Allerførst tak for jeres hilsner både her og på Facebook. Det var sørme dejligt, at komme lidt i gang igen og have udveksling med jer.
Den spæde start har givet mig lyst til mere - altså at vide mere om JER:-) Nu, hvor I skal til at høre en masse mere om mennesket bag facaden, så får jeg faktisk lyst og trang til at vide mere om, hvem der gemmer sig blandt Tante Ø's læsere. Kunne jeg mon lokke dig til at skrive lidt om dig selv?
Hvor i landet bor du? Hvor gammel er du? Hvad interesserer dig? Hvad betyder noget for dig? Hvad har du kunnet li' at læse om hos mig indtil nu? Hvad håber du, jeg skriver mere om? Og hvad gider du bare slet ikke læse om her? Eller hvad som helst, du har lyst til at fortælle.
Det ville være skønt, hvis vi kan rykke hinanden et skridt nærmere. Jeg tror så meget på at livet handler om at dele. Jeg øver mig så til gengæld også rigtig meget på ikke at have nogen som helst forventninger til andre mennesker. Man kan håbe på noget i ens relationer - men det er befriende ikke at have bestemte forventninger. Både for en selv og for den anden. Jeg kan godt på lidt modstand på, når jeg oplever andre kræver noget af mig. Så du svarer jo selvfølgelig kun, hvis du har lyst:-)
Sådan ser et helt dogme-foto af mig taget ved stranden lige før jul ud:-) |
Jeg vil glæde mig rigtig meget til at se, hvad I fortæller. Næste indlæg fra min side kommer til at handle om noget helt unævneligt! :-) Indtil da vil jeg ønske jer alle en herlig weekend. Jeg hører det sner i Nordjylland, mens vi her på Samsø har meget regn og kraftig blæst og færgen er i fare for ikke at kunne sejle vist nok. Det har vi prøvet før, og tanken om at man bare ikke kan flytte sig, er faktisk også ret befriende! Print denne artikel
Hej tante sød.
SvarSletJeg er en kvinde på 52 år, absolut min bedste alder, har aldrig haft det bedre end nu. Har været igennem en rejse og smidt 46 kilo på et år. Fandme fedt.
Jeg bor i midt Jylland, er en absolut bagenørd der elsker at dele ud til højre og venstre, naboer..af mit bagværk.
Vores yngste er forresten i bagerlære, dernæst konditor . Så mon ikke der er lidt der hænger ved. Vores ældste er også en bage nørd..
Ælsker at bruge vores fritid på motorcyklen, masser af ture ud i det skønne land og så Norge, som er det smukkeste at køre rundt i. Puuuuuha nu må jeg vist stoppe.
Ros til din fantastiske blog,læser rup og stup. Så fortsæt i samme gode stil.
Kære Yvonne - TUSIND tak for din lille/lange historie o dig selv. Og kæmpe, kæmpe tillykke med så stort et vægttab. Gid det var mig! Jeg blir jo helt nysgerrig på hvordan du har båret dig ad. Det med at bage og dele ud, kender jeg rigtig godt. Dejligt at der er aftagere, når man bruger bagning som afstressende terapi:-) Norge ville jeg så gerne rejse i, jeg er tiltrukket både af sproget, naturen og folkene der. TAK for rosen, og skønt at høre fra dig. KH Marianne
SletVelkommen tilbage - du har været savnet, og netop fordi du skriver om lidt forskelligt! Jeg er fortsat med, bare det ikke bliver alt for spirituelt eller helseagtigt. Hvilket jo dybest set er mit problem, og ikke dit :-)
SvarSletKh. 45 årig, gift, 2 børn, trekantsområdet, job i sundhedsektoren, spiser alm. sundt, foretrækker motion fremfor kure - men lidt svært efter at have været godt og grundigt nede med en discusprolaps, kan og vil ikke undvære brød, har en sød tand, lidt for mange kilo.... besøger jævnligt dejlige Samsø på vores sommersejlture :-)
Kære Metmasu - mange mange tak fordi du vil fortælle lidt om dig selv. Det gir mig sådan en fint billede af, hvem jeg skriver til. Jeg bliver vist aldrig så "frelst" med helse at det kammer over thi hi. Men jeg prøver, fordi jeg har noget vigtigt at forandre på det område. Brød er bare også svært at undvære helt, jeg er helt enig. Til daglig er min ration 1 skive rugbrød om morgenen, og så må man skeje lidt ud i ny og næ. Skønt at høre, du kender Samsø, og det er jo perfekt for sejlerfolket. Tak fordi du er her. KH Marianne
SletHej Marianne
SvarSletJeg følger også lidt med, fordi jeg kender dig, og fordi vi blogger fra samme ø. Det er vigtigt at svare på kommentarerne for at få nogen til at kommentere, det har jeg selv erfaret. Jeg synes i grunden, at folk er flinke til at kommentere hos mig, men det tager laaaang tid at lære dem det og at få opmærksomheden :) Min interesse kender du, eller skal vi kalde det min lidenskab, HAVEN.
