Sidevisninger i alt

mandag den 14. maj 2012

Ølandshvedebrød - nemt og hurtigt

Forleden bagte jeg et simpelt og nemt ølandshvedebrød - blot én slags mel og få andre ingredienser. Til en dag, hvor man stadig vil ha' hjemmebagt brød, men hvor det gerne må gå hurtigt. Jeg er blevet virkelig vild med ølandshveden - den har den mørkere og rustikke oplevelse, men også mere dybde og sødme i kornsmagen.

Brødet er koldhævet, så du starter aftenen før...


Opskriften er fra bagsiden af bageposen.... som jeg stort set blot halverede:

3 dl koldt vand
1 dl youghurt naturel
½ spsk honning
8 gram gær
3 gram havsalt
ca. 400 gram ølandshvede fra Claus Meyer

Rør vand, youghurt og honning sammen og opløs gæren i blandingen. Tilsæt salt og melet lidt ad gangen, mens du rører grundigt med en træske indtil du har en sej og glat dej. Kun liiige mel nok til at det ikke er alt for klistret! En dej til den fugtige side giver et saftigere brød, der holder sig frisk længere. Dæk dejen til med et fugtigt klæde og sæt i køleskab 8-24 timer.
Tag dejen ud af køleskabet og hæld ud på meldrysset bord. Herefter forsigtigt op i en melet hævekurv (alternativt en skål med meldrysset viskestykke) Lad nu brødet hæve 1-2 timer. Varm ovnen op til 250 grader med bagepladen i ovnen. Vend forsigtigt dejen ud på bagepapir og træk det over på den varme bageplade. Bages ca 30 min til det er smukt gyldent. Lad afkøle på bagerist før du skærer i det.


Et herligt brød både nybagt og ristet dagen efter. Der blev spist af det i flere dage og det holdt sig fint uden at blive tørt. Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. Det er virkelig et nærmest-perfekt brød. Helt klart min favorit. Og det bliver meget pænt når man lader det efterhæve i en bagekurv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg var også glad for det, og du har helt ret med hævekurven. Det tog mig længe at anskaffe sådan nogle, men virkelg et godt køb som jeg bruger ofte. God dag til dig Marian

      Slet
  2. Uhmmm ja. Lækkert med nybagt brød. Det ser rigtig godt ud.

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...