Sidevisninger i alt

tirsdag den 29. maj 2012

Pinse strand picnic

Sikke en skøn pinse vi må vinke farvel til - sol fra morgen til aften gør bare familien Danmark lidt mere glade, sjove og åbne. En af de dejlige veninder havde sat en frokost på højkant, og jeg foreslog vi pakkede det hele i køletasker og kørte en tur ud i det blå til min "hemmelige" plet ved Tårbæk Havn. Så I får lige et par stemningsbilleder fra en dejlig dag.


Min "hemmelige" plet byder både på græsplæne, borde og bænke og vigtigst af alt: udkig til vandet meget tæt på og de mest beroligende lyde fra bølgerne. Så jo, min veninde dækkede sørme rigtigt op fra køletasken. Selv hvid dug og rigtigt bestik bød hun på. Og her først grillede grønne asparges med bacon, parmaskine og en dejlig dipping.

Jeg havde taget en flaske af den skønne citrusade med - og danskvand og isterninger til at fylde op med. Den er bare et hit den drik ...


Derefter fik vi tortilla med laks, spinat og hvidløgsdressing ...


Da tærten kom frem fik vi os så en ny ven, som ikke veg fra vores side den næste times tid:-) En skøn lys retriever, som fik MANGE godbidder hos os, og både ku' li' spinat, laks og bare alt mad! Og isterninger guffede den osse lystigt .... den tilhørte en ung børnefamilie som åbenbart var vant til at den fandt sig nye frokostvenner. Til sidst fandt vi ud af den hed Topper. Hvem kan stå for sådan et par hundeøjne?


Næste servering var en lun tærte med laks og mere spinat - den var bare rigtig god.....


og salat skal der til selvfølgelig ....


Og hvad ku' være en bedre afslutning end koldskål på termokande med danske jordbær? Ahh, så blev man jo helt lykkeligt lige der ..... Topper ku' OSSE godt li' koldskål:-)


Billedet taget fra vores bord - så tæt på vandet kan man nemlig sidde på min hemmelige plet i Tårbæk. Måske vi ses derude en anden god gang? Jeg deler gerne... Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...