Tante Sød har alvorlig kamerakrise og derfor blir her ikke blogget, selv om der er rigeligt at blogge om! Mit gamle kamera afgik ved bloggerdøden (måske havde det bare taget de kage-billeder det kunne holde ud i sit liv!) og en ny fiks, pink sag er indkøbt. Jeg burde jo så være klar og shinet op, og jeg har også fået taget en masse billeder med den nye lyserøde lady. MEN jeg kan ski ikke finde ud af, at få billederne UD af kameraet og over på min pc:-) Så derfor er her lidt stille indtil ét eller andet geni med forstand på lyserøde kameraer rammer min ydmyge bolig! Alting kommer til den, der kan vente!
De her billeder havde jeg så lige på lager - én af kagerne fra min fødselsdag, som jeg ikke har fået lagt ud til jer:-) Og nu hvor der for alvor er sol i luften, er den nok meget god at ha' i baghånden til en festlig anledning.
Jeg vil spare dig for en masse lange opskrifter, da alt jeg brugte er mine basisopskrifter og gamle erfaringer:-) Du skal bruge de her ting:
En omgang hjemmebagte lagkagebunde - delt i 2.
En omgang hjemmelavet vanillecreme, som du blandet med 1/4 l øko piskefløde.
1 pose gode makroner
Et par stænk portvin eller lign til at fugte bundene
Ristede mandelflager til pynt på siderne
3-4 dl pisket fløde til at dække sider og lave fine toppe med en stor tyl
½ bakke jordbær i skiver og evt. lidt gele til at dække dem med
Flæk din bund, læg evt ekstra kagestrimler rundt i kanten på den, sådan at flødefyldet nemmere holdes på plads. Stænk med portvin, fyld flødecremen på. Evt. kan man lægge ekstra jordbær eller syltetøj inden dette. Dæk det hele med makronerne. Læg den anden bund øverst. Dæk med et tykt lag flødeskum på siden og tryk forsigtigt ristede mandelflager fast. Læg jordbær øverst og evt gelé og pynt til sidst med flødetoppe. På nær det sidste, laves kagen om morgenen eller aftenen før.
Der er lidt mormors kolonihave over den, men det har jeg ikke mødt nogen endnu, der har noget imod!
Lad det blive sommer, så vi kan få danske jordbær på vores kager! Allerhelst de danske, der kommer fra Samsø:-)
Print denne artikel
MUMS, den ser rigtig lækker ud :-)
SvarSletHej Christina - mange tak, og hyggeligt med hilsen
SletJa, jeg må indrømme, at der skulle have været danske bær på en kage, før den kunne friste mig til at tage et stykke. Gang på gang advares der imod at bruge rå - og nu også frosne bær fra udlandet, som kan være inficeret med hepatitis B. Der er også flere danske bær, som plukkes af personer, der ikke har mulighed for at vaske hænder MED sæbe efter toiletbesøg - så kan de være økologiske lige så meget, det skal være - syg bliver man!
SvarSletElsebeth
syge var der nu heldigvis ikke nogen af os, der blev. Og jeg kan ikke huske, jeg har hørt om friske bær med problemer, selv om der har været mange sager om frosne bær. Men du har sikkert ret i at der kan være hygiejneproblemer med den type varer. Jeg stemmer nu for vi ikke skal gå med livrem og seler, men leve og nyde vores liv hele tiden med hvad det så indebærer for hver af os:-) Men tak for input anyway
Slet