioritere!

Imorgen kommer her veninder til middag igen - så idag bliver der bagt kage, lavet jordbærmousse, coleslaw, marineret en nakkefilet, forberedt tilbehør. Uhh, tror det blir godt! Du skal nok få det at se en af dagene .... Print denne artikel

16 kommentarer:

  1. Sikke en superlækker vegetarmiddag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. tusind tak Malou, jeg blir altid så glad når du roser mig:-)

      Slet
  2. Din vegetarmiddag ser så lækker ud. Du har en heldig veninde. Jeg havde helt glemt Karolines nøddepostej. Den smager pragtfuldt, og den skal også snart på min menu i selskab af rødebedesalaten. MUMS :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt du osse kender den, selv om du er meget yngre end mig. Jeg er nu i gang med at få fat på en anden opskrift, som er endnu bedre:-) Den skal nok komme på osse - men god fornøjelse

      Slet
  3. Den nøddepostej må jeg prøve at lave, den ser super lækker ud!

    Uhh og hvilken lækker middag du skal i gang med. Jordbærmousse lyder da for yummilicious!

    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. jaaaa og det er jordbærmousse, som skal pimpe en i forvejen fræk kage!! OG med friske bær.... vi blir nogle lækre fede tøser, gør vi!!!

      Slet
  4. HAPS! - sagde fru friis, - den skal prøves imorgen... :o)

    SvarSlet
  5. Smiler, ja, jeg kan jo bare bekræfte at det smagte himmelsk :) Og af hele mit hjerte tak for en helt igennem fantastisk aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. og i mange gange lige måde min skønne kærlige veninde - jeg ELSKER dit solbærsyltetøj men styrer mig og tar kun lidt ad gangen!!

      Slet
  6. Uhm, det lyder godt! Jeg har vidst en rest brune ris i fryseren, mon ikke de kan bruges. Det må blive det vegetariske indslag på en af de næste ugers madplan!
    De kernebrød du har bagt ser simpelthen så lækre ud! De skal også prøves. Jeg misunder dig dog noget den lækre bageform du har, for det gir da li den helt perfekte form!

    SvarSlet
    Svar
    1. brune ris er da kun endnu bedre helt sikkert. Og helt oplagt at bruge en rest. Jeg skammer mig og indrømmer jeg er slem til at smide rester af ris ud. De ville jo passe perfekt til den her.
      Jaaa kan godt forstå misundelse over super god Eva Trio form. Til gengæld er jeg nok 1000 gange mere misundelig på din Kitchen Aid:-) smiler smiler

      Slet
  7. Det ser godt ud! Man skal absolut ikke undervurdere vegetarmad - det kan være superlækkert :-)

    SvarSlet
  8. Jeg ELSKER den pate og havde mistet opskriften og ønsker at servere den til firma julefrokosten - da der er en del at lave bruger jeg at fryse noget af det så jeg kan lave i god tid... Så kan den fryses??
    Tak for du har lagt den ud <3

    SvarSlet
  9. Undskyld men jeg har ikke skrevet på blog før og kan ikke sådan bare lige skrive uden at være anonym
    Med venlig hilsen Diane Arp

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...