Jeg håber, at flere vil kommentere hos dig, det er hyggeligt.
Kh Lisbeth
Kære Lisbeth - også rigtigt mange tak for din hilsen. Ja, du er jo virkelig flittig på din blog med alle de smukke fotos fra din have og der er jo en hel blogverden inden for have i sig selv, jeg mangler nogle gange tid til at læse alt, som jeg egentlig gerne vil. Jeg er helt enig med dig i at man selvfølgelig svarer sine læsere, når de er søde at skrive. Det betyder så meget at få lidt respons. Jeg plejer nu også altid at være meget obs på at få svaret på nær lige de sidste par indlæg inden min blogpause. Men vi skrives ved Lisbeth. KH Marianne
SletSøde tante Ø. Hvordan jeg fandt din blog aner jeg ikke, men jeg har været med nogle år tror jeg. Jeg er ikke storforbruger af madblogge, men mad skal vi jo have og når jeg finder et sted med charme så er jeg med. Jeg læser overhovedet ikke alle dine indlæg, min blogtid bliver hovedsagligt brugt på haveblogge ligesom jeg selv "dyrker" en haveblog, nøjagtig ligesom fru Høneballe ovenover. Mine egen blog er 4 år gammel og her i 2014 har jeg også mistet en smule af skrivelysten. Dog ikke så meget at jeg vil stoppe bloggen og det håber jeg sandelig heller ikke du vælger.
SvarSletDine nye reflekterende tanker og livsform vil jeg meget gerne følge med i, så bare klø på deroppe på øen, I er jo gæve folk! :o)
Hvem jeg er? Årgang 58 - vild med have - bor i Kolding - ansat på Bosted - spiser tilsyneladende mere end jeg forbrænder! ;o)
Vil gerne læse om spirituelle tanker, kan jo heldigvis sorterer fra hvis det bliver for mystisk. Og en god blanding af sund mad og lækre kager og brød, vil jeg følge med i.
Glæder mig til fortsættelsen af dit nye liv. Pøj-pøj med det, det kan kun blive godt.
Knus fra fru friis.
Kære Fru Friis - fantastisk dejlig hilsen at få fra dig, tusind tak. Jeg grinte højt over det der med at tilsyneladende spise mere end man forbrænder! Vi er nogle stykker, desværre! Have er skønt, jeg er jo komplet novice, fik sidste år en så fin rundvisning i Høneballehaven og mærker jo hvordan Lisbeth brænder helt for det, og det gør du også. Jeg forstår det, når jeg husker hvor lykkelig jeg blev da min første egen valmue sprang ud sidste sommer:-) Vi får se, hvor meget det spirituelle kommer til at fylde. Det fylder en del hos mig, men er også svært at skrive om uden det bliver lange trange romaner:-) Jeg er meget glad for du hænger på, og glæder mig også til at udveksle. Og klar her kommer både kager og sunde ting også fremover. Kh Marianne
SletHej Tante sød,
SvarSletJeg hedder Lene og bliver 40 lige om lidt. Bor i Odense, to børn, mand og arbejder på OUH.
Har hus, have, Honda og hund - men slapper bedst af med en bog i hånden. Jeg elsker at lave mad - tror vi er mange her, der falder under den kategori.
Jeg har fulgt din blog længe, men kommenterer sjældent. Især synes jeg om din øko-tankegang og jeg er vild med din åbenlyse glæde og stolthed over Samsø, samsingerne og livet omkring dig. Glæden smitter og giver lyst til at aflægge Samsø et besøg.
Så, det var mig. God dag!
Kh Lene
Kære Lene - hvor er det dejligt at læse om jer, og hvor blir jeg glad for dine ord. Tak fordi du skriver denne gang:-) Fyn kender jeg desværre alt for lidt. Holdt en uges sommerferie for nogle år siden der og det var SKØNT. Godt at vide, at du gerne vil læse om øko og endnu bedre, at jeg har inspireret dig med lidt fra Samsø. Jamen, jeg er så glad her, det er rigtigt. Vi høres snart ved. Bedste hilsner Marianne
SletHej Tante Sød.
