Sidevisninger i alt

torsdag den 20. december 2012

Forventningens glæde lyser

Lysene er tændt i vindueskarmen. Lyset er ved at tændes udenfor. Dagen er vågnet. Næsten den korteste dag på året. Og forventningens glæde er guddommelig...


Fra vinduet i min spisestue kan jeg holde øje med livet på vejen. Og om mine gæster er på vej. I dag kommer mine tre skønne gamle veninder nemlig. Dem fra min savnede meditationsgruppe. Jeg har mødt så mange fantastiske nye mennesker de 7 uger, jeg har boet på Samsø. Det sætter jeg dagligt pris på. Men idag får jeg besøg af elskede mennesker. Mine egne folk. Dem, som har kendt mig længe og dem som jeg er dybt fortrolig med.


Et lille fad til formiddagskaffen er klar. Duftlyset med lavendel er klar. Og englekortene selvfølgelig. Vi skal nemlig helt sikkert tale med engle de næste par dage. Minde os selv om vores forbindelse til det guddommelige. Imorgen er det den 21.12. En helt særlig dag, hvor lyset vender tilbage. Hvor en ny tid for alvor er klar til at indtaget kloden og universet. En tid, hvor egoisme vil blive afløst af fællesskab, nærvær, respekt, kærlighed og en følelse af enhed. Harmoni og balance vil være i centrum, og mennesker og dyr vil leve i fred og sameksistens.

Det er mit håb. Det er vores håb. Og vi tror, vi er tættere på den nye tid, end vi ellers lige går rundt og tror. Vi tror også, at vi alle må gøre en indsats for at hjælpe forandringerne på vej. Så imorgen er Samsø indbudt her i mit hus til åben og gratis meditation. Flere jeg ikke kender, har meldt sig til. Du  er også velkommen.

Men først skal vi fire veninder ha' tid til at få snakket ud!!! Så nu har du helt sikkert fred for mig de næste par dage:-)

Ønsker dig et dejlig dag med lys og kærlighed Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. Jeg ønsker dig nogle dejlige hyggedage med veninderne :)

    SvarSlet
  2. Tusind tak Hanne - nu er jeg lige kommet hjem efter at køre dem tilbage til færgen, og vi har alle 4 NYDT det så meget. De havde ikke før været på Samsø, og heldigvis faldt de også pladask for den lille ø, og det er jeg glad for, da jeg så nok snart får besøg igen:-) Tak for hilsen

    SvarSlet
  3. Glædelig jul, Marianne!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elsebeth - mange tak skal du ha'. Ser desværre først din hilsen nu - og så vil jeg ønske dig et rigtig godt nytår. KH Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...