Sidevisninger i alt

lørdag den 12. januar 2013

Sprøde cajunrejer på cremet fettutine

Jeg er ret vild med alle skaldyr, og osse med tigerrejer. Men da de i min bog ærlig talt er noget "skrammel", fordi de lever under kummerlige forhold og i vand, der blir proppet med giftige stoffer, så vil jeg faktisk helst ikke støtte den slags dyremishandling, og sundt for én selv kan det heller ikke være!!! Nå, men jeg er bare et dobbeltmoralsk menneske, der er temmelig meget styret af min lyst:-) Så en sjælden gang tillader jeg alligevel mig selv at sætte en portion til livs!

Den her ret jeg fik bikset sammen blev rigtig vellykket - sprøde rejer med cajunkrydderi på et leje af cremet pasta - så var fredagsmiddagen reddet på en god og let måde. Og som altid skal du da ikke snydes for en opskrift, når nu det smagte rigtig godt ....


Til 2 personer:
1 pakke frisk øko fettutine
200-300 gram tigerrejer
3 stilke bladselleri
1 rødløg
2-3 fed hvidløg
1 spsk olie + 1 spsk smør
1 hønsebouillon eller Herbamare
2 dl creme fraiche 18% øko fra Thiese
1 spsk cajunkrydderi fra Urtekram
2 spsk mel
salt, friskkværnet peber
Lime og cherrytomater til pynten

Kog pastaen efter anvisningen på pakken, hold den varm om muligt. Rejerne skal være optøet - vend dem så i cajunkrydderiet og derefter i melet, så de er godt dækkede. Hak rødløg og hvidløg i fine tern, og bladselleri i små stykker. Svist grøntsagerne i en anelse olie, tag dem op igen. Steg herefter tigerrejerne i hed smør/olie 1 min på hver side til de er gyldne og sprøde. Tag dem op igen. Tilsæt creme fraichen og bouillon på panden og lad det koge godt sammen, evt også en anelse vand ved. Smag til med salt, peber, evt mere cajunkrydderi. Vend pasten og grøntsagerne i saucen og anret i dybe tallerkner. Herpå rejerne og pynt med lime og små tomater. Server så varm som muligt:-) Spis gerne flere grøntsager til - der er ikke så mange i selve retten:-)


Bestemt en ret, jeg snildt kunne finde på at lave igen - velbekomme og rigtig god weekend Print denne artikel

10 kommentarer:

  1. Rejer og fettuccine er også en god kombination! Mon ikke man kan lave den med grønlandske rejer? De plejer dog at være forholdsvis små, men så må man jo spise flere... :-)

    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide, som jeg selv også tænkte over. Så slipper man nemlig for at sidde og bakse med de der haler og få fedtede fingre, hvad jeg hader:-) Og så er den slags rejer vel heller "skrammel" på samme måde går jeg ud fra ...

      Slet
  2. uhmnnn Cajun! Den smag og det krydderi er et af mine favoritter.

    God lørdag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en god krydderblanding Urtekram har begået der (igen). Tak, havde en dejlig lørdag og håber også du havde det

      Slet
  3. Uh, det ser lækkert ud. Jeg læste også at tigerrejer er noget skrammel, men så må man jo finde de økologiske i stedet for, tænkte jeg. For de er for gode til at undvære.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne - jeg synes ikke jeg har set øko tigerrejer. Ved du om det findes? Men der er nok de der bæredygtige MSC eller hvad det nu hedder den mærkning... Ja, det smager nemlig lidt for godt til helt at kunne droppe dem for altid!

      Slet
  4. Det er altid en god idé at servere varm med på varme tallerkener!
    Elsebeth

    SvarSlet
  5. Der findes faktisk flere forskellige varianter af øko-rejer bl.a. på IRMA torvet :-)

    SvarSlet
  6. Man kan læse om øko-fisk og øko-skaldyr her: www.okofisk.dk

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...