SvarSletJeg er netop idag faldet over din blog... jeg googlede "kødfars med chia" og puf, så var du der, med guld i lange baner.
Jeg er 47 år, bor i Nordsjælland med kæreste og 2 delebørn. Har lejelejlighed og kolonihavehus. Jeg er leder af en integreret daginstitution og drømmer om at kunne leve på en sten.
Jeg har forelsket mig i Ærø. Der vil jeg bo, når mine børn flytter hjemmefra. Så vil jeg arbejde lidt og leve meget. Jeg vil have en stor køkkenhave, hønsehus og en grisesti. Jeg vil lave masser af dejlig mad af mine egne råvarer.
Jeg tror jeg vil følge lidt med her på din blog - den rammer vist meget godt ind i alt det jeg går og drømmer om <3
Marianne
Jeg har forelsket mig i Ærø
Hej Marianne - jamen, jeg blir virkeligt glad for også at høre fra dig som ny læser. "Så vil jeg arbejde lidt og leve meget". Hvor herligt sagt. Og helt genkendeligt. Det var hvad der fik mig til Samsø, tror jeg, og sådan er det blevet. Jeg kom fra 24 år i en stor 5 sals lejlighed på Frederiksberg, så det var et stort spring til en ø. Og jeg har ikke fortrudt et sekundt. Stort set hver dag fryder jeg mig over mit liv her. I pagt med mine dyr, med naturen og nærheden i det lille samfund. På godt og mindre godt skal jo dog også siges! Ærø har jeg også tilgode, det må snart komme, jeg er sikker på der er lige så skønt som her. TAK for dine ord, og held med din drøm. Du har den alder jeg havde, hvor jeg begyndte at blive klar over at "posen skulle rystes". Og da jeg fyldte 50 besluttede jeg, at fremover skulle alt i mit liv give glæde eller mening - og helst begge dele. Og det var by- og joblivet holdt op dengang. Det var sådan et energiboost at kommer hertil. Håber du vil læse med og skrive lidt indimellem. Tak - Bedste hilsner Marianne
SletHej Tante sød :)
SvarSletJeg er vist en af dine yngre læsere, 21 somre gammel og bosat i Nordjylland. Læser på universitetet og deler en lille lejlighed sammen med min kæreste. Det lyder nok lidt spøjst, men jeg følger med fordi, at du minder mig meget om min mor i din "holistiske" (?) tilgang til mad, livet og hverdagen. Det inspirerer mig meget! Jeg elsker at du er sundhedsrealist, at din mad er lokal, nær-produceret og følger årstiderne.
Jeg glæder mig til at følge med fortsat.
Kh
Josephine
Hej Josephine - hvor blir jeg glad for din beskrivelse:-) Tusind tak. Det er SKØNT at vide, her også er så unge mennesker, der læser med. Jeg føler mig faktisk ret ungdommelig, og holder meget af unge mennesker, så tak fordi du skriver og er her. Og for dit input til hvad, du gerne vil læse om og ikke mindst herligt, at du kommer fra en helt andet del af landet. Tak :-) KH Marianne
SletKære Tante sød.
SvarSletJeg er 23 år, læser psykologi på Københavns universitet og er bosat i Nordsjælland, hvor jeg bor i hus med min kæreste og engelske bulldog. Manden og jeg har været sammen i 7 år, og nyder at bo i hus, og hvad der dertilhører, på 3. år.
Jeg nyder din blog og den stemning du giver bloggen. Det er også super hyggeligt når vi får indblik i fx dit arbejde i haven og når vi får billeder af din terrasse hvor katten lægger og slænger sig;) Hyggelige stemningsbilleder, som er jordnære:) Jeg stornyder også når du fortæller om Samsø og viser billeder - fx husker tydeligt den imponerende mark med lysende orange græskar:)
Tak for dig :)
Åhh, hvor er du sød. Spændende med dit psykologistudie - hvis jeg skulle fortryde noget, så er det, at jeg ikke i stedet læste psykologi:-) Mennesket er en interessant størrelse :-) Mange tak for at høre, hvad du hygger dig med at se og høre på min blog. Det kommer der helt sikkert mere af. Nu er det jo snart forår, og så alle vi husejere snart ud og sætte nyt i gang igen:-) De allerbedste hilsner Marianne
SletHej søde tante
SvarSletDejligt, at du er tilbage igen. Jeg har fulgt din blog gennem flere år. Fandt nok bloggen, da jeg ledte efter en madopskrift, som du har mange gode af. Kageopskrifterne og billederne nøjes jeg med at se og læse. Noget med de der kalorier. Det jeg dog har holdt mest af at læse om, er din flytning til Samsø og hvordan du har indrettet hus og have. Det er meget hyggeligt at følge med i.
