Sidevisninger i alt

tirsdag den 23. februar 2016

Salat med ultrasprød kylling:-)

En enkel grøn salat blev ophøjet til et herremåltid med et stort, saftigt kyllingebryst fra en økologisk Sødam kylling og "kyllingeflæskesvær" af ekstra skind, der blev sprødstegt - og så en laber. laber dressing! Så selv om det er salat, så er det ikke slankemad:-(

Men sikken salat og den var fredagsmiddag, så lad os sige det er helt ok :-)


Et stort kvalitets-kyllingebryst er snildt god og mættende mad til to personer på den her måde ...


Kyllingebryst paneret i panko-rasp og ekstra kyllingeskind, som blev sprødstegt - masser af smag, duft og god tekstur ...


Dressingen er lidt "underlig" og bestemt også i den "kriminelle" ende af skalaen - men den blev også bare så velsmagende og cremet. Opskriften kommer her:

Et stort kyllingebryst uden skind fra en økologisk Sødam kylling -  eller evt en Løgismose kylling
1 spsk hvedemel
1 sammenpisket æg
Tilpas med panko-rasp (panko er en grovere, sprødere gourmet rasp)
Ekstra kyllingeskind fra det andet bryst samt det, du bruger her
Salt, peber og lidt sød paprika

Varm en pande godt op og steg kyllingeskindet på panden, drys med salt og peber og lad alt fedtet stege væk indtil det er helt sprødt og mørkt gyldent. Læg til side. Vend kyllingebrystet i mel blandet med salt og peber og paprika. Vend det herefter i ægget og til sidst i panko raspen. Steg det i det afsmeltede kyllingefedt - ikke for hård varme, da det skal nå at blive gennemstegt inden det bliver for mørkt.

Romainesalat
Små dadel-tomater
Forårsløg
Persille
Mandelflager eller ristede grofthakkede mandler

Så meget af hver ingrediens, som I kan spise - anret det hele på bunden af et stort fad - mandler drysses på til sidst. Skær kylling i tynde skiver og fordel dette og kyllingeskindet oven på salaten. Server med dressingen ved siden af og gerne et stykke godt brød.

Dressing
3 spsk øko creme fraiche
2 øko spsk mayonaise
3/4 dl god olivenolie
1-2 fed hvidløg
2 spsk æblecider eddike fra Urtekram
1 spsk dijon sennep
2 spsk god honning
Salt, peber - evt et krydderi du kan lide - jeg brugte lidt tørret løvstikke

Blend alle ingredienser sammen til en cremet dressing - smag godt til og tilsæt endelig lidt mere af hver af ingredienserne alt efter, hvad du synes, der mangler.


Så er der bare tilbage at sige bon appetit :-) Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...