Sidevisninger i alt

tirsdag den 18. september 2012

Søster Bromølle

I søndags var jeg inviteret til børnefødselsdag for en af bedstevenindernes to yngste, og i år havde de valgt at holde dagen hos Søster Bromølle i Skævinge tæt på Hillerød. Du får lige nogle stemningsbilleder fra dagen, og jeg kan virkelig varmt anbefale at holde børnefødselsdag på den måde. Det var skønne omgivelser både ude og inde og dyr af alle slags.


Her var søde ponyer, og alle små børn blev tilbudt en ridetur .... som I kan se var fødselsdagsbarnet højt flyvende fra starten ...


Så gik vi over på den anden side af gården, hvor en masse får holdt til. De brægede lystigt, og vidste godt at der var mad på vej, da de så os ....


Alle dyr var tydeligtvis vant til mange børn og at blive håndfodret...


Her var også flere slags kvæg - og man kan også købe kød, når der er slagtedage .... skriv dig op på deres mailingliste, hvis du er interesseret...  det er tydeligvis mennesker, der driver deres sted med hjertet...


Der var skåret masser af friske grene af, så alle børn kunne fodre gederne - de var så kælne og meget bløde ... du kan også købe gedekød hos Søster Bromølle..


Det var spændende for børnene at komme så tæt på dyrene..... masser af smil og latter lød hele tiden..


På gårdspladsen var der rigeligt med legetøj og søde kaniner, som man gerne måtte tage ud og holde..


Høns af flere forskellige racer løb frit rundt overalt .... bare så hyggeligt ..


De her rappede livligt .... man må jo nok se i øjnene at det er juleænder....


Børnene kunne selv male mel og lave deres egne havregryn, som du fik med hjem i en lille pose..


Indenfor var der fint dækket op til os. Søster Bromølle havde bagt det skønneste brød og boller til os, som blev serveret med ost, pølse osv. Og min veninde havde selv medbragt kager og lagkager osv. Det var sådan en hyggelig dag for både store og små ....

Der er indimellem åbne besøgsdage, hvor man kan deltage i et lignende arrangement for bare 80 kr inkl kaffe og brød, og den sidste dag i år er søndag den 30. september. Print denne artikel

1 kommentar:

  1. Marianne. når du kommer til Samsø, skal du vænne dig til, at sådan nogle store hvide basser siger "gæk gæk gæk" og ikke "rap rap rap". Men dejligt er der nu, herude på landet!
    Jeg krydser stadig fingre for dig og kattene!
    Elsebeth

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...