Jeg har sat fokus på at finde positive ting ved at efteråret er over os! Som sagt er det ellers min absolut hade-årstid... jeg græmmes ved tanken om måneder med mørke, kulde og korte dage. Mit sind passer bedst til forår, at alting skabes på ny, et hav af farver, sol, varme og mange lyse timer:-)
Nå, men indendørs aktiviteter kalder på, at jeg kommer videre med indretningen af huset, det har stået stille hele den skønne sommer. Jeg eeeelllsker at kigge i boligkataloger, magasiner osv og drømme om alt det, jeg gerne vil ha' gjort og ha' fat på:-) Alle de detaljer, der skaber et personligt hjem og en varm atmosfære.
At jeg kun gør en brøddel af det, betyder ikke så meget. Drømme og planer er en god humør booster. At skrive lange lister over alle ideerne til huset.... så nu har jeg 4 hele sider i min notesbog om det, der skal klares i de mørke måneder....
Det her rum er lidt et smertensbarn - det udgør nemlig både min entré og mit bryggers! Dvs. man vil gerne byde gæster pænt og hyggeligt velkomment, men her skal også være en vaskemaskine osv!
Indtil videre fik jeg jo malet min gamle reol, og lavet den om til bænk ved hjælp af hynder og kurve. Det fungerer fint faktisk.
Og en romantisk wallsticker med et vigtigt budskab byder velkomment ... den er jeg glad for, og det passer fint til det gamle hus ...
Sikke mørkt det billed blev! Nå, men rundt om det lange smalle vindue har jeg sat små ranker af stofroser med lys i, en hurricane i vindueskarmen og en fin stabel af smukke strandsten .. det er fint med lys i vinduet, når gæster skal modtages i den mørke tid ...
Det her fine lille metalskilt har jeg lige fundet ...det passer perfekt til mit hus ved vandet:-)
Et smukt appelsintræ fristede hos blomsterhandleren forleden - det gør faktisk en super forskel med de farver ....
Modsat side af rummet må du vente med at se - her roder! Og der er projekter. Her skal hylder op, et forhæng osv. Så nu må jeg i gang! Print denne artikel
Hej Marianne
SvarSletSå længe det ikke er vinter, behøver du ikke at græmmes. Du ved nemlig ikke, hvad der sker lige om snart. Du har det smukkeste stykke vej hjem til dit hus med alle tiders skønne efterårsfarver. Du kan roligt glæde dig til det, det er intet mindre end fantastisk.
Kh Lisbeth
Åhh, det lyder dejligt Lisbeth - det vil jeg holde meget øje med! Tak for opmuntring
SletDejligt optimistisk indlæg. Og rart at vide, at jeg ikke er den eneste med masser af ideer, der aldrig bliver til noget. De gør en glad alligevel.
SvarSletTak Bettina - godt vi er to! Mindst! Lad os håbe en masse af vores planer blir ført ud i livet dette efterår!
Slet