Hvem kender ikke det med at stå med overmodne bananer? Og at omsætte dem til banankage går ikke hver gang! De her virkelig lækre tykke "amerikanske" pandekager er udelukkende sødet med moden banan og er rigtigt lækre - lige før du med god samvittighed kan spise dem som morgenmad. I hvert fald om søndagen:-)
6-8 stk små tykke pandekager
3 små overmodne øko bananer
3 landæg fra Samsø
1 dl glutenfri havregryn fra Urtekram
1 dl økologisk ølandshvede - alm hvede kan selvfølgelig også sagtens bruges
½ tsk salt
Økologisk kokosfedt eller økologisk smør til at stege i
Find din stavblender og kør den en tur i bananerne, så det blir mos. Tilsæt resten af ingredienserne og bland til ensartet masse. Steges på panden over lav varme til de er gyldne og lækre.
Hvis man er "hvedemels-forskækket" eller ikke tåler hvede, kan de sikkert sagtens laves med noget andet, men det har jeg ikke helt styr på. Det ved du med garanti selv:-)
Jeg kogte også lige en håndfuld af sensommerens brombær og hakkede lidt hasselnødder - superlækker og mættende måltid til at tilfredsstille den søde tand. Og perfekte at fryse ned og lune igen, når du blir lækkersulten og gerne vil undvære sukker.
Print denne artikel
Det vil jeg huske næste gang bananerne bliver for modne :) Tak
SvarSletJa, den er værd at lave, synes jeg. Har hørt man også kan fryse sine hele bananer, men har nu ikke selv prøvet det. Tak for hilsen Nanna
Slet