Måske du godt gider se et af de simple måltider, som her er flest af i øjeblikket? Dem, hvor jeg spiser alene herhjemme og går efter mest muligt grønt og godt med protein alligevel. Jeg får mere og mere lyst til den type måltider. Sådan en salat med bønner kan sagtens holde mig mæt helt til næste morgen.
Rester fra sidste lørdags grøntsagskasse skulle bruges - blot suppleret med et par nye ting. Det blev til den her virkelig dejlige måltidssalat.
Ser det ikke lækkert ud - hvis man spiser med øjnene, kan de da kun blive tilfredse:-) I dag bestod salaten af:
Bælgede hestebønner, der blev dampet lidt
Lilla dampede bønner - de blir grønne, når man koger dem - lidt æv faktisk:-)
2 nye gulerødder i små tern
½ rød peber i små tern
1 salatløg i tynde skiver
2 skoleagurker i små tern
1 lille glaskål i tynde både
Lidt frisk basilikum
Bredbladet hakket persille
Dressing af god økologisk rapsolie, hindbæreddike, dijonsennep, akaciehonning, salt, peber
Til salaten spiste jeg en sød og sprød kogt majs og en avocado med citron og ramsløgsalt. Jeg spiser ikke brød til, da jeg også gerne vil eksperimentere lidt med at undgå gluten. På den her måde får man et fuldt dækkende måltid, som er sprængfuldt med vitaminer, kostfibre, protein, gode fedtstoffer fra olien og avocado - og nå ja, så lidt koldt smør til den varme majs!
Håber, selv det simple kan inspirere dig lidt:-)
Print denne artikel
Det er netop det simple, som kan inspirere mig :-)
SvarSletDet lyder og ser rigtig lækkert ud. Jeg har endnu ikke prøvet hestebønner, men mon ikke det er noget, som jeg kan lide.
Hej Anita - dejligt at få bekræftet, at det simple er helt ok! Jeg har heller ikke kendt til de bønner før - de ligger i nogle store "ærtebælge" og kan spises både rå, hvor de så smager som alm ærter, og så også dampede hvor de før mere smag og konsistens som bønner man køber på dåse - dog alligevel en del bedre fordi de ikke er så bløde som på dåse:-)
SletSer sørme godt ud. Hindbær eddike hvor køber du det?
SvarSletHindbær eddike har jeg været heldig at købe hos en lokal her på Samsø, som desværre ikke forhandler ud af øen. Men kig evt på www.øshopping.dk under Samsø Landkøkken - der finder du mange skønne eddiker:-)
SletMums det er godt at se du lever godt på din lille ø. Jeg faldt over dette smukke kort og tænkte straks på dig http://www.kortkartellet.dk/shop/samsoe-ny-156c1.html
SvarSletHej SushiStegen - hvor er du sød, tusind tak. Det er da ærlig talt ret fedt - det kunne jeg faktisk snildt finde på at have hængende, da farverne nemt kunne passe ind her ... det vil jeg kigge nærmere på! Kender slet ikke den webbutik... knus og god august til dig og babygirl
SletJa de der netbutikker kan godt være farlige. Jeg endte selv med et fint pink københavnerkort.
SletRigtig dejlig sensommer til dig også
Hvor hyggeligt ... jeg er stadig hooked på at købe sådan en kort!
SletJeg har dyrket blå bønner i over 25 år. Kogevandet farves stærkt grøn - og det gør bønnerne også. De er dog langt at foretrække frem for almindelige grønne bønner, synes jeg. De har meget mere smag, og der er meget mere kød i dem. Som stangbønner er det en smuk plante med store blade, så de fine lyserøde blomster, derefter de op til 25 cm lange blå bønner. Jeg lader altid nogle hænge og modne af til at så inde og plante ud til næste år.
SvarSletElsebeth
tak, spændende at høre om. Jeg kalder dem lilla, men de er måske mere blå:-) Og ja, godt smager de. Idag har jeg lavet skøn vegetarisk minestrone med dem i og det var de helt perfekte til
Slet