Sidevisninger i alt

søndag den 29. marts 2015

Trine Hahnemann's Brød og Kager

Kokken, foredragsholderen og tv-vært Trine Hahnemann har gennem mange år bidraget med sin passion for hjemmelavet mad, brød og kager. Hun har adskillige kogebøger bag sig, og er nu barslet med bagebogen Brød og Kager. En virkelig stor, flot og gedigen bog, som man får lyst til at bladre i. Og jeg ved af erfaring at hendes opskrifter holder, så den bog glæder jeg mig over:-)

Efter gennemlæsning af bogen er det, som jeg synes allerbedst om faktisk, at Trines bagværk ligner mit eget på godt og ondt! Her er stor genkendelighed og ingen grund til at få præstationsangst, som man jo næsten får hos Blomsterberg og Annemette Voss - selv om deres akuratesse nu også er tiltrækkende - det blir bare aldrig så fint, når jeg laver det! Men her kan jeg være med - her har jeg følelsen af at jeg bare kan gå i gang og at resultatet vil ligne det fra bogen :-)

Bogen er tilsendt mig fra Politikens Forlag - bedømmelsen er helt min egen:-)
En sommerkage med røde bær pryder forsiden - og bogstaverne på coveret er lækkert fremhævet, når man rører ved dem - fin detalje. Den er indbydende at ha' i hænderne ...


Bogen er spækket med over 100 opskrifter, primært på gedigent brød og klassikere og knap så meget nyt. Her er alt lige fra chokoladeboller, vandbakkelser, napoleonskager, medaljer osv.


Indimellem er der fine og grafisk lækre visuelle anvisninger til opskrifterne - og det visuelle betyder meget for mig i den her type bøger, så det fungerer fint ..


Gode, tætte bondebrød og mormorfranskbrød og alt derimellem ...


Det her klassiske rugbrød vil jeg bestemt prøve, selv om jeg for tiden mest bager nøddebrød uden mel..


Den feminine og fine tøsebagning er der også forslag til ...


Og forslag til et sommerkagebord ser smukt og fristende ud. Bogen indeholder desuden opskrifter til smørrebrød og til lidt julebagning.

Hele bogen bærer præg af ægte passion til at lave mad og bage brød helt uden e-numre og i det hele taget mærker man forfatterens glæde ved bagning - det smitter, synes jeg.


Hvis jeg skulle give et enkelt forbedringsforslag, så er det at at jeg synes foto-stilen er lidt mørk og dyster. Mange af billederne er virkelig mørke og papiret er mat. Og selv de her næsten brændte brød har fået lov at optræde - det er måske meget menneskeligt, og det er jo sådan vi alle kan opleve det går. Jeg er nok bare mere til blankt glitterpapir og lyse fotos - men det er nu en detalje, og generelt synes jeg det er en rigtig god bagebog, som også nybegyndere kan få stor glæde af:-) Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...