Jeg er 56 år. Har to børn, som begge er studerende i udlandet. Selv bor jeg med min mand i Spanien, hvor vi har en meget lille avocadofarm. Vi har en kat og tre hunde, som vi har fundet som hjemløse. Tiden bliver brugt i køkkenet, på gåture i bjergene med hundene og med planter og blomster. Desuden holder jeg meget af at læse, strikke og sy. Glæder mig til fortsat at følge din blog.
Mange hilsener
Inge V.
Kære Inge - sikke spændende at læse om dig, det lyder som et virkelig skønt liv I har i Spanien. Avocadofarm - det har jeg aldrig hørt om:-) Hvor eksotisk at have sine egne avocado i haven! Så må du kunne mange opskrifter med den sunde grøntsag. Vi har mange af de samme interesser kan jeg høre med dyr, natur og håndarbejde - det skal jeg også se at få gang i igen! Tusind tak for din fortælling, den er jeg glad for. KH Marianne
SletKære Marianne,
SvarSletvelkommen tilbage :-) jeg har jævnligt været inde for at "se" til dig, og var helt bange for, at du ville lukke siden ned. Det har du heldigvis ikke :-)
Jeg er 45 år gammel, gift og har 3 børn (hhv. 7, 10 og 13 år). Jeg er tekniker og har et hektisk arbejdsliv, som jeg gerne ville drosle lidt ned på (men det er alt eller intet, det sidste har jeg prøvet, og det var værre endnu). Mit fritidsliv er selvfølgelig min familie, derudover elsker jeg at høre om fremmede kulturer, historie og rejser. Jeg kan godt lide at lave mad, og sætter en ære i at lave tingene "fra bunden" såvidt hverdagen tillader det. Jeg er et fjols til at indretter, og jeg interesserer mig nu heller ikke det store for hverken indretning eller håndarbejde. Derfor læser jeg mest om dine oplevelser og opskriver, mens jeg hopper håndarbejde fuldstædig over :-)
Håber, at min anden hilsen når frem til dig (vi har haft en del IT problemer i sidste uge så jeg har lige forsøgt igen, såeh...).
Knus, Ulla D
Kære Ulla - mange mange tak for din hilsen. Jeg er altid så imponeret af alle jer børnefamilier med fuldtidsjobs, jeg synes simpelthen det må være svært at få enderne til at nå sammen og have overskud til ret meget andet end job, børn og huslige gøremål. Men herligt du vægter at lave jeres mad fra bunden, det må jeg indrømme er en af mine kæpheste. Tak fordi du har kigget forbi efter mig og stadig har lyst til at være her, det er jeg rigtig glad for. Her kommer helt sikkert opskrifter igen - måske jeg sku' smide en dejlig citronkage på, som ligger "på lager":-) Din hilsen er heldigvis gået fint igennem - igen mange tak. Knus tilbage fra Marianne
SletHej og dejligt du er tilbage, nyder nemlig at læse om Samsø og dens herligheder. Læser med, da min kærestes familie kommer fra Samsø, og vi selv besøger øen 1-2 gange om året. Engang skal vi altså også derover og bo fast. Jeg er 28 og arbejder som SSA, bor i Aalborg m. Kæreste og hund. Forsøger at få mere bæredygtighed og sundhed ind i vores hverdag og liv. Mvh Theresa
SvarSletHej Theresa - mange tak for dine kommentarer, beklager jeg først opdager dem nu, men rigtig dejligt at høre fra dig. Herligt at du læser med, fordi du har en relation til Samsø og det glæder mig da endnu mere at høre, at I overvejer at flytte hertil. Vi vil SÅ gerne have unge børnefamilier som fastboere:-) Og med din uddannelse, tror jeg ret nemt du vil kunne få arbejde herovre, selv om det nok er det, som afholder de fleste fra at bosætte sig her. Mange tak for din hilsen - kh Marianne
Slet