Sidevisninger i alt

fredag den 6. juli 2012

Karamelmazarin m/hindbær

Jeg må da vist starte med at undskylde her er langt mellem indlæggene i øjeblikket! Her har været feriegæster, så opmærksomheden har været fyldt helt op på anden vis - på den hyggelige måde:-)

Sidst lovede jeg dig opskriften på det her eksperiment - et vellykket eksperiment vel og mærke. Og ret simpelt faktisk ...... en bund af mazarin med fyld af karamelmousse og peppet op med friske hindbær.

Opskriften på bunden er igen tyvstjålet ovre hos Klidmoster - til en 18 cm springform:

100 gram Odense Marcipan
75 gram øko smør
75 gram sukker
1 æg
25 gram mel

Riv marcipanen og bland med sukker. Pisk det godt med blødt smør og ægget og vend melet i til sidst. Bages i en godt smurt og evt. raspet springform i ca. 20 minutter ved 180 grader eller til den er fint lysebrun. Afkøles helt inden fyldet kan lægges på.

Karamelmousse:

3/4 dåse kondenseret mælk
1½ dl piskefløde
3 blade husblas

2 bakker hindbær

Dåsen med kondenseret mælk skal koges til karamel. Det er nemt, men tar' lidt tid. Kom dåsen i en gryde og fyldt helt op med vand - koges uden låg 3½ time, og sørg for dåsen konstant er dækket af vandet, da den ellers risikerer at eksplodere. Afkøles mindst 1 time inden den åbnes og du har den lækreste tykke karamel.
Pisk fløden til ret fast skum og pisk forsigtigt karamellen i. Husblas, der har ligget i blød i koldt vand, smeltes forsigtigt på komfuret og røres i karamelmassen.
Sæt din kagebund på serveringsfadet og læg ringen fra springformen rundt om kagen. Fyld din karamelmousse på kagebunden og sæt i køleskabet mindst 2 timer, så den kan sætte sig.

Pynt med friske hindbær og evt. lidt gele, hvis du synes, men det er ikke nødvendigt. Du kan også pynte yderligere med høvlet chokolade, friske mynteblade eller hvad du finder på.


Det er sommer, det er sol, og det er søndag fredag - rigtig god weekend uanset hvad det er! Print denne artikel

9 kommentarer:

  1. Hvor ser den bare lækker ud. Lavede Malous jordbærcheesecake på mazarinbund, og den smagte fantastisk. Godt med variationer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en skøn kreation Malou fik lavet der. Jeg har lavet den både med mazarinbund og med en chokoladekage som bund - begge rigtigt gode. Og den kan jo netop varieres i det uendelige:-) tak for din hilsen

      Slet
  2. Svar
    1. hindbær og karamel viste sig at være en fortræffelig kombination:-)

      Slet
  3. Haps siger jeg bare. Hvor ser det toplækkert ud. Må man spise den slags til morgenmad?

    SvarSlet
    Svar
    1. thi hi, ej nu blir jeg vist nødt til at være lyseslukker - jeg tror ikke vi må spise sådan noget til morgenmad hvis der er andre mennesker, der ser det..... meeeenn......

      Slet
  4. Den ser skæppeskøn ud, nammenam!

    SvarSlet
  5. Tak tak jeg sender et stykke

    SvarSlet
  6. Når du køler karamellen af, er det så i køleskab, eller på køkkenbordet? Og når karamellen skal piskes i, er det så med håndmikser eller alm piskeris?

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...