Når min meditationsgruppe ankommer med sjællandsfærgen fredag aften, står den altid på et nemt og simpelt måltid. Selvfølgelig skulle de ha' noget med økologiske asparges, mens der er sæson for de lokale grønne stængler her på Samsø.
Sammen med en cremet gulerodssuppe, serverede jeg disse lune brød med smeltet brieost, grillede asparges og serranoskinke. Det udgjorde et herligt måltid, som tar 30 min at fremstille og som mætter fint og smager af sommer.
Let ristet brød, tynde skiver mild brie, økologiske asparges og den sprøde skinke serveret ved siden af suppen med gulerod, porre og løg
Den ene vegetar blandt os, fik selvfølgelig bare et brød uden skinken. Men ellers gør du sådan her til 1 person:
1 tyk skive lyst brød, som ristes let på begge sider
Vend asparges i lidt olie og læg dem i ovnen på 200 gr i ca 6 minutter
Læg skinken på bagepapir og rist det sprødt i ovnen.
Fordel tynde skiver af mild brie på brødene, sæt dem i ovnen til osten begynder at smelte. Tag dem ud og top med asparges og skinke.
Haps for en godbid - kan også fint udgøre det for en frokostret:-)
Print denne artikel
Halløjsa det ser godt ud! Jeg tror kun, jeg har fået asparges på en mad i forbindelse med en hvid asparges oven på smørrebrød. Smuk mad :-)
SvarSletMange tak da Piske - jeg var selv glad for kombinationen af den bløde milde brie og sprød bid fra asparges og skinken:-)
Slet