Da jeg for nylig lavede denne her, så jeg den for mig også som chokomarengs og med friske bær. Så da jeg havde en ½ bakke store sødmefyldte kirsebær og en slat af den den skønne kirsebærvin fra Frederiksdal, ja så var der ikke langt til handling.
Bare lav den, sir' jeg - du vil takke dine kirsebærguder længe efter! Hvis man altså stadig kan opdrive friske kirsebær.. måske skal man vente helt til næste sæson!
De friske bær blev udstenet og simrede 5 min med en bundslat af den skønne kirsebærvin fra Frederiksdal sammen med 1 spsk rørsukker....
Marengs:
2 æggehvider
85 gram sukker
½ tsk citronsaft
2 stor tsk Maizena
½ spsk kakao
Kom æggehvider og citron i en skål og begynd at piske. Tilsæt en skefuld sukker ad gangen og pisk grundigt til sukkeret er helt opløst og massen er luftig og tyk. Pisk kakao og maizena i hurtigt.
Sæt massen af på bagepapir som du har lyst - bag 2 store portionsmarengs, eller en stor eller flere helt små. Bages ved 150 grader i ca 1 time og 15 minutter alt efter hvor store du har lavet dem. Marengs skal mere tørre end de skal bage.
En håndfuld store friske kirsebær halveres og udstenes og koges forsigtigt i kirsebærvin. Har du ikke kirsebærvin, kan de også fint koges blot med en skefuld vand og nogle få skefulde sukker. Afkøles helt.
Pisk 1 dl fløde med korn fra ½ vanillestang og 2 spsk flormelis - vend 1 dl græsk youghurt i fløden.
Fyld cremen på de sprøde chokomarengs, top med kirsebærrene og forvent en kort tur i himlen:-)
Smuk i al sin enkelhed ....
Print denne artikel
Er du vimmer en fristende og himmelsk opskrift! Nu er jeg da virkelig sulten efter södt.... haps hvor ser det uimodståeligt godt ud.
SvarSlettusind tak Marian - dejligt at man er i stand til at friste en gourmet:-)
SletDet... der... er.... ONDT! Jeg siger det gerne igen: ONDT! Nu vil jeg sætte mig i sofaen - oven på mine hænder - så de ikke går på jagt efter noget sødt... ;-)
SvarSlethæ hæ, jubi så var det mig, der gjorde det mod dig i dag! Synes vi er lige gode om det altså:-)
Slet