Sidevisninger i alt

fredag den 27. november 2015

Karamelsnitter

Om et par timer skal jeg hente mine tre skønne meditationsveninder ved færgen - foran har vi tre dejlige dage med hygge, snak, fordybelse, meditation og spirituelt arbejde. Det er samvær af høj høj kvalitet, og jeg glæder mig altid sådan.

Der går ikke meget kage sådan en weekend, de har ikke rigtigt søde tænder - men en lille treat har jeg som regel i baghånden til at kop god øko stempelkaffe - hvis nogen af dem kan lokkes! I dag fik jeg afprøvet den her supernemme og lækre kage, som faktisk mere er konfekt end det er kage. Små søde, sprøde bidder med kokosbund, saltkaramel og bitter chokolade - de passer godt til julen også:-)


Du får 16 pæne bidder af portionen, og opskriften har jeg med glæde "tyvlånt" ovre hos Sofies Spisekammer. Næste gang vil jeg faktisk overveje at komme ½-1 gang mere karamel i:-)


Sådan ser bunden ud, når den er bagt med karamellen ...det er vigtigt at afkøle den helt og aldeles inden du kommer chokoladen på.


16 stk karamelsnitter - plus de små kanter du spiser, mens du skærer:-)
Dejen
125 gram øko smør
140 gram øko hvedemel
140 gram brun farin
50 gram kokosmel fra Urtekram

Smelt smørret og bland det med de øvrige ting til en ensartet dej. Læg bagepapir i en 20 x 20 cm form og fordel dejen heri - pres den godt ned. Bag den ca 12 min ved 175 grader.

Fyldet
1 dåse kondenseret mælk fra Nestlé
30 gram smør
3 spsk sirup
Lidt fint salt

Kom alle ting i en tykbundet gryde og kog det ca 10-15 min indtil det tykner og begynder at blive gyldent. Hæld massen på den forbagte bund og bag nu yderligere ca 10-15 min indtil karamellen er fast og gylden. Afkøl bunden helt - helst mindst et par timer.

Chokoladeovertræk
200 gram mørk chokolade (jeg brugte mere end i opskriften)
30 gram øko smør

Smelt over vandbad og fordel "glasuren" på den kolde kage. Lad stivne helt og sæt gerne tildækket på køl. Kan sagtens holde sig fint flere dage i køleskab.


Kaffen og weekenden kalder - rigtig god 1. advent til jer alle i hele landet Print denne artikel

1 kommentar:

  1. Jeg er vild med dine opskrifter. De er så enkle og nemme. Fantastiske kager. Tusind tak ��������

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...