Sidevisninger i alt

torsdag den 8. januar 2015

I tvivl og ubeslutsom! Men tilbage til et friskt nyt år:-)

Næsten 4 måneder uden et livstegn fra hende der Tante Sød! Det havde hun ikke engang selv set komme:-) Aldrig har der været så lang skrivepause på bloggen i den vist snart 5 årige levetid.

Men Tanten er i transformation. Meget i det indre. Og den slags smitter af på det ydre, på værdierne, på det, som optager sindet og ånden. På det som tiden bruges til. På det som gir' mening og er sjovt. Og det kom snigende - det dér med at det slet ikke gav mening eller var sjovt at smide endnu en opskrift på bloggen. Det er ikke opskrifter verden mangler. Med den indre transformation er lysten til at bruge tid på at lave mad og bage blevet mindre. I hvert fald i øjeblikket. Det simple og enkle liv føles mere meningsfuldt for tiden. Og dermed også helt simpel og enkel madlavning. Og meget mere lyst til fokus på sundhed, grønne juicer og vitaminer. Og spirituel vækst.

Så Tante Sød er vist ved at blive til Tante Ø. Eller måske en mellemting? Som i Tante sØd? Hvem ved. Jeg ved det ikke helt selv endnu i hvert fald. Men en blog skal drives af mening og glæde, og den forsvandt der midt i alle opskrifterne. Tanken om helt af lukke bloggen var alligevel lidt ærgerlig. Og som tiden gik, fik jeg flere utroligt søde mails fra jer læsere. Om hvor jeg var? Om at jeg var savnet. Om alt var vel:-) Det var godt nok dejligt få sådan nogle hilsner. Så selv om her har været meget tvivl om ubeslutsomhed om bloggens fremtid, så er jeg nu tilbage i en ny form. Som jeg ikke selv kender endnu. Vi må se, hvordan livet udvikler sig.



Så hvis du var her kun for opskrifterne, så bliver her nok lidt småtrist for dig. Selv om jeg selvfølgelig håber de fleste får lyst til at hænge på videre:-)

Det som optager mig mest lige nu er bla. min spirituelle vej. Så jeg læser en del bøger. Den vej er ikke spor ny, men jeg har bare aldrig fortalt jer så meget om det. Fordi det er meget privat faktisk. Og jeg har altid godt ville skrive personligt, men ikke privat. Det er sårbart at skrive så åbent, og særligt fordi jeg bor på den her lille ø, hvor jeg ved at mange herfra læser med også. Også mange som jeg ikke kender privat. Og selv om nærheden, venligheden og næstekærligheden trives rigtigt godt her, så trives Janteloven desværre også godt herovre. Men nu har jeg besluttet at smide alle masker. Jeg gider ikke leve livet med filter på mere. Det er faktisk en helt naturlig konsekvens af det de der spirituelle tanker. Jeg kan ikke længere spille spil, jeg kan kun være mig på godt og mindre godt! Og så må folk tænke, hvad de vil, har jeg besluttet! Indtil videre i hvert fald. Den nye form skal have en chance!

Så i fremtiden vil jeg tro, du her på stedet kommer til at høre meget mere om:

- de bøger, jeg læser
- mine tanker og følelser om livet generelt og særligt de åndelige aspekter
- meget mere om sundhed, vitaminer og den slags
- mere om mine holdninger til økologi, dyrevelfærd, miljø
- meget mere om, hvad der sker på Samsø
- og jo da - selvfølgelig en lille kageopskrift i ny og næ:-)

Hvad er din umiddelbare tanke om den drejning? Har du lyst til at være her stadig? Det ville virkelig være skønt med lidt respons om jeg er helt galt afmarcheret i den her blogverden:-)



ALT DET BEDSTE til vi meget snart høres ved igen
Marianne Print denne artikel

29 kommentarer:

  1. Jeg hænger ved, for opskrifterne var kun en del af grunden til, jeg læste med. Så er spændt på, hvad fremtiden på bloggen bringer.
    Og dejligt at høre fra dig igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elin - jeg er bare SÅ glad for, du læser videre. Og mange tak for dine søde hilsner. KH Marianne

      Slet
  2. Kære Marianne. Til lykke! Hvor lyder det altsammen godt og glædeligt. Jeg ser frem at følge med i, hvad du fremover vil dele her på bloggen. Vi ses lige pludselig på vores Ø. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ilse - ligefrem tillykke:-) Jamen, sådan havde jeg vist ikke set det, men det kan godt være. Så TAK :-) Og ja, vi ses lige pludseligt

      Slet
    2. Kære Marianne! Jeg ønsker dig til lykke med, at du nu vælger at stå mere frem og være dig selv med det, som er vigtigt for dig, og som du ønsker at dele med andre. Nogle vil følge med, andre vil stå af, nye vil komme til. Bloggen som medie er jo frit, både i forhold til, hvad man har på hjerte og ønsker at dele og i forhold til, om man vil besøge en blog og læse og modtage det, der bliver delt. Det står folk helt frit for, også om de vil lægge en kommentar. På min blog er der rigtig mange besøgende og en del, der følger med dagligt, men der er meget få kommentarer, fordi det egentlig ikke er små kommentarer frem og tilbage, de besøgende kommer for. Og jeg hviler i bevidstheden om, at jeg deler det, som jeg skal dele og har på hjerte, og at dem som kan bruge det til noget, finder vej til det. Jeg behøver ikke at blive bekræftet i det via kommentarer. Jeg er spændt på, hvad du fremover vil dele med os andre.

