Sidevisninger i alt

lørdag den 10. august 2013

I lommen på livet og Samsø!

Ja, så fik jeg da lige taget mig en helt uplanlagt blogpause - sommerlivet på Samsø tog mig i sin hule hånd, og alle mine romantiske forestillinger om, hvordan det ville være at bo her om sommeren har til fulde levet op til alverdens fantasier:-) Men det har vist været en fantastisk sommer i hele landet heldigvis.

Det ene hold feriegæster har afløst det andet, og dagene er gået med solbadning, ture til stranden, koncerter på Brundby Rockhotel med fx Rasmus Walther, Søs Fenger, Sys Bjerre og Erann DD, lette og simple måltider. Øen bugner af lækre grøntsager, og mine ønsker om at blive vegetar er tættere på end nogensinde. Meen ro på - beslutningen er ikke taget seriøst endnu! Nå ja, og så har jeg skullet arbejde hjemmefra midt i hurlumhejhuset, og det har været en udfordring, som nok skal planlægges på en anden måde næste sommer! Men jeg er så glad for, at alle de gamle venner fra både Sjælland og nogle få fra Jylland stadig hænger på.

Det er ikke blevet til mange billeder til bloggen, men her er heller ikke bagt en eneste kage eller noget andet i den stil, så du er ikke gået glip af noget! Men nu er ferien hermed erklæret slut, og jeg vender tilbage med nogenlunde regelmæssige indspark fra Tanten!


Se sager - jeg er begyndt at købe en grøntsagskasse hos Randi og John på Hellemosevej. Ja, bare hvis du bor på Samsø, så du ved, hvor du skal holde dig til. En stor kasse med de lækreste grøntsager i stor variation for bare 100 kr! Det er jo nærmest vildt - og ALT er helt USPRØJTET!. Det er naturligvis et must for mig, hvis jeg skal fristes regelmæssigt.

Her er lækre hestbønner, som både kan spises rå og dampede i salater, her er mange tout ærter, lilla bønner, blomkål, røde forårsløg, agurger, baby auberginer, squash, tomater, glaskål og en kæmpe bundt af basilikum, persille, dild og koriander! Sikke en rigdom!


Og en stor bakke med solbær og ribs til fryseren - også usprøjtede ude fra Randi. Her er for 200 kr:-)


Se de fine helt lyse ribs - de er lidt sødere end de sædvanlige.


Denne kasse har jeg hentet i dag - gulerødder i forskellige farver, hestebønner, broccoli, små auberginer, små squash, agurker, alm bønner i posen, blegselleri, en bakke med milde chili - som skal steges på panden i olie og spises med parmesan hen over:-) Kassen lægger op til en skøn minestrone..


Se lige de her fantastiske bønner - det er borlotti bønner, og de skal bælges og dampes. Sådan nogle har jeg kun set på dåse indtil nu! Den slags gør altså madlavningen lidt sjovere ...


Nå ja, og så kan kassen bruges af min smukke 16 år gamle Olivia - måske hun hellere vil kaldes Pink Lady?

Ønsker jer alle en dejlig weekend - det var helt rart at komme tilbage til bloggen:-) Print denne artikel

9 kommentarer:

  1. Dejligt at høre fra dig og hvor lyder dit nye ø-liv altså fantastisk!!
    Man bliver helt bims af glæde over alle de grøntsager, man kan få fingrene i på denne årstid :)
    Du må have en fortsat dejlig sommer.
    Kh Hanne K

    SvarSlet
  2. Mange tak søde Hanne - du har så helt ret, og faktisk har jeg haft din skønne pastaret med ting fra din have i tankerne:-) Den så lækker ud og er jo lige til at lave ud fra sådan en kasse her. Også mere dejlig sommer til dig. KH Marianne

    SvarSlet
  3. Velkommen tilbage! Der skal altså også være plads til at slappe lidt af ;-)

    Jeg får straks lyst til at bære sådan en kasse ud i køkkenet og gå i gang med at vaske og snitte! Sikke et udvalg ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Piske, jeg er nu bare helt bagud med at læse jeres andres blogs. Og kan se, du har hygget med is hele sidste måned!
      Ja, det er så motiverende for min sundhed med sådan en kasse - når man nu har købt det, så skal det også spises!

      Slet
  4. Dejligt, at du er tilbage. Jeg ville ønske, jeg kunne købe sådan en kasse i mit nabolag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elin - ja, mon ikke blogland er ved at vågne til dåd igen! Ja, jeg ville også selv blive misundelig over den kasse hvis det var mig, der så den:-)

      Slet
  5. Hvor er det dog lækre billeder med masser af farver (og vitaminer)

    // Rikke //

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Rikke. Ja, men blir faktisk i godt humør af det. OG sund!

      Slet
  6. Har først set dette indlæg nu - jeg siger blot - HOLD DA KÆFT - undskyld mit franske:-) Magen til overflod - til den pris - har aldrig hørt magen. Ikke mindst ser det fantastisk ud, men tænk - hvis dette syn skulle gå igennem EU`s skarpe øjne - ja så ville mange af varene blive kasseret - en krummerik af en agurk - det er værd at tænke på.
    Charlotte

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...