Sidevisninger i alt

mandag den 9. juli 2012

Svedje rugboller på surdej

Blogland er jo mest befolket af skønne kvinder -derfor er det særligt herligt at læse mande-mad-blogs. Og at herren oven i købet er en virkelig inkarneret og entusiastisk øko-blogger gør mine besøg hos ham meget trofaste:-) Og sandelig om jeg ikke var heldig at modtage hans først giwe-away - Jimmy med bloggen Home(Whole)Meal's - en pose med spændende svedje rugmel fra Aurion. Den har jeg virkelig glædet mig til at teste, da Aurion er kendt for særdeles god kvalitet.


Her var brug for morgenboller og opfyldning til fryseren - så mit første forsøg med rugmelet blev skabt i fri hånd. Med meget moderat mængde rugmel indtil jeg lige kender det. Og med koldhævning og surdej kunne det næsten kun gå godt - og det gjorde det! Bollerne blev perfekte til ost, honning osv, og vil også være fine brød til madpakken eller varm mad. Du kan jo komme frø ell kerner i, hvis du vil ha' mere bid.


Knasende sprøde udenpå og bløde og saftige indeni .... krummen fik ikke så store "luftbobler" som jeg havde håbet, men var nu fint luftige.


Til 9-10 store gode boller:
10 gram gær
3 dl koldt vand
1 dl af min surdej Ib
2 tsk havsalt
1 spsk flydende honning (brug evt mørk sirup hvis du har - eller udelad)
1½ spsk rapsolie
1 dl øko havregryn
1 dl Svedje rugmel fra Aurion
ca 4½ dl øko hvedemel

Opløs gæren helt i vandet og tilsæt surdejen. Tilsæt olie og honning. Herefter i med havregryn og rugmel og rør godt rundt. Tilsæt nu saltet. Herefter halvdelen af hvedemelet og ælte et par minutter med elpisker og tilsæt resten af melet indtil dejen begynder at blive en smule fast, men stadig er fugtigt. Tilsæt ikke for meget mel, men omvendt må den heller ikke være alt for våd. Her kommer god bageerfaring dig tilgode:-) Men gå efter din mavefornemmelse og stop i tide med melet.

Lad hæve tildækket med film i køleskabet 12-24 timer. Tag ud og lad stå i stuetemperatur mens du varmer ovnen op til 250 grader. Hvis du har en bagesten, så brug endelig den i din ovn. Når ovnen er klar, sætter du boller af med to skeer direkte på bagestenen eller på bageplade med bagepapir.
Smid 1 dl vand ind i bunden af ovnen, når du har sat dem ind og sænk temperaturen til 225 gr. Bages ca. 20-25 min eller til du kan se de begynder at få en god (lyse)brun farve. Bag dem hellere lidt for meget end for lidt - det giver smag og holdbarhed!

Bollerne har en virkelig god dybde og en næsten nøddeagtig eftersmag - herligt mel, som jeg ser frem til at lave andre nye brød med. Print denne artikel

8 kommentarer:

  1. Dem kan jeg vidst godt lige overskue at røre sammen idag, for de lyder lækre:) Jeg har en del af Aurions mel, for selvom det er dyrt, så er det vildt lækkert! Især ølandshveden er fantastisk..

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, dem ka' du røre sammen med 5 min:-) Super med tippet om ølandshveden - den vil jeg prøve næste gang i stedet for Meyers. Mon ikke jeg kan købe det i min lokale helsekost?

      Slet
  2. Det se rigtig god ud Tante Sød! Godt du er glad for din gevinst:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro, jeg er glad for den - jeg skal også bage videre med gevinsten inden længe!

      Slet
  3. Mmm hjemmebagte boller med honning er bare så godt :) jeg er blevet ret vild med svedjerugen og ligesom sabina, ølandshveden.

    SvarSlet
  4. ja, jeg er enig - men måske er denne rug lidt sødlig i sig selv, for jeg synes faktisk næsten de blev for søde. Så jeg kunne godt finde på helt at undlade det næste gang. Eller måske bruge noget maltsirup, som jeg har set ovre hos dig:-)

    SvarSlet
  5. Det er skønt mel - elsker at bage med det og bør snart købe en pose mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Piske - du bor da også i KBH ikk? Hvor køber du det? Bare i en helsekost? Jeg bruger normalt en helsekost på Finsensvej .... men der er jo også en på Gl Kongevej ....

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...