      Slet
    3. Tak igen Ilse. Det er sådan et fint sted at være, det du skriver med at læse og modtage. Og så fint at hvile i ikke at behøve bekræftelse fra kommentarer. Jeg tænker lige over, om der mon er forskel på at være ekstrovert og introvert som blogger? Jeg arbejder virkelig på ikke at forvente eller håbe på folks kommentarer, men må tilstå at de betyder noget for mig og gør mig glad. Som rimeligt ekstrovert min energi til at skrive videre, til at finde glæde og mening i det med at dele. Jeg går død, hvis der ikke kommer lidt den anden vej. Desværre faktisk - fordi det ville være dejligt KUN at skrive for at skrive, at holde det mål helt rent. Men jeg reflekterer og arbejder på det. Så tak for svar :-)

      Slet
  3. Jeg har endnu mere lyst til at læse med, end jeg havde før :-)

    SvarSlet
  4. Hej. Og velkommen tilbage, jeg synes det lyder meget interessant og læser gerne med fortsat. Men kan også godt forstå dine overvejelser omkring personlig og privat. jeg håber du finder din form. Mange hilsner Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette. Mange tak for dine ord - jeg er rigtig glad for du læser med og lægger en hilsen. KH Marianne

      Slet
  5. Dejligt du er du er tilbage i fin form - også uden opskrifter (dem er der masser af i forvejen). Så skriv frit og også gerne om skønne Samsø, jeg er med! Og godt nytår til dig:-))
    Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne - tusind tak, herligt at vide I godt vil læse om Samsø. Mange tak for din hilsen. KH Marianne

      Slet
  6. Velkommen tilbage ;-) Jeg følger gerne med opskrifter eller ej - vi må se hvad 2015 byder.
    hilsen Matilde

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Matilde - det må vi nemlig! Se hvad det her år bringer os:-) Jeg er glad for din hilsen, tak og jeg læser også med glæde med ovre hos dig. KH Marianne

      Slet
  7. Helt fint med mig, at der også kommer indlæg om bøger. Jeg elsker i forvejen Samsø-indlæggene, så det gør ikke så meget, at bloggen kommer til at handle om andre ting. Men jeg håber selvfølgelig, at der fortsat vil være plads til lidt sødt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, søde Piskeriset. Skønt, skønt at se du også stadig er med her, det gør mig glad. Faktisk lige igår bagte en en ny slags citronkage og tænkte straks på dig! Så den blir der helt sikkert blogget om - for den blev god! Søde kram til dig

      Slet
  8. MUMS MUMS!!! Så meget mere DIG....
    Sig til hvis vi skal udveksle ideer til SWEET & RAW goodies, hvis du kommer til at mangle....
    En sød sang til søde dig fra mig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, skriver du osse her nu skønne ven:-) Skønt at høre fra dig her også, og jeg vil helt sikkert gerne lure dig et par tricks til søde raw's :-) KØS

      Slet
  9. Velkommen tilbage :-) Skønt at høre fra dig igen - og alt er vel.
    Jeg føler mig ret medskyldig - tror du ved hvad jeg mener - forstår virkelig godt at alt hvad der har med privatlivet at gøre vedrører kun dig og KUN dig - det andet kan godt virke grænseoverskridende.
    Har haft helbreds problemer - men er ved at være oven på igen.
    Mange kærlige hilsner
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære søde Charlotte - tusind, tusind tak for at dele først og fremmest, og tak fordi du stadig sender mig hilsner, dem har jeg kær. Æv med helbreddet, men måske det er lidt lige som mig! Det kommer jeg nok også til at skrive om fremover! Tænker på dig, og NEJ aldrig have skyldfølelse. Her skal der være lyst, kærlighed og rummelighed. Varme knus i din retning - KH Marianne

      Slet
  10. Hvor var det skønt at se der var liv hos en af mine ynglingsblogger :-)
    I starten fulgte jeg dig pga dine opskrifter. Men i det sidste års tid er det blevet pga de meget gode indlæg omkring bl.a. Samsø. Indlæg som man kan læse er skrevet med hjertet og samtidig gav en selv lyst til at tænke over nogle ting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette - mange tak for din søde hilsen, det er godt nok dejlig at være blandt yndlingsbloggerne, tusind tak! Herligt du hænger på stadig og dejligt at vide, du gerne læser om Samsø. Vi høres bestemt ved. Bedste hilsner Marianne

      Slet
  11. Velkommen tilbage :-) jeg synes, at det vigtigste er, at bogen er som DU synes den skal være. Der ryger måske et par læsere, men så kommer det nok andre til. Personligt læsser jeg stadigvæk gerne med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bloggen naturligvis - ikke bogen!

      Slet
    2. Kære Camilla - tak for dit velkommen tilbage. Det er ret dejligt at være tilbage faktisk. Og du har jo helt ret - her skal være som jeg kan lide det, og så gir det med læsere sig selv. Jeg er glad for du stadig læser med. KH Marianne

      Slet
  12. Dejligt du er tilbage. Bloggen er din og os der finder inspiration i det, hænger selvfølgelig på.

    Kh.
    Anne-Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Marie - kort og præcist sagt, men dejligt du hænger på:-) Tak. Mange hilsner Marianne

      Slet
  13. Jeg er SÅ fascineret (og lidt "misundelig") over dit skift fra bypige til øboer. Vil så gerne se og høre mere om ølivet og dit fine hus. Lykke til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bitten - skønt, herligt at høre du også "drømmer lidt" og finder inspiration her. Du kan tro her kommer mere fra ø-livet og nok også snart fra hus og have. Mange tak for hilsen. KH Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...