Det ene tar' det andet med sig..... og det er jo sjovt og godt faktisk. I går da jeg bagte mit første rugbrød spredte der sig af gode grunde en skøn duft af ....... ja, RUGBRØD. Og det hamrede åbenbart lige ind i hjernen på mig, og jeg blev kastet mange, mange år tilbage i tiden. Pludselig kom jeg i tanke om ØLLEBRØD, som jeg har fået utallige gange som barn, og nok aldrig siden. Gade vide om unge mennesker i dag, overhovedet ved hvad det er? Har I fået det som børn også? Giver man stadig øllebrød til babyer nu om dage? Ja, jeg lyder som methusalem, selv om jeg stadig føler mig helt ung indvendig!!!
Pludselig måtte jeg bare have ØLLEBRØD. Jeg havde nogle få skiver køberugbrød, og resten af den lækre øko øl, som jeg havde brugt til at bage rugbrød. Det skulle straks forvandles til barndommens ret. Jeg tror, vi spiste det som hovedret nogle gange, men ellers vil jeg nok sige at det hører mere under desserter.
Det ser måske ikke så lækkert ud, men jeg synes ærlig talt at det er helt vildt lækkert, og jeg kunne ligefrem finde på at servere det som dessert til gæster - bare for sjov:-) Du gør følgende:
Skær dit (gamle) rugbrød i tern, og sæt det i blød i vand, så det godt og vel dækker brødet. Lad det stå gerne et døgn, men mindre kan sagtens gøre det. Mit stod nok 3 timer, og det gik fint. Så koger du det hele sammen i en gryde til det er en lind grød. Herefter passerer du det gennem en fin si, så det er helt jævnt uden kerner eller klumper. Tilbage i gryden med det, og så tilsætter du rørsukker og øl efter smag. Jeg gir' ikke nogen mængder, da du må prøve dig frem alt efter hvor meget rugbrød du bruger. Jeg havde nok 6 skiver brød, og brugte ca 1 dl øl og 4 skefulde rørsukker tror jeg.
Spis det med en fræk skefuld letpisket fløde (min fik lidt for meget, men skidt - det smelter til dels), og ellers kan man altså også "nøjes" med mælk på, hvis man er nøjsom og viljestærk. Jeg er ingen af delene! Da jeg gerne vil tabe mig, udgjorde det min aftensmad, da det jo hører til en forbudt kategorina ellers!!!!
Selv om jeg er gammel som methusalem, så er jeg aldrig blevet voksen nok til at kunne lide øl. Bvardd - det kan jeg bare ikke, og gider ikke prøve mere. Men øl i mad kan være rigtig godt. Denne her store øko øl brugte jeg både til det bagte rugbrød, her til øllebrød og der er stadig noget tilbage, som jeg tror skal ende i nogle pandekager til fryseren, da jeg ved, at jeg får børnebesøg om nogle dage.
Håber I kunne få lyst til at prøve den her retro-ret. Den er ikke spor "so last year":-)
Print denne artikel
Øllebrød er da totalt in! Det kan vi li! Øllebrød har vi osse i vores reste-kogebog. Det er ikke spor so-last-year. Godt at du gør det trendy.
SvarSletKH og fortsat god kamp mod madspild,
Selina
Hæhæ - jeg har det lige omvendt, for jeg kan godt lide øl men ikke øllebrød :-)
SvarSlet(ok, jeg er mest til de mørke øl, de lyse bliver let for bitre).
Men det kan være, jeg skal forsøge at lave øllebrød på et tidspunkt og se, om mine smagsløg har ændret sig på det punkt.
Åhr jeg elsker øllebrød :) det smaget virkelig skønt og så er det så nemt at lave
SvarSletEr ikke noget jeg kan mindes at have spist, men har serveret det for begge mine børn :) Dog uden øl... Opskriften jeg har er fra en bog om mad til småbørn fra sundhedsstyrelsen. Ada guffede løs i går, det var helt sikkert et hit! Og dejligt nemt at lave.
SvarSletJeg ved godt hvad det er (og er ungt menneske ;)) og har fået serveret det som barn af min kære bedstemor - husker det som lækkert! Det lyder jo pærelet, så det må jeg prøve :)
SvarSletKH Maiken
Øllebrød er da lækkert. Jeg husker endnu da vores børn var små og de elskede at få det som morgenmad. Tror jeg vil lave det snart, det mætter jo også.
SvarSletKære alle - hvor er det sjovt og dejligt at øllebrød fik nogle fine kommentarer med på vejen. Sjovt at også jer i 20'erne får lyst til det. Lad os gøre det trendy som Selina siger!
SvarSlet