Sesam-brødene fra sidste søndag skal du lige nå at ha' inden det blir søndag igen! Du kan snildt smække dejen sammen sent i aften:-) De opstod på "fri hånd", men blev rigtig lækre og fine at se på, synes jeg faktisk.
5 dl koldt mælk
25 gram øko gær
2 spsk flydende honning
2 tsk salt
2 dl øko fuldkornsmel
alm øko hvedemel for resten - jeg vejer aldrig - trikket er at mærke efter!
1 dl solbærsaft + 1 dl vand blandes
masser af øko uskallede sesamfrø
Opløs gæren i mælken, tilsæt fuldkornsmelet og ælt, gerne på maskine. Tilsæt så honning (eller rørsukker) og salt, og derefter hvedemelet lidt ad gangen. Ælt i ca 10 min indtil dejen er blød og elastisk. Den er stadig en anelse fugtig, men du skal også kunne forme brød til sidst, så den skal ikke klistre vildt!
Lad dejen hæve tildækket til den har dobbelt størrelse. Slå dejen ned og tag passende stykker af - som til en alm bolle. Tril en lang, tynd "pølse", fold den dobbelt og rul den om sig selv og sæt enderne sammen.
Hæld solbærsaft og vand i en skål og dyb brødene i dette og derefter over i en skål med masser af sesam og vend dem i dette på begge sider. Sæt på bageplade og lad efterhæve ca. 30 min. Istedet for solbærsaft, kan du selvfølgelig vælge at pensle med mælk eller pisket æg - men sesam hænger ikke fast på samme måde.
Bages i forvarmet ovn på 200 grader til de er godt gyldne.
Smager selvfølgelig skønt helt nybagte, men er lige så fine ristede dagen derpå. Passer både til morgenbordet, til varme retter eller bare til te og hygge:-)
Print denne artikel
Mums - de ser godt nok lækre ud, dem må jeg vist have lavet en dag.
SvarSletTak Matilde, det sku du gøre
SletNøj, hvor er de altså fine.
SvarSlet- Anne
Mange tak Anne
SletDet lyder ret spændende med solbærsaft som pensling, og hvor ser de altså indbydende ud.
SvarSletJa, det var nemt med solbærsaften og gav en fin farve på brødet
SletWoooow de ser lækre ud! Dem må jeg altså prøve! De er endda enormt smukke at se på tilmed!
SvarSletJa, de ku godt klare det visuelle indtryk osse:-)
Slet