Sidevisninger i alt

mandag den 18. marts 2013

Farverig is - børnevenlig udgave:-)

Forår og farver er venner. Ligesom jordbær og chokolade er venner. Og da her skulle komme små børnevenner mundede det ud i hjemmelavede parfait med masser af små bidder chokolade pakket ind i et væld af farver (læs=mini smarties). Jordbær måtte der også bare til, selv om vi må vente længe på sæson for dem. Og nej, de smager bare ikke af sommerbær, men synet i sig selv gir godt humør, synes jeg:-) Så selv om det SLET ikke er vejr til is i dag, så får du alligevel opskriften!


Festligt, farverigt og fornøjeligt - de små smarties er super pynt på desserter, cupcakes osv. Og som fyld i en lækker hjemmelavet vanilleparfait vil de fleste børn være rigtigt godt tilfredse:-)


Parfait med smarties og jordbær
½ liter øko fløde
6 æggeblommer
8 spsk flormelis
Korn fra 1 vanillestang
250 gram frosne øko jordbær
1 pose med små pakker mini-smarties
Friske jordbær til at pynte

Lad de frosne jordbær tø halvt op. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med flormelis og vanillekorn. Pisk fløden til blødt skum. Vend de to blandinger sammen. Skær de let optøede jordbær i skiver og vend dem i isen sammen med indholdet af halvdelen af de små pakker med mini-smarties. Fyld i passende form. Sæt i fryseren og rør i parfaiten ca hver halve time 3-4 gange, så fyldet ikke falder til bunds. Tag op 20 min før, du vil servere den.

Pynt med masser af flere mini-smarties og friske bær


Festlig appetit:-) Og håber I kan holde varmen derude! På Samsø blæser det og er rigtig råt i dag, og her ligger et pænt lag sne fra i lørdags, og ser ud som om der kommer mere! Jeg GIDER bare ikke mere sne nu! Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...