Sidevisninger i alt

lørdag den 21. marts 2015

Royalt besøg på den lille ø :-)

Et helt kinder-æg har udspillet sig på den lille ø i denne uge. Først glædede vi os til den der solformørkelse her som alle andre steder - og jooo, vi har skam et Observatorium vi kan besigtige sagerne fra. Det hele endte med at blive lidt tåget, men den slags tar' vi med godt humør.

Men så var her sørme et kongeligt besøg i onsdags - og dén dag endte helt anderledes end forventet, og på den måde kommer det med kinder-ægget ind i spillet!Du må læse med til den bitre ende for at finde ud af, hvad det handler om:-)


Jeg kørte rundt på øen som en anden paparazi! Som én af de få, tog jeg til Ballen Færgehavn for at se deres ankomst - en kortege på vist nok 9 store biler og en hel del politi...


Private huse på ruten havde pyntet op med både danske og hollandske flag ...


Vores "hovedstad" Tranebjerg var også festpyntet med flag og vejen var spærret...


Og folket stimlede sammen på Anton Rosens Plads og gjorde klar til at Samsø's borgmester, som er hollandsk statsborger kunne holde talen på både hollandsk, engelsk og dansk. Og min nabo, Ruth Lange, havde forfattet en flot sang, som et kor sang for dem - temaet på hele besøget var bæredygtighed og selvforsyning med energi, hvor Samsø jo er langt fremme


En horde af journalister dækkede besøget, jeg hørte her var 70 journalister og fotografer. Hvis det tal holder, så er det alligevel lidt vildt for sådan et 3 timers besøg...


 Jeg kilede mig ind på en plads lige foran krone 8 og håbede på at se kronprinsessen ...



Og vupti, her kom hun så - smilende og venlig som man altid ser hende ...


 Og elegant og chik som altid - vejret var helt ok, men lidt overskyet og ikke så varmt ...


Bagefter drønede jeg igen efter kortegen - ned til den gamle Købmandsgård og Smagen af Øen, hvor Lars gav smagsprøver på Den Kongelige Livgardes portvin. Så røg der sådan en flaske med hjem på lager!

Lars havde fået to af de Samske Syngesild til at lave varme supper med alverdens friske krydderurter...


Og den hollandske konge vinkede til mig ..

Foto lånt af Karin Wingaard

Høje elegante hæle på brosten - de må ha' ondt i fusserne, når de kommer hjem:-)

Foto lånt af Karin Wingaard

Og Mary's lidt mere fornuftige fodtøj ...

Foto lånt af Karin Wingaard
 Sweet Mary - helt uden photoshop..... og JA, hun er lige så smuk i virkeligheden ...

Foto lånt fra Samsø Netavis
Man kan blive ved med at kigge på hende ....


Her et foto af vores dygtige lokale fotograf Erik Kai Schou


Og endnu et dejligt foto fra Erik Schou's hånd ...TAK for besøget


MEN - da de kongelige var taget hjem til Sjælland, og vores nye færge til Jylland, som jeg er så forelsket i, skulle lægge til kl 18 samme dag, så skete det her! Skibet sejlede ind i det gamle færgeleje og broklappen åd sig ind i bovporten! Vi har ventet SÅ længe på det skib, vi var SÅ glade, da hun endelig begyndte at sejle på ruten. Og nu bare 14 dage efter sker dette - det er næsten ikke til at bære.

Havarikommisionen er nu ved at undersøge, hvad der gik galt, så vi kender ikke årsagen. MF Samsø er sejlet til Frederikshavn i dok og skal syes sammen! Det er vist en større sag, og igen har vi den gamle lånefærge Ane Læsø tilbage (og det er vi jo glade for kunne lade sig gøre), og jeg græmmer mig over at en tur til Århus i næste uge ikke bliver med hende her.

Vi skal nok klare det - personalet i rederiet har været fantastiske - og nu håber vi hun er klar til at sejle med vores påsketurister:-) Og sådan kom den onsdag i marts til at indeholde lidt af hvert:-) Og vi taler stadig om det hele herovre og nye jokes til næste års revy er således grundlagt! Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. Spændende nyheder fra Samsø - og nogle af dem lidt mere spændende end de burde være ;-) De må se at få gang i den nye færge, da jeg og hele min svigerfamilien drager mod Samsø omkring Kristihimmelfarts-ferien....God weekend, mvh Matilde

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover næsten at den færge er klar til du kommer :-) :-) Ja, det var noget uheldigt noget! Dejligt at høre, I kommer herover og holder lidt forårsferie - håber I får nogle dejlige dage med NY færge og godt vejr! Også god weekend til dig Matilde

      Slet
  2. Ja det bliver en dag, vi sent glemmer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Lisbeth, den 18. marts bliver vist en ny mærkedag på Samsø :-)

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...