Sidevisninger i alt

onsdag den 14. maj 2014

Økologiske TULIPANER - og et par Italienske boller:-)

Hvis du er ude efter brød med helt store huller og luftighed - og masser af knas fra den sprøde skorpe, så læs videre:-) Men jeg sir' dig, de er helt umulige at forme, fordi dejen er så klistret! Så særligt pæne blev de virkeligt ikke! Men øvelse gør måske mester...


Opskriften til 8-10 boller
Fordej:
1 tsk gær
1 dl vand
100 gram øko mel

Opløs gæren i vandet og tilsæt mel og rør godt rundt. Lad stå til næste morgen - mindst 8 timer. Dejen skal være let boblende, når den er klar.

Dej:
1 tsk gær
4 dl lunt vand
450 gram økologisk hvedemel
½ spsk salt

Opløs gæren i vandet, tilsæt mel og salt og kør den ca 15-20 minutter i røremaskine til dejen er meget elastisk. Lad hæve tildækket på køkkenbordet i 2-3 timer til den er boblende og meget hævet. Strø nu masser af mel på dit underlag, spred dejen ud og drys også mel over. Skær ud i passende stykker og læg dem forsigtigt over på bagepapir på din bageplade. Dejen er som sagt meget klistret, så jeg synes det var svært at skære dem ud. Måske du har bedre held end mig!. Lad hæve yderligere 45 min. Forvarm ovnen til 250 grader, skru ned til 200 gr, når du sætter bollerne ind og bag ca 20 min til det er ret gyldne. Jo mere gyldne, jo sprødere skorpe.



Jeg viser dig lige de her - de ligner jo alle andre tulipaner, men lad dig ikke snyde. De her er økologiske og lokale. En af de økologiske landmænd på Samsø er i år begyndt på at dyrke tulipaner, og hvor er det fedt. Så ville det være virkelig dumt at købe sprøjtede helt fra Holland:-) Måske du også skal begynde at spørge din blomsterhandler efter økologiske varer? Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Yum, man kan næsten lugte hjemmebagen!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. åh, ja duften af nybagt brød:-) Og tøj, der har tørret udenfor:-)

      Slet
  2. Bollerne ser superlækre ud!
    Økolgiske tulipaner er noget af det helt rigtige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke dejligt med helt nye typer økologiske produkter - jeg glæder mig over det i hvert fald.

      Slet
  3. Lækre boller og smukke blomster! <3

    Lige hvad maven og øjnene trænger til...

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...