50 gram smør
3 dl mælk
2 dl kærnemælk (evt youghurt naturel)
50 gram gær
2 tsk salt
2 spsk rørsukker
2 fintrevne gulerødder
1 stor håndfuld solsikkekerne
1 dl rugmel
ca. 800 gram godt hvedemel
æg til at pensle + sesam eller andet til drys
Smelt smørret i mælken, og lad de afkøle. Rør gæren ud i kærnemælken. Bland de to slags mælk og tilsæt resten af ingredienserne. Jeg kan ikke sige præcist, hvor meget mel, jeg brugte - jeg ælter det godt indtil det netop lige kan slippe fingrene. Lad hæve tildækket ca 1 time. Form til boller (jeg fik 16 store boller), lad efterhæve ca 20 minutter, mens ovnen varmer op til 200 grader. Pensl med æg og drys med sesam eller hvad du har lyst til. Bages ca. 20 minutter eller til de er pænt lysebrune.
Den gode honning, jeg har fået i gave og en økologisk ost var godt tilbehør:-)
Og mens jeg sidder og blogger holder Emil moralen oppe, og kigger efter om Olivia kommer og gider lege, når jeg ikke er til noget .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)