Tante Sød holder officielt ferie de næste 3 uger, så hvis hun blogger ustabilt, må I lige bære over:-)
Men i søndags måtte hun selvfølgelig afsted til såkaldt kagedag hos Haven, som jeg før har skrevet om her. Tilbuddet gik ud på at et kendt konditor fra Barcelona, arrangerede hvad de kaldte kageopvisning. Tja, opvisning og opvisning - jo, der var da vist kager frem på fade.
Men ellers var vi nu lidt småskuffede - vi kom ind i et helt mørkt lokale, og så var der 3 konditorer, der fortalte om et brød på 2 slags surdej, og gennemgik indholdet af de viste kager. Det tog ca. 15 min, og så måtte hver tage 1 stk kage og hente kaffe i spisesalen. OK, det var osse et billigt arrangement på et kuponkøb, så man kunne måske ikke forvente mere ....brødet var nok det mest interessante, synes jeg.
De har haft flere arrangementer, og vist nok andre kager før - i lørdags var det lidt tunge kager alle med en slags mousse eller creme på toppen.
Dette var stort set udvalget ..
Vi fik osse serveret disse små typiske franske kager kogt i rosenvand ...
Vi valgte selvfølgelig to forskellige, så vi kunne dele. Den ene var en financiers med karamelcreme og den anden en krydret honning-kagetype med en vanillecreme ..... ærligt talt, kagerne var da ok, men ikke noget der kunne trække os til en anden gang. Mine egne kager er altså bedre, var vi enige om! Men kaffen er god på stedet:-)
Og se, se - min ven havde plyndret sin nabo's have for skønne blå blommer, som han havde tiltænkt mig. Den slags elsker en Sød Tante jo rigtig meget ...
Halverede og udstenede - mon ikke der snart skal laves en Katrine-blommekage som min mor altid gjorde om sommeren? Det kan du nok godt forvente i nærmeste fremtid:-) Print denne artikel
Det er selvfølgelig altid hyggeligt med kager, men konditorkager ligner det da ikke ligefrem. Jeg ville også være blevet skuffet over sådan en "opvisning".
SvarSletja, ikk! Lidt dumt at puste sådan et tiltag så meget op ...
Slet