Sidevisninger i alt

tirsdag den 18. december 2012

Det er ikke en skam med en skammel!

Naturligvis skal du se min skammel efter den er blevet malet og lakeret ..... jeg er rigtig godt tilfreds med den. Det gir ' mig altid sådan en god følelse, når jeg blir færdig med noget konkret, noget man kan se på, noget man kan røre ved, noget man kan bruge! Måske fordi jeg næsten altid har arbejdet med noget, der ikke er målbart på den meget fysiske måde.


Jeg ved ikke, hvor meget den blir brugt til siddeplads - men den gir' i hvert fald liv til de hvide vægge, og jeg elsker bare de farver for tiden..... kan du li' den?


Den skal ikke stå her permament, og som du kan se, kan jeg heller ikke hænge alle billeder op, fordi jeg stadig mangler nogle møbler, jeg er på udkig efter. Skamlen skal stå for enden af det ene køkkenbord ved glasdøren ud til verandaen - men her mangler jeg de rigtige lange hvide gardiner! Der står tur til København efter nytår på programmet, så jeg kan få fat i ALLE de ting, jeg mangler og ikke kan købe her på Samsø:-) Men skidt pyt - det er bare ting, og jeg er lige så lykkelig uden!

Hvis du vil se skamlen inden den blev malet, så er den HER


Nu har jeg så kastet mig over de her to meget gamle stole - den oprindelige til højre, som nu får 2 gange med en lys blå/tyrkis, og så er jeg igang med at slibe den let igen, så det gamle hvide kommer lidt til syne. Og så skal den også ha' nogle lag lak og nyt betræk selvfølgelig. Tror også de blir helt skønne sammen med mine nye umbra grå Eames spisebordsstole:-) Tror godt det her møbelrenovering ku' gå hen og gribe om sig - den slags har jeg aldrig rigtig gjort det i før, men det er meget tilfredsstillende at gi' gamle ting nyt liv i stedet for at smide væk.

Lagde du mærke til det her var et helt indlæg uden et ord om JUL? Var det ikke dejligt? Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Det er super hyggeligt at renovere møbler og lave sån nogle små projekter i hjemmet. Jeg har heller ikke gjort så meget i det før, men der var heller ikke ude-omgivelser til det.
    Jeg har et par gamle taburetter der skal slibes ned, for der er et tykt lag lak, der giver trøet et helt orange skær. Afhængig af træet under lakken skal det enten forblive træ, ellers skal det males helt lys grå...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt at følge hinandens projekter - vil glæde mig til at se dine taburetter. Min den ene stol er lige blevet færdig idag (kan dog ikke købe det perfekte stof til sædet her på øen, så jeg må vente igen med tålmodighed på en tur til KBH) men den er bare blevet superfin, og jeg har bestemt fået lyst til mere møbelrenovering .....tak for hilsen

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...