De her asiatiske ruller så sunde og friske ud, så dem ville jeg gerne teste. Og de er helt bestemt virkeligt lækre og forfriskende med deres sprøde indhold og dyppet i den specielle og meget lækre dressing.
Da jeg bare var alene hjemme i går, skulle det udgøre min aftensmad, men jeg må sige, at de ikke egner sig til at stå alene som hovedret. Selv om de smager rigtig dejligt, så fik jeg hurtigt nok af den lidt specielle konsistens fra det bløde rispapir. Men som forret, og hvor man beregner 2 stk til hver, vil jeg gerne servere dem som optakt til anden asiatisk mad.
Ud af 1 stort lækkert kyllingebryst fik jeg 8 store ruller. Det er første gang jeg prøver at lave noget med rispapir, så det er også lidt en træningssag. De kunne nok være rullet lidt mere stramt. De er fyldt med risnudler, iceberg, avocado, mynte, koriander, forårsløg, kylling, sesam og limesaft. Uhmmm.. og dressingen er helt uundværlig vil jeg sige - lav evt ekstra portion, hvis I er flere....
Jeg skriver ikke opskriften, da den er lige til at gå til hos Louisa på linket HER. Det eneste jeg ændrede var, at jeg ikke brugte ristede sesamfrø til dressingen, men anvendte færdigt Tahin, som jo er lavet af sesam, og det fungerede fint.
Sådan ser en pakke med store rispapir ud og en pakke brede risnudler. Der er mange plader rispapir, så jeg kan lave mange flere ting med dem. Og jeg brugte også kun en lille smule af pakken med nudler. Begge dele kostede 50 kr tilsammen, så det er ok.
Her ser du alle de skønne grøntsager, som rullerne er proppet med. Spar endelig ikke på mynte og koriander. Jeg ku' godt ha' proppet mere i mine ..... jeg er heldig at min særdeles velassorterede grønthandler altid har store bundter af de gode urter - han hedder Greens og ligger på Peter Bangs Vej. Dem, man køber i supermarkeder, er sjældet så smagfulde og kraftige.
Du skal kun gøre et rispapir vådt ad gangen - man kan ikke nå at lave flere uden at de hænger fast i underlaget. Her er jeg ved at fylde dem... det er en sjov råvare. Lidt mellemting mellem en vandmand og gummi!!!!!!! Og jeg sir' ikke, hvad jeg kom til at tænke på, når jeg rørte ved de færdige ruller LOL LOL
Og så er der her lige igen velbekomme...
Du får lige status på mit tæppeprojekt - nu er her 270 lapper, dvs. der mangler 66 stk!! Glæder mig også til snart at komme videre i processen...tror stadig det bliver fint:-)
LOL - du er så dejlig underholdende i dine indlæg, sidder her og griner højt mens jeg læser. Hvor ser det bare lækkert ud - og hvor er du nået langt med lapperne. Jeg har lige talt mine, 58 stk. så der er laaaaaang vej igen.
SvarSletKan kattene godt lade garnet være? Det må være fristende for dem :)
Dejlig søndag til dig!
/G.
Hej Gitte - det glæder mig meget endda, hvis læsning har givet dig smil på læberne.
SvarSlet58 lapper - jamen det er da rigtig godt startet. Før du aner det kommer du derop ad... jeg drømmer allerede om det næste i nye farver:-))