Det UNÆVNELIGE har ramt mig!

Jamen,  lad os fortsætte strømmen af "anderledes" indlæg med at indrømme at det helt unævnelige er indtruffet i mit liv! Jeg er squ kommet i overgangsalderen! Hvem havde nu forestillet sig, det skulle overgå én selv!

I noget nær en menneskealder har jeg af og til læst Alf & Damerne - og har altid sprunget over temasiderne om det emne! Overgangsalder - det kunne fylde flere sider i de kulørte, smarte blade og man tænkte, at hvad har det mig med at gøre. Det er for gamle damer. Og er temmelig tabuiseret faktisk. Næsten mere privat end at tale om sex. Eller lige frem skrive om på sin blog! Så det gør jeg så:-)

Der skal bare lidt nye blomster til at skylle den her nyhed ned med:-)

Nu er det åbenbart min tur til at være den! Ramt som af et ondt lyn. Og så skal jeg vist endda slet, slet ikke klage, tror jeg faktisk ikke. Men virkelig underligt er det. Når ens kvindelighed og femininitet betyder ret meget for én, så gør det noget ved selvopfattelsen. Og kroppen larmer pludselig på helt nye måder, og det skal man vænne sig til, lære at kende og finde ud af, hvordan man bedst og kærligst giver "kamp til stregen".

Med lige dele humor og alvor vil jeg omtale den her tid, som overskudsalderen. Jeg har noget med ord ..og det dér overgangsalderen..... det lyder altså trist. Ordet i sig selv er ellers ikke grimt. Overgang til noget nyt kan da være virkelig positivt. Men det er bare noget afvikling over det. Og hvem gider være mere i afvikling end i udvikling? Not me:-) Jeg har brug for at fastholde mit billede af moden ungdommelighed!

Det startede for ca tre måneder siden med svimmelhed, næsten dagligt en lille hovedpine (det lider jeg ellers ikke meget af), min tinnitus på begge ører blev vildt højt og det dræner mig frygteligt. Alene de her tre ting, gjorde mig utryg og bange for der var noget mere alvorlig galt. Jeg havde ikke tænkt på den der overskudsalder! For nogle uger siden kom så også et par gange små bitte hedeture på et par minutter. Sådan bare på overlæben, men alligevel....
Så sneg det triste overgangsalder-ord sig ind i min bevidsthed. Nu har jeg så læst en bunke om det. Meldt mig ind i gruppen Forum for kvinder i overgangsalder på Facebook. Så finder man da ud af, man langt fra er alene og at det er ingenting imod mange af de andres ... stakler.

Jeg er sådan en, der hader enhver form for piller af den slags, man får fra sin læge. Jeg vil så gerne undgå kemi i min krop, hvis jeg kan blive fri. Men selvfølgelig er jeg klar over, at også jeg kan blive nødt til det på et tidspunkt. Måske. Inden da vil jeg gå langt for at finde vitaminer, kosttilskud og gode vaner, som kan holde symptomerne på afstand eller helt væk. Det er jo trods alt en naturlig tilstand for en kvinde i min alder. Selv om jeg ikke er meget for at erkende det:-)

Næste gang jeg skriver om emnet, skal du få lidt tips og tricks, som jeg allerede synes berettiger til at kalde det overskudsalder:-) 

Gartner Jørgensen på Langgade laver bare så enkle og fine ting - og en ny blomst hjælper faktisk på mit humør!

Det blev et langt indlæg, håber ikke jeg har kedet dig alt for meget. Næste gang finder jeg på noget mere muntert:-) Stay cool girls! Print denne artikel