Sidevisninger i alt

onsdag den 30. april 2014

Varme kors boller!

Ja, det hedder de vel på dansk, når de hedder Hot Cross i originaludgaven:-) I hvert fald har jeg set de her boller på adskillige udenlandske madbloggersider, og det er vist en tradition at servere dem påskemorgen. Jeg synes, de ser ret fine ud, og lød lækre med en del krydderier. Og tænker at de vil være perfekt brød til julen, da de indeholder alle julens krydderier.

Så her har du Hot Cross i min version:-)


Bløde luftige brød - med strejf af 5 slags krydderier og 2 slags rosiner. Klart at anbefale, og jeg tror bestemt, de kommer på menuen igen. Mine gæster var pænt tilfredse og der blev ikke en krumme tilbage efter eftermiddagsteen:-)


Sådan så de ud inden ovnen - man skærer et lille snit og lægger en helt hvid dej i korset.


Her kommer opskriften
Ca. 400 gram øko hvedemel
45 gram sukker
½ tsk kanel
¼ tsk revet muskat
¼ tsk stødt allehånde
1/4 tsk kardemomme
¼ stødt ingefær
½ tsk havsalt
Skal fra ½ appelsin og ½ citron - SKAL være øko!
200 gram rosiner
2,5 dl varmt vand
¾ dl fløde
¾ dl lunkent vand
25 gram gær
1 tsk sukker
60 gram blødt smør
1 stort sammenpisket æg

40 gram mel
1 spsk sukker
4 spsk vand
1 æg pisket med 1 spsk fløde

Bland rosiner med varmt vand og lad trække 15 min. Bland mel, sukker, krydderier, citrusskal, salt.
Rør gær sammen med vand, tilsæt sukker og lad det stå 5 min indtil det skummer.
Sigt rosiner, gem vandet, brug 1 dl af rosinvandet og bland med fløden. Hæld mel i skålen og tilsæt æg og rosiner og ælt ved lav hastighed 3 minutter. Skru op og ælt i alt 10 min til blød elastisk dej. Lad hæve tildækket i skålen ca 1½ time. Slå en knytnæve i dejen, ud på bordet, form 10 boller. Sæt på bageplade og lad hæve til dobbelt. 


Varm ovnen til 250 gr. Lav kors med kniv, pensl med æg og lav pasta af resten af ingredienserne og hvidt kors. Skru ned til 200 grader og bag ca. 20 min eller til de er gyldne.


Velbekomme til skønt hjemmebag, der er fortrinlig til eftermiddagste eller fødselsdag. Det ligner jo næsten Dannebrog:-) Print denne artikel

7 kommentarer:

  1. Visuelt flotte boller... det må jeg prøve med mine gule boller :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er dekorative. Og selvfølgelig kan man bare bruge sin yndlingsdej. Tak for hilsen

      Slet
  2. Hvor er de fine! Dem kendte jeg ikke i forvejen :-)

    SvarSlet
  3. Tak Piske - det var da fedt at kunne vise netop dig noget, du ikke kendte. Du må lave et bolle-benspænd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tør ikke tænke på, hvor meget jeg i så fald skulle motionere den måned :-D

      Slet
  4. Thanks for sharing, nice post! Post really provice useful information!

    FadoExpress là một trong những top công ty chuyển phát nhanh quốc tế hàng đầu chuyên vận chuyển, chuyển phát nhanh siêu tốc đi khắp thế giới, nổi bật là dịch vụ gửi hàng đi nhậtgửi hàng đi pháp uy tín, giá rẻ

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...