10 dage er der gået siden de her gulerodsstave blev sat til at fermentere på køkkenbordet - nu er de færdige og spiseklar, og jubiii - helt perfekte! Væsken er hvidlig og sådan skal den se ud. Der må ikke være mug eller "tråde" på gulerødderne.
De smager syrligt, er stadig sprøde og det er nemt at få sat en god omgang af sådan nogle til livs. Mit glas med rødkål er jeg osse helt sikker på, bliver perfekt. De har opført sig helt efter bogen fra første dag - som det første af mine forsøg:-) Så der skal bare mere tålmodighed til...
For bedst mulig sundhedseffekt skal du spise fermeterede grøntsager 2-3 gange om dagen som tilbehør til din øvrige kost. Det er bedst at spise dem rå og i hvert fald ikke opvarme over 40 grader, hvis du vil have optimal udbytte.
Gulerødderne kan godt komme over i en anden beholder sammen med væsken og så skal de i køleskab nu for at stoppe fermeteringen. De skal dog spises inden for rimelig kort tid, da de ellers bliver bløde, hvorimod kålen i princippet kan holde sig flere måneder i køleskabet, når de er færdigfermenteret.
Er der nogen, der læser med, der har fået lyst til at gå i gange eller allerede er det? Kunne være sjovt at høre om jeres forsøg i givet fald:-)
Print denne artikel
Jeg følger spændt dine forsøg og overvejer... Jeg har ind til videre kun fermenteret lemonade på valle og det bliver rigtig lækkert, men jeg får meget luft og ofte også ondt i maven af det. Jeg følger Low FODMAP pga. mine mavegener, så jeg er meget usikker på om maven vil reagere på det her også. Men sådan en flok gulerodsstave ser overskuelig ud. Har du delt fremgangsmåden på dem? De kunne godt blive første forsøg, da jeg har købt en pose dovne øko. gulerødder.
SvarSletKh.
Anne-Marie
Kære Anne-Marie - ihh, jeg er simpelthen SÅ ked af, at jeg på en eller anden måde har overset din hilsen her. Det beklager jeg virkelig meget, jeg bestræber mig altid på at svare alle selvfølgelig.
SletNu er dine gulerødder jo forlængst gået til, men det er jo dog overkommeligt at købe igen. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg simpelthen endte med at smide resten af mine ud! Da jeg havde spist af dem nogle dage, fik jeg nærmest bræk fornemmelser over dem! Ja, undskyld mit franske:-) Men pyha, nej de var bare så totalt syrlige på en måde, jeg ikke kunne vænne mig til. Meget vil jeg gøre for sundheden, men nej, dem kunne jeg ikke med. Det går en hel del bedre med surkålen.
Din lemonade lyder rigtig dejligt - jeg vil igang med vandkefir og kombucha. Jeg har en veninde her, der også har sart mave og reagerer en del på det. Men hun tar bare ganske lidt hver dag, og regner med at kunne sætte mængder op hen ad vejen, så du skulle måske også bare starte med en tsk fuld eller noget i den stil. Hvis du vil lave gulerødder, så ligger opskriften på siden altomfermentering.dk. Der er også en skøn gruppe på Facebook, der hedder Kefir og kombucha, hvor der deles mange mange opskrifter med fermenteret mad.
Igen undskyld - håber at se dig her igen:-)
Bedste hilsner Marianne