Sidevisninger i alt

mandag den 19. januar 2015

Citronbrownie m/kokos

Ro på, her blir da stadig bagt lidt:-) Og inden jeg disker op med noget omkring vitaminer, får I den her. Den er så enkel og blev så vellykket at den må deles.

Når jeg kalder det en brownie, er det fordi den i form, konsistens og fremgangsmåde helt minder om den klassiske med chokolade og nødder. En lækker tæt sag, og de uhyrlige mængder sukker gør den sprød i kanten og blød i midten. Syrlig fra skønne citroner og saftig fra kokos. Og så tar' den max 15 min inden den kan være i ovnen. Og med ingredienser man ofte har i køkkenet i forvejen.


12 stykker saftig hverdagskage

250 gram øko smør
350 gram sukker
4 øko æg
175 gram øko hvedemel
100 gram øko kokosmel
fintrevet skal fra 2 øko citroner + 3/4 dl saft

Smelt smørret ved lav varme, lad afkøle lidt. Pisk det sammen med sukkeret i ca 5-7 min. Tilsæt 1 æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg til det hele er en tyk, luftig masse. Sigt melet i skiftevis med citronsaften og vend det hurtigt i æggemassen. Vend tilsidst kokos og citronskal i dejen.

Læg bagepapir i en form på ca 20 x 30 cm og fordel dejen heri. Bages ca 30-40 min ved 180 grader. Kun lige indtil der ikke hænger dej i mere. Afkøles helt og drysses med flormelis.


Note: Hvis du er vild med kokos kan den godt trække lidt mere af det. Og så er det bagværk, der er lige så godt dagen efter, så den kan snildt laves i forvejen. Og er fryseegnet. Den når dog næppe så langt som til fryseren:-) God fornøjelse Print denne artikel

8 kommentarer:

  1. Dejligt, at du er tilbage ;-) Den kage skal vist afprøves.....mums, den lyder lækker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Matilde - du kan roligt kaste dig over den her vil jeg mene:-)

      Slet
  2. Råbte et højt HURRA - klappede i mine små fede hænder:-) Den søde tante er ikke blevet frelst - ha ha.
    Var skisme lidt ræd for at kagebagningen var bandlyst i 2015.
    Men usunde er de ikke - citron er sundt for kroppen, C - vitaminer - smør skal der til - så helt kriminelt er det bestemt ikke - at de så er skønne at se på, ja det er da kun et plus.
    Vil senere fortælle om min micro to do list.
    Kærlige hilsner
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi, skønne dig. Som altid får du mig til at smile. Ville squ ønske, jeg ku blive lidt frelst, men det blir vist ikke i det her liv! G.L.Æ.D.E.R mig til din liste, stor eller mikro:-) Knus og skønt med hilsen fra dig

      Slet
  3. Uha! Mit citronhjerte smelter helt ved det syn! ♥
    Hvor kompakt/klæg er kagen? Meget tung eller mere en mellemting? Manner, jeg får lyst til citronkage lige nu... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh, den her kom næsten på til ære for dig, så håbede du opdagede den:-) Jeg vil sige tæt, men ikke rigtigt klæg. Og det har jo også med bagetiden at gøre. Lige som en overbagt brownie kan blive en tør chokoladekage, så kan den her osse bages mere tør. Jeg kommer selv til at bage den igen, er jeg sikker på, og vi to har jo citroner til fælles:-)

      Slet
    2. Det gør såmænd ikke noget, at den er klæg (tværtimod), så hvis jeg prøver den på tidspunkt, vil jeg muligvis give den en lille smule mindre tid i ovnen. Elsker når kager er lidt snaskede ;)

      Slet
    3. Det har jeg ærlig talt heller ikke noget imod! Så ja, du skal bare ikke give den spor for meget :-) God fornøjelse

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...