Sidevisninger i alt

søndag den 7. februar 2016

Kirsebærkage m/mandelstreussel

Jeg havde inviteret mig selv på kaffe hos en familie med en stor børneflok, og når man gør den slags, tar' man selv kage med:-) Jeg har stadig en del kirsebær i fryseren, så de kom i den her kage, som blev overraskede god. Endda så god at "mor" i familien i går efterlyste opskriften på den, så den kommer fluks her.

Faktisk har jeg nået at bage den to gange allerede - og denne her portion passer til et tærtefad på 24 cm - og det ser hyggeligt ud i en rund form. Fordi familien her er lidt flere, bagte jeg 1½ gang af opskriften og kom den i et aflangt fad.

Blød og svampet kagebund, masser af smagfulde kirsebær og en sprød topping med mandler - skøn kombi. Desværre fik jeg ikke taget fotos efter kagen blev skåret, så du kan se hvor lækker den er indeni:-)
Springform 24 cm - 8 personer
Dejen
125 gram øko smør
150 gram sukker
2 gode æg
1 spsk hjemmelavet vanillesukker eller 1 tsk vanillepulver
175 gram øko hvedemel
1 tsk bagepulver fra Urtekram
Et nip salt
1 dl øko mælk
300 gram kirsebær uden sten - mine kom fra frost, så de skal være optøede og væden siet fra
Evt 1 spsk Maizena

Streussel topping
4 spsk hvedemel
2 spsk sukker
2 spsk brun farin
30 gram smør
Mandelflager som du synes

Pisk smør og sukker lyst og luftigt og tilsæt æg et ad gangen og pisk godt mellem hvert. Bland mel med vanlille og bagepulver og salt - vend dette i dejen skiftevis med mælken. Fordel dejen i en godt smurt tærteform og kirsebær ovenpå. Bland toppingen som en nogenlunde ensartet smuldredej og fordel over kirsebærrene og til sidst drysses med mandelflager i den mængde du har lyst. Bages ved 180 grader i ca 45 minutter til kagen er gylden. Server gerne lun med pisket fløde:-)

Her er den klar til at komme i ovnen - på torsdag skal jeg lægge hus til et møde til 7 personer, og så bager jeg den nok igen og ser om jeg husker billeder "indvendigt":-)

Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Uha, den ser skønherlig ud! Hm... gad vide, om jeg har kirsebær i fryseren...

    SvarSlet
  2. Modtageren har endda i dag spurgt om jeg vil oversætte opskriften til engelsk, da hun gerne vil give den videre :-) Ellers bruger du bare nogle andre bær :-) tak for hilsen

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...