Sidevisninger i alt

fredag den 27. januar 2012

Hvid mazarin med jordbærmousse og friske bær

Suk hjerte, brist ikke - du har en ven, men ved det ikke! Den her kage kan godt gå som din ven - i hvert fald nogle få minutter:-) Bare du selv tar' ansvaret for din tilstand, når du har sat den til livs:-)

Du har fået opskriften på den hvide mazarin en gang før - denne gang blev den pimpet op til nye tinder. Dejen blev tilsat fintrevet skal fra en stor øko appelsin - alene dét gjorde den yderligere retfærdighed.


Og så var det lige den blev toppet med en gang jordbærmousse, friske bær og et drys frysetørrede hindbær. Jordbærmoussen blev ganske enkelt til sådan her:

1 pose frosne øko jordbær
nogle skefulde rørsukker, vel nok 4-5 stykker
en del gemte tomme vanillestænger
det meste af en ½ l øko fløde
4 blade husblas

Blot hæld de 3 første ingredienser i en lille gryde, og lad simre ca 10 min. Lad vanillestængerne stå i jordbærrene, mens de køler helt af. Der sidder masser af vanille tilbage i sådan nogle umiddelbart tomme stænger, som var gemt fra julen. Fisk dem op og mos jordbærrene lidt ud med en gaffel.

Udblød husblas i koldt vand i 5 min. Tag den op med en anelse vand ved, og smelt den sammen med et par skefulde af saften fra jordbærrene. Hæld tilbage til hele jordbærmassen. Pisk din fløde, bland de to masser sammen og sæt i køleskab min 3 timer. Fyldes i en sprøjtepose med stort "hul", og fordeles på midten af kagen. Lad dit hjerte bestemme den sidste pynt - hva' sir dit hjerte?

Glæd dig - glæd dine gæster - tillad dig at nyde med god samvittighed. Kager, der nydes, feder ikke! Sådan er det bare! Print denne artikel

1 kommentar:

  1. Den ser godt nok lækker ud. Jeg lurede lidt på at bruge jordbærmoussen til en hjemmelavet chrisianshavnertærte, men hvor mange g er der i sådan en posse økojordbær